Overblik over budget 2014

Udvalget orienteres om den samlede driftsøkonomi i Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, 

1. at udvalget orienteres om driftsbudgettet for 2014 

Formålet med denne indstilling er at præsentere det samlede driftsbudget 2014, så udvalget får en indsigt i grundstrukturen i økonomien og præsenteres for den rapporteringsform, som forvaltningen har tænkt sig at benytte i de kvatalsvise regnskabsprognoser, som udvalget præsenteres for.

Børne- og Ungdomsudvalget er ansvarlig for et samlet budget 2014 på 10,3 mia. kr. Heraf er 820 mio. kr. anlægsmidler, mens de resterende 9,5 mia. er driftsmidler. Indstillingen behandler alene driftsbudgettet, da styringen og rapporteringen på anlægsbudgettet er markant anderledes. Udvalget vil blive præsenteret for anlægsrapporteringen i forbindelse med 1. regnskabsprognose.

Sammenhæng mellem udvalgets bevillingsramme, udmeldingen af budgetter og det forventede forbrug
Udvalgets budgetramme for 2014 er genereret af det af Borgerrepræsentationen vedtagne budget 2013, som tillægges diverse marginale ændringer. Først tillægges varige ændringer fra korrigeret budget 2013. De varige ændringer kan f.eks. være effekter af DUT-sager eller huslejekompensation fra Københavns Ejendomme. Herefter korrigeres for effekter af tidligere års budgetaftaler, hvor enkelte bevillinger enten kan bortfalde, øges eller formindskes. Dernæst reguleres rammen med pris- og lønfremskrivningen og den demografiske udvikling i henhold til demografimodellen. Endelig korrigeres for effekter af budgetaftalen 2014.

Marginale ændringer til den vedtagne budgetramme for 2014 genererer herefter den korrigerede budgetramme 2014. De marginale ændringer i et budgetår godkendes politisk i de kvartalsvise sager om bevillingsmæssige ændringer. Allerede på nuværende tidspunkt er en del af disse ændringer af teknisk karakter kendte og indarbejdet i det budget, som udvalget her præsenteres for. De næste større ændringer er demografireguleringen som resultat af den opdaterede befolkningsprognose samt overførselssagen. 
   

Forventet korrigeret budgetramme	9.514,4
Overførselssagen	?
Demografi - efterregulering 2014	?
Forventede bevillingsmæssige ændringer 2014	19,5
Vedtaget budgetramme 2014	9.495,0
Effekter af budgetaftale 2014	-8,2
Demografi 2013-2014	171,5
Demografi - efterregulering 2013	43,0
PL-fremskrivning	44,0
Effekter af tidligere budgetaftaler	-39,0
Varige bevillingsmæssige ændringer 2013	0,5
Vedtaget budgetramme 2013	9.283,2

Langt størstedelen af rammen videreføres dermed blot fra det foregående år. Når budgetrammen udmeldes til de enkelte budgetansvarlige skoler og institutioner mv., kan forvaltningen ikke blot videreføre budgettet fra året før med få marginale ændringer. Budgettildelingen skal svare til den forventede aktivitet, som de enkelte enheder forventes at have i 2014. Derfor er der en række politisk vedtagne budgettildelingsmodeller til skoler og institutioner, som tildeler budgetter efter aktivitet og andre fastlagte kriterier. Forvaltningen udmelder langt størstedelen af budgetrammen efter disse tildelingsmodeller. Denne udmelding ændrer sig i løbet af året i takt med, at antallet af børn og unge i skole- eller pasningstilbud ændrer sig. Summen af de udmeldte budgetter ved årets start og de forventede ændringer til udmeldingen skaber den forventede budgetudmelding i 2014.

Den forventede budgetudmelding vil aldrig stemme helt overens med den marginalbudgetterede budgetramme. Selv små ændringer i dækningsgraderne eller mængden af børn i forskellige aldersgrupper kan generere store udsving i den samlede aktivitet, som ikke opfanges i marginalbudgetteringen af budgetrammen, da ændringerne her kun slår i gennem i demografireguleringen.

