Mødedato: 05.02.2025, kl. 09:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Medlemsforslag om fritidsklub- og juniorklubpladser i tilknytning til ”Sluseholmen Skole og Fritid” og ”Skolen i Sydhavnen”

Det indstilles, 

1. at Børne- og Ungdomsudvalget pålægger Børne- og Ungdomsforvaltningen at rette henvendelse til Økonomiforvaltningen med henblik på at få afdækket mulighederne for at få etableret flere fritidsklub- og juniorklubpladser i tilknytning til ”Sluseholmen Skole og Fritid” og ”Skolen i Sydhavnen”, jf. også forslagets motivering. 

(Stillet af Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet og Alternativet)

Motivering

Siden 2005 er indbyggertallet i Sydhavnen mere end fordoblet. Dette skyldes primært byudviklingen på Sluseholmen, Teglholmen og Frederiks Brygge. En væsentlig del af borgerne er børnefamilier. Der er kun få klubtilbud på Sluseholmen og Teglholmen, da der ikke blev bygget fritids- og juniorklubpladser ved etableringen af Skolen i Sydhavnen, og til Sluseholmen Skole blev der kun bygget klub til 4.-5. klasse. Når BUF i dag bestiller nye skoler, planlægges der med klub til 4.-7. klasse, hvorfor klubkapaciteten i dag burde være ca. det dobbelte på Sluseholmen Skole. Der er en lokal efterspørgsel på mere klubkapacitet fra både Kgs. Enghave Lokaludvalg, borgere i bydelen og SSP. Vi ønsker derfor mulighederne for at få etableret flere fritidsklub- og juniorklubpladser i tilknytning til ”Sluseholmen Skole og Fritid” og ”Skolen i Sydhavnen” undersøgt så prioriteringen (og udarbejdelse af budgetnotat) i givet fald kan finde sted allerede i regi af Overførselssagen 2024-25, hvis muligt. Alternativt i forhandlingerne om budgettet for 2026.

Til top