Initiativer for øget chancelighed i dagtilbud
Indstilling og beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
- at udvalget godkender, at de nuværende Sprogpladser ændres til Plus-pladser, herunder at målgruppen for sprogpladsordningen omdefineres, så socialt udsatte børn også indgår
- at udvalget godkender, at målgruppen for midlerne til sprog- og integrationsindsatsen på bevillingsområde Dagtilbud til børn og unge, funktionsnr. 5.25.14, udvides og også anvendes til kompetenceudvikling af personale indenfor 0-2-årsområdet
Problemstilling
Forvaltningen vurderer, at en række af initiativerne i pakken vil kunne gennemføres i mindre målestok, såfremt forslagene justeres.
Tre af disse forslag blev ikke tilført ekstra ressourcer:
- Ny model for fordeling af pladser til udsatte børn, hvor det blev foreslået at afsætte 2,9 mio. kr. til hhv. flere hjemmebesøg for sundhedsplejersker og kompetenceudvikling.
- En styrket og udvidet sprogindsats, hvor det blev foreslået at afsætte 1,2 mio. kr. til kompetenceudvikling for personale i vuggestuer og fritidsinstitutioner
- Systematisk og samlet vidensoverdragelse, hvor det blev foreslået at afsætte 700.000 kr. til indkøb af digital log og kompetenceudvikling.
Derudover blev et forslag om ’Indsatser for skoleudsatte elever’ forelagt udvalget i sammenhæng med de øvrige forslag, men da forslaget var udgiftsneutralt blev det ikke behandlet i forbindelse med budgetforhandlingerne.
Med denne indstilling samles op på de forslag fra Chancelighedspakken, der ikke fik tildelt midler med Budget 14. De to første forslag: ”Ny model for fordeling af pladser til udsatte børn” og ”En styrket og udvidet sprogindsats” fremlægges til udvalgets godkendelse, idet disse to forslag indebærer ændringer i den tidligere besluttede Integrationspakke og derfor kræver fornyet politisk stillingtagen, mens de to øvrige forslag blot fremlægges til orientering af udvalget.
Løsning
Forskning viser, at en god start på livet er afgørende for barnets muligheder senere i livet. Derfor er tidlige indsatser, der kan fremme børns livsduelighed og chancelighed væsentlige opmærksomhedspunkter, som skal håndteres i de københavnske tilbud til børn i 0-6-årsalderen.
Forvaltningen foreslår derfor, at de forslag, der i forbindelse med Budget 2014 ikke fik tildelt ekstra ressourcer, prioriteres og gennemføres via omprioriteringer og/eller i en reduceret form.
Ny model for fordeling af pladser til udsatte børn
I forbindelse med integrationspakken i Budget 2011 besluttede BUU den 8.6.2011 (2011-61307) at etablere 500 sprogpladser målrettet børn, hvis forældre begge har andet modersmål end dansk. Sprogpladserne skulle placeres i institutioner, hvor der var fokus på det sprogunderstøttende miljø. Tilbuddet skulle sikre en bedre fordeling af et- og tosprogede børn i dagtilbuddene.
Tilbuddet har imidlertid ikke fungeret optimalt, idet sprogpladserne ikke i tilstrækkelig grad benyttes af den tilsigtede målgruppe. På den baggrund foreslår forvaltningen, at sprogpladserne omdefineres, så målgruppen fremover udvides med også at omfatte børn fra socialt udsatte familier, samt at ordningen ændrer navn fra ’Sprogpladser’ til ’Pluspladser’.
En styrket og udvidet sprogindsats
Budgetønsket om ressourcer til kompetenceudvikling af personalet på 0-2-årsområdet i forhold til grundkurser i børns sprogtilegnelse og sprogdidaktik blev ikke imødekommet.
Forvaltningen vurderer imidlertid, at det vil være muligt at udvide målgruppen for midlerne til sprog- og integrationsindsatsen fra kun at omfatte 3-5-årsområdet til også at omfatte 0-2-årsområdet for personale, der har særligt behov for kompetenceudvikling. Dette kan ske uden at udvidelsen får betydning for kvaliteten af selve undervisningen, men vil dog have den konsekvens, at det vil tage længere tid at sikre kompetenceudviklingen for hele 0-2-årsområdet.
Systematisk og samlet vidensoverdragelse
Til Budget 2014 havde forvaltningen fremlagt budgetønske om indkøb af en digital log til at styrke vidensoverdragelsen ifm. børns overgange, samt ressourcer til kompetenceudvikling i brugen af systemet. Målet var at sikre, at vigtig viden om børns udvikling og trivsel ikke går tabt, når børnene går fra et tilbud til et andet. I loggen skulle pædagogisk relevante oplysninger fastholdes og formidles systematisk. Forslaget blev ikke tildelt midler og vidensoverdragelsen kan således ikke digitaliseres på nuværende tidspunkt. Som konsekvens heraf vil forvaltningen i første omgang revidere de eksisterende skabeloner for vidensoverdragelse. Det skal ske ved at nedsætte en arbejdsgruppe med alle relevante interessenter, der sammen kan definere de forskellige gruppers behov for viden i overdragelsessammenhænge. På længere sigt vil forvaltningen afsøge mulighederne for at indtænke digitaliseringen af vidensoverdragelse som et element i det videre arbejde med ”digitale daginstitutioner”, der blev behandlet på BUU´s møde den 28. august 2013 (2013-0165741).
Indsatser for skoleudsatte elever
Økonomi
Videre proces
Else Sommer /Camilla Niebuhr