Det faktiske forbrug vil også afvige fra budgetudmeldingen. I forbindelse med de kvartalsvise regnskabsprognoser udarbejder alle budgetansvarlige enheder prognoser for det forventede regnskab. Skoler, institutioner og øvrige decentrale enheder overfører efter politisk beslutning mer- eller mindreforbrug til det efterfølgende år. Med den nuværende model for overførsler, har de automatisk lov til at overføre en opsparing på op til 4% af deres driftsbudget. Denne nettoopsparing fra 2013 til 2014 forventes at udgøre ca. 80-100 mio. kr., som forventes tilført udvalgets budget i forbindelse med overførselssagen.

Politisk stillingtagen til økonomien i 2014
Udvalget skal løbende i løbet af året forholde sig til et samlet mer- eller mindreforbrug. Udvalget har mulighed for at prioritere et forventet mindreforbrug til andre formål i løbet af året. Omvendt er udvalget også forpligtet til at sikre budgetoverholdelse. Endelig er der mulighed for at rejse et politisk ønske om omprioritering mellem udvalgene i Økonomiudvalget. Forvaltningen kan ikke anbefale, at der ændres i tildelingsmodellerne for skoler og institutioner i løbet af året, da en god styring kræver et stabilt økonomisk grundlag.

Den største usikkerhedsfaktor i økonomien er, om det faktiske aktivitetsniveau er i overensstemmelse med det budgetterede. Ændringer i aktivitetsniveauet kan f.eks. skyldes ændringer i forældrenes søgemønstre, forsinkelser i etableringen af pladser og den generelle usikkerhed vedrørende befolkningsudviklingen. Derfor følger forvaltningen aktiviteten i de enkelte tilbudstyper og den tilhørende forældrebetaling tæt. I forbindelse med 1. regnskabsprognose, som forelægges udvalget i maj, er efterreguleringen af demografien på plads, og sikkerheden i forventningerne til størrelsen af budgetrammen, budgetudmeldingen og forbruget er større end på nuværende tidspunkt.

Overblik over udvalgets budget og rapporteringsform
Driftsbudgettet er fordelt på ca. 450 budgetansvarlige enheder: 

• 58 almene folkeskoler og 11 specialskoler
•  76 kommunale klynger, 4 selvejende klynger, 219 selvejende institutioner, 18 KKFO’er og 7 selvstændige klubber
• 1 kommunal specialklynge, 8 special-KKFO’er, 2 specialfritidshjem, 2 specialklubber og 6 selvejende specialinstitutioner
• 11 bydækkende enheder (Tandplejen, Dagplejen, Ungdomsskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning)
•  5 områder med understøttende funktion som f.eks. PPR, Sundhedsplejen og pædagogiske konsulenter
• 15 kontorer og centrale enheder til varetagelse af understøttende aktiviteter, forældrebetaling, afregning med andre kommuner og staten mv.

Rapporteringen til udvalget har fokus på områder med afvigelser i forhold til budgettet. Tabellen herunder giver en samlet oversigt over udvalgets budgetramme 2014 nedbrudt på seks forskellige bevillingsområder og otte tværgående kategorier, som giver en indsigt i økonomiens sammensætning og styring. Det er denne opdeling af budgettet, som vil gå igen i den rapportering, som udvalget vil modtage i de kvartalsvise regnskabsprognoser og andre økonomiske indstillinger om den overordnede økonomi.

