Kvalitetsudviklingen i den københavnske folkeskole

Udvalget skal med denne sag drøfte den faglige kvalitet og udpege temaer for skoleudviklingssamtalerne og kommende dialogmøder med skolebestyrelserne. Med vedtagelsen af folkeskolens kvalitetsprogram skal udvalget desuden tage stilling til delegering af kompetencen til at reducere undervisningstiden.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at status for den faglige kvalitet i den københavnske folkeskole drøftes og tages til efterretning,
2. at der evt. udpeges temaer til skolernes udviklingssamtaler og til dialogmøde med skolebestyrelserne og
3. at det - med henblik på senere beslutning i udvalget og endeligt i Borgerrepræsentationen - indarbejdes i forslag til Styrelsesvedtægten for Folkeskolen i Københavns Kommune, at kompetencen til at reducere undervisningstiden delegeres til skoleledelsen.

Problemstilling

Børne- og Ungdomsudvalget har sat retning for arbejdet med kvalitet i skolen i strategien ”Vores børn – Københavns fremtid”. Ambitionen er, at alle elever skal løftes fagligt, trives og komme godt videre fra folkeskolen. Udvalgets strategi og de politiske indsatser besluttet med budget 2025 om mangfoldige børnefællesskaber er udgangspunktet for skolernes arbejde med at styrke kvaliteten i de københavnske skoler og dermed samtidig udgangspunktet for den kommunale redegørelse, som årligt udarbejdes efter dialog mellem Københavns Lærerforening, Skolelederforeningen og forvaltningen (bilag 5 og 6).

Sagen indeholder en gennemgang af skolernes resultater med afsæt i en sammenligning med landsgennemsnittet og med Aarhus Kommune, der er den mest sammenlignelige kommune (bilag 1 og 2).

På mødet uddyber forvaltningen, hvordan skoler og forvaltning arbejder med kvalitetsudvikling, og der redegøres i sagen om, hvad ændringerne som følge af vedtagelse af Folkeskolens Kvalitetsprogram (lovændring af 21. december 2024) betyder for den københavnske folkeskole.

Løsning

Trivsel, skolefravær, og segregering

I år ses der, i modsætning til resten landet, en positiv udvikling på flere af trivselsparametrene i den nationale trivselsmåling blandt de yngste elever i København. Målingen viser også, for femte år i træk i København og i resten af landet, et fald i trivslen blandt de ældste elever – dog et mindre fald i København end i resten af landet. I skoleåret 2023/24 vurderes 14,6%, svarende til 2.789 elever, i 4.-9. klasse at være i lav trivsel i København. Der er samtidig et stigende antal ældre elever, som oplever mobning – hver syvende, 2.577 elever, har oplevet mobning i 2023/24.

Elevfraværet i København er ligesom sidste skoleår på 7,7%, svarende til 15 skoledage, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet og noget højere end Aarhus. I skoleåret 2023/24 havde 22,7% af eleverne i København, svarende til 9.673 elever, et fravær på over 10%. Dette fravær er ligeledes lidt over landsgennemsnittet og noget højere end Aarhus.

Specialundervisningsprocenten er steget fra 5,6 til 6,1% (3.570 elever). Stigningen skyldes både en faktisk stigning på antallet af børn i specialtilbud, at der er et samlet fald i antallet af skolesøgende børn og en forbedret opgørelse af antallet i dagbehandling, hvor alle dagbehandlingsbørn nu indgår i procenten. Andelen af segregerede skolestartere er faldet en smule til 87 elever.

De faglige resultater

Gennemsnittet af elevernes afgangseksamen i København er på 7,6, hvilket er på niveau med Aarhus og højere end landsgennemsnittet på 7,2. Afgangskaraktererne for københavnske elever, hvis forældre har henholdsvis grundskoleuddannelse og videregående uddannelse, ligger 0,3 og 0,4 karakterpoint over landsgennemsnittet. Københavnske elever, hvis forældre har en ungdomsuddannelse, har et karaktergennemsnit på samme niveau som landsgennemsnittet.

Skolerne i København formår at få væsentlig flere til at aflægge afgangsprøverne end både landsgennemsnittet og Aarhus Kommune.

93,5%, svarende til 2.325 elever, aflægger alle prøver i København mod 89,7% på landsplan og 90,8% i Aarhus. Især tager flere af Københavns elever fra hjem med grundskolen som højeste uddannelse, prøverne. Her er tallene 86,4%, svarende til 254 elever, for København mod 77,4% på landsplan.

Løfteevne og andelen med mindst to i dansk og matematik

København løfter samlet set eleverne faglighed i det omfang, som der forventes, når elevernes socioøkonomiske baggrund tages i betragtning.

Andelen af københavnske elever med mindst 2 i dansk og matematik, følger landsgennemsnittet, og er faldet til 89,1%. Gruppen der ikke får mindst 2 i matematik og dansk, og dermed ikke opfylder adgangskravet til erhvervsuddannelserne, er vokset fra 316 elever sidste skoleår til 373 i 2023/24. Hvor det tidligere var drenge, der var overrepræsenteret, er der nu flest piger, der ikke får 2. Det er oftest matematik, som gruppen ikke består, og der er en overrepræsentation af elever med ikke-vestlig herkomst (bilag 7).

Derudover er der en større andel børn af forældre med en videregående uddannelse, der får mindst 2 i matematik og dansk, sammenlignet med børn fra af forældre med en grundskoleuddannelse. Københavns resultater ligger på niveau med resten af landet for børn af forældre med videregående uddannelser og grundskoleuddannelser, men ligger 5 procentpoint under landsgennemsnittet for børn af forældre med en ungdomsuddannelse

Den samlede andel af københavnske unge i ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse ligger stabilt gennem de seneste år og var i 2023 på 2750 elever ud af 3132 svarende til 87,8 procent.

