Mødedato: 05.04.2006, kl. 15:00

Høring om organisatorisk placering af Sundhedshuset på Nørrebro

Se alle bilag

Høring om organisatorisk placering af Sundhedshuset på Nørrebro

Børne- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 5. april 2006

 

 

14.      Høring om organisatorisk placering af Sundhedshuset på Nørrebro

  J.nr. 297042

 

 

INDSTILLING

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

 

at    udvalget følger Sundheds- og Omsorgsudvalgets indstilling om, at Sundhedshuset på Nørrebro ikke overføres til Sundheds- og Omsorgsudvalget

at    udvalget godkender det vedlagte høringssvar til Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

 

RESUME

Børne- og Ungdomsudvalget er på baggrund af Sundheds- og Omsorgsudvalgets anbefaling enig i en indstilling om, at Sundhedshuset på Nørrebro ikke overføres til Sundheds- og Omsorgsudvalget.


SAGSBESKRIVELSE

Sundheds- og Omsorgsudvalget har tidligere foreslået, at Sundhedshuset på Nørrebro overflyttes fra Socialudvalget til Sundheds- og Omsorgsudvalget og får status som et Sundhedscenter. Dette skyldes Sundheds- og Omsorgsudvalgets planarbejde med den videre udbygning af sundhedscentre i Københavns Kommune, for at kunne imødegå de krav, der fra 1. januar 2007 stilles til kommunerne om varetagelse af den patientrettede forebyggelse.

 

En nærmere belysning af og forespørgsel om Sundhedshuset på Nørrebro har imidlertid gjort det klart, at Sundhedshuset er en af Socialforvaltningens Servicebutikker, og at de opgaver, der udføres i Sundhedshuset, varetages af personale fra Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen samt, at de fysiske rammer ikke er velegnet til etablering af et sundhedscenter.

 

På baggrund af disse omstændigheder anbefaler Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at Sundhedshuset på Nørrebro ikke overføres til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

 

Børne- og Ungdomsudvalget er på baggrund af ovenstående enig i denne betragtning og indstiller derfor, at Sundheds- og Omsorgsudvalgets indstilling følges.

 

Forvaltningens forslag til høringssvar

"Sundheds- og Omsorgsudvalget har sendt spørgsmålet om forankringen af Sundhedshuset på Nørrebro i høring.

 

Børne- og Ungdomsudvalget er helt enig i Sundheds- og Omsorgsudvalgets anbefaling af, at Sundhedshuset på Nørrebro ikke overflyttes til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

 

Baggrunden for denne anbefaling er begrundet i, at Sundhedshuset på Nørrebro allerede danner rammen om veletablerede borgerrettede sundhedsfremmende og forebyggende tiltag i bydelen. Det drejer sig blandt andet om sundhedsplejens gruppe aktiviteter herunder specielle sundhedsfremmende og netværksskabende aktiviteter for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, mødregrupper, åben rådgivning o. lign. Det er således hensigtsmæssigt, at dette arbejde kan fortsætte inden for disse rammer."

 

 

 

Økonomi

Ingen bemærkninger

 

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

Høring

Ingen yderligere bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Mail af 27. februar 2006 med høring fra Sundheds- og Omsorgsudvalget omkring "Den videre udbygning af sundhedscentre i Københavns Kommune"

 


 

 

 

Peter Rasmussen

                                            Marie Thun 


 

Til top