Børne- og Ungdomsudvalgets driftsbudget 2014  

Budget 2014 (mio. kr.)	Under-visning	Specialunder-visning	Dagtilbud	Special-dagtilbud	Sundhed	Administration	I alt
Egne skoler og institutioner:
Elev- og Pladspriser	1.266,6	335,0	3.342,5	216,6	-	-	5.160,7
Husleje	395,2	30,9	425,8	12,1	-	-	864,1
Øvrige bevillinger	563,0	116,9	1.033,4	60,8	-	-	1.774,1
Egne skoler og institutioner i alt	2.224,8	482,7	4.801,8	289,5	-	-	7.798,8
Privat- og efterskoler	435,8	-	39,6	-	-	-	475,4
Øvrige kernetilbud	44,9	277,6	338,9	-10,1	261,1	-	897,8
Øvrige tilbud	342,3	146,4	115,7	1,2	-	-	605,6
Understøttende aktiviteter	158,1	4,1	106,6	1,5	4,9	-	275,2
Øvrige aktiviteter	35,2	2,9	38,7	15,9	3,0	307,0	402,7
Forældrebetaling og fripladser	-	-	-939,2	-2,0	-	-	-941,2
I alt ekskl. opsparing	3.241,0	899,2	4.502,1	296,1	269,0	307,0	9.514,4
Decentral opsparing
I alt	3.241,0	899,2	4.502,1	296,1	269,0	307,0	9.514,4

Den største budgetkategori er egne skoler og institutioner med et samlet budget på 7,8 mia. kr. Det illustrerer klart, at hovedparten af økonomien er placeret på skoler og institutioner, hvor budgetterne tildeles efter budgettildelingsmodeller, som er vedtaget af Borgerrepræsentation. Udsving i aktiviteten er helt afgørende for forbruget. Det samme kan siges om privat- og efterskoler, øvrige kernetilbud og forældrebetalingen. De øvrige kernetilbud er på undervisningsområdet frit skolevalg og undervisning til anbragte børn. På dagområdet er det udgifterne til dagplejen og private pasningsordninger. På specialundervisningsområdet er det primært udgifter til undervisning af dag- og døgnanbragte børn og køb af Særlig Tilrettelagt Undervisning (STU) til unge i private tilbud, mens det på Sundhed er kerneydelserne Børne- og Ungdomstandplejen samt Sundhedsplejen.

De øvrige tilbud er alle de øvrige forskelligartede tilbud og ydelser, forvaltningen tilbyder børn og unge udover selve kernetilbuddene, mens de understøttende og øvrige aktiviteter dækker over midler til f.eks. pædagogisk IT og kompetenceudvikling. Budgettet for de enkelte bevillingsområder og budgetkategorier er uddybet med aktivitetsmængder og priser i bilaget.

Det er hensigten, at budgettet justeres så lidt som muligt i løbet af året, så der er et stabilt grundlag for styringen og afvigelsesforklaringer. Udvalgets samlede budgetramme er dog ikke statisk, da udvalget i løbet af budgetåret tilføres eller afgiver budgetmidler. Som tidligere nævnt kan det f.eks. være i forbindelse med overførselssagen fra regnskab 2013, hvor budget 2014 justeres med skoler og institutioners opsparing. En anden stor justering er efterreguleringen af demografimidlerne i udvalgets budgetramme.

Derudover kan der i løbet af året være et internt behov for at omflytte midler fra et af udvalgets bevillingsområder til et andet. Det kan f.eks. skyldes en højere aktivitet på Dagtilbud end budgetteret, som til gengæld finansieres ved en lavere aktivitet på Undervisning. Så længe der alene er tale om ændringer i aktiviteter, som ikke skyldes bevidste omprioriteringer, men alene er et resultat af ændrede børnetal, så kan behovet for at omflytte midler internt betragtes som en teknisk øvelse for at imødekomme et revisionskrav om, at der er budgetmæssig dækning for udgifterne på en given bevillingsramme. Den tekniske ændring af udvalgets budgetramme sker i sagerne om bevillingsmæssige ændringer, som følger kadencen for de kvartalsvise regnskabsprognoser.

Større afvigelser i forhold til budgettet vil blive forklaret under hvert bevillingsområde og kategori med angivelse af priser, aktivitetsmængder og årsagsforklaringer. Såfremt der er behov for, at udvalget træffer beslutning om evt. korrigerende handlinger for at imødegå mer- eller mindreforbrug, vil forvaltningen indstille det særskilt.

-

Forvaltningen vil i den første sag om bevillingsmæssige ændringer i foråret 2014 indstille forslag om, at der omflyttes budgetmidler, så den samlede budgetramme på hver bevilling svarer til det budgetterede niveau i denne indstilling.


              Else Sommer                        /Sti Andreas Garde

Orienteringen blev taget til efterretning.