Opfølgning og temaer til skoleudviklingssamtaler og dialogmøder

Der følges løbende op på skolernes faglige kvalitet i dialogen mellem områdeledelse og skoleledelse med afsæt i skolernes strategiske program samt i de årlige, lovpligtige skoleudviklingssamtaler.

Sidste år valgte udvalget temaerne ”elever der ikke mindst får karakteren 2 i dansk og matematik”, ”trivsel” (herunder mobning og anti-diskrimination) og ”fravær”. Disse temaer har været i fokus ved årets skoleudviklingssamtaler (bilag 3).  

Forvaltningen foreslår, at udvalget i år vælger mangfoldige børnefællesskaber – herunder med mulighed for at sætte fokus på mobning og fravær - som udvalgets punkt på skoleudviklingssamtalerne og til dialogmøderne.

Folkeskolens kvalitetsprogram – delegering af kompetencen til reduceret undervisningstid til skolelederne

Lovforslaget Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse blev vedtaget i Folketinget den 12.12.2024. Loven indeholder 33 initiativer, der har betydning for kommunernes og skolernes arbejde og planlægning. Langt de fleste af initiativerne kan implementeres uden yderligere beslutninger lokalt på skolerne med undtagelse af beslutningen om afskaffelse af den understøttende undervisning og juniormesterlære jævnfør (bilag 4).

Den understøttende undervisning afskaffes og loven fastsætter, at det er kommunalbestyrelsen, der tager stilling til skoledagens længde med mulighed for at delegere beslutningen til skolens ledelse. Forvaltningen foreslår, at kompetencen delegeres til skoleledelsen, som BUU tidligere har gjort, og som det var tilfældet med de midlertidige retningslinjer i forbindelse med håndteringen af Covid-19.

Fra skoleåret 2025/2026 skal kommunerne tilbyde en juniormesterlæreordning til alle elever i 8. og 9. klasse. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har varslet, at bekendtgørelsen for ordningen kommer i foråret 2025. Forvaltningen har igangsat en dialogproces med skolerne og nedsat en arbejdsgruppe på tværs af aktører med henblik på at forberede planlægningen af behov, hensyn, ønsker, erfaringer m.m. med henblik på opstart af juniormesterlære på alle skoler fra skoleåret 2025. På udvalgsmødet i maj kan udvalget drøfte forslag til fremtidig organisering af juniormesterlæreordningen i København fra skoleåret 2026.

Politisk handlerum

Udvalget kan beslutte andre temaer for dialogmøder med skolebestyrelserne og skolernes udviklingssamtaler eller beslutte ikke at vælge temaer og lade det være op til skolerne selv at identificere de lokalt mest relevante temaer. Udvalget kan også vælge ikke at delegere kompetencen til at afkorte skoledagen, så kommunalbestyrelsen bibeholder kompetencen.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

På BUU-mødet den 23. april 2025 skal udvalget behandle revideringen af Styrelsesvedtægten for Folkeskolen i Københavns Kommune, herunder spørgsmålet om delegation af reduktion af undervisningstiden. På BUU-mødet den 14. maj 2025 vil forvaltningen vende tilbage med forslag til organiseringen af juniormesterlæreordningen i København fra skoleåret 2025/26 og frem.

Tobias Børner Stax                                    Mette Seneca Kløve

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 5. februar 2025:

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning.

I tilknytning til indstillingens 2. at-punkt udpegede udvalget følgende temaer til skolernes udviklingssamtaler og til dialogmøde med skolebestyrelserne: a) ”Mangfoldige børnefællesskaber” – herunder mulighed for at sætte fokus på mobning og fravær, b) elevinddragelse og c) elever der ikke mindst får karakteren 2 i dansk og matematik.

Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt.

Alternativet stillede ændringsforslag om tilføjelse af følgende supplerende 4. at-punkt (ÆF1):

”4. at der på skolerne udpeges en repræsentant blandt medarbejderne som deltager i skoleudviklingssamtalerne”.

Enhedslisten stillede følgende underændringsforslag (UÆF1) til Alternativets ændringsforslag (ÆF1):

”4. at der skal være en repræsentant for medarbejderne, forældrene og eleverne til stede ved skoleudviklingssamtalerne.

Underændringsforslaget (UÆF1) blev forkastet efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 4 medlemmer: F, Ø og Å.

Imod stemte 5 medlemmer: A, C og V.

Ingen medlemmer undlod at stemme.

Herefter blev ændringsforslaget (ÆF1) forkastet efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 2 medlemmer: F og Å.

Imod stemte 5 medlemmer: A, C og V.

2 medlemmer undlod at stemme: Ø.

Alternativet ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: ”Vi ønsker, at skolerne til skoleudviklingssamtalerne taler om, hvordan 1) løfteevnen kan forbedres, så flere elever fra hjem, hvor forældrene har folkeskolens afgangseksamen som højeste eksamen, kan få 2 i dansk og matematik samt 2) om skolerne kan indføre senere mødetid til gavn for eleverne. Det er samtidig vigtigt, at der deltager medarbejderrepræsentanter i skoleudviklingssamtalerne”.

Et samlet udvalg ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: ”Skolebestyrelserne gøres opmærksom på at de har ret til at invitere én eller flere repræsentanter for forældrene, eleverne og relevante medarbejdere med i skoleudviklingssamtalerne”.