Klubbydelsplaner 2014 - 15
Indstilling og beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
- at udvalget godkender klubfællesskabernes bydelsplaner 2014 - 15, jf. bilag 1-2
- at udvalget godkender forslag til den videre proces, herunder fremadrettet årlig afrapportering i forhold til udvikling af klubarbejdet
Problemstilling
I den politiske beslutning lå, at første udgave af klubbydelsplaner for perioden 1.4.2013 og året ud skulle godkendes administrativt. De nye planer, der gælder for en to – årig periode skal godkendes politisk.
Løsning
Generelt
Planerne er meget omfattende og har meget lokal karakter, hvorfor forvaltningen foreslår, at planerne godkendes på baggrund af bilag 1, der er eksempler på klubbernes aktiviteter samt fordeling af aktivitetsmidlerne, og bilag 2, som er et uddrag af bydelsplanerne for hver bydel. Ofte tager en aktivitet udgangspunkt i flere målsætninger på samme tid, hvorfor det er en estimeret fordeling af aktivitetsmidlerne i forhold til de enkelte målsætninger.
Klubfællesskaberne er generelt tilfredse med den nye struktur, målsætninger og aktivitetsmidler. I løbet af 2013 er der arbejdet på, at få de enkelte fællesskaber til at fungere samt udarbejdelse af de nye handleplaner. De enkelte planer indeholder en beskrivelse af klubfællesskabet og en analyse af de enkelte områders ressourcer, herunder beskrivelse af målgrupper og udfordringer. På baggrund af analysen er der beskrevet et antal konkrete aktiviteter, der understøtter de overordnede politiske målsætninger, jf. nedenfor. Det enkelte lokalområdes socioøkonomiske sammensætning, behov og udfordringer bevirker, at der er stor forskel på den vægt, der er lagt i forhold til de enkelte målsætninger.
Forvaltningen vurderer, at samarbejdet klubberne imellem er blevet styrket og arbejdet er tilrettelagt i respekt for hinandens styrker og forbedringspotentialer. Planerne er ofte meget nytænkende i en erkendelse af, at der er brug for en ny tilgang til de unge i form af et mere differentieret og nuanceret udbud af ungdomsklubber, åbne fritidstilbud samt tilbud uden for de fysiske rammer. Aktiviteterne er forsøgt koordineret med lokalområdets øvrige planer, fx SSP årsplaner og samarbejdet med den almene sektor (helhedsplanerne).
Mål og opfølgning
Samtlige klubfællesskaber har beskrevet visioner, opstillet mål for deres arbejde og lagt en plan for opfølgning/evaluering. Generelt har planerne fokus på de politiske målsætninger, der er fastsat. I nedenstående beskriver forvaltningen endvidere, hvordan der følges op på målsætningerne – dvs. hvilken indikator, der kan anvendes for, om målsætningen realiseres. Forvaltningen har lagt vægt på at opfølgningskoncept, som giver mulighed for at følge op på, om de politiske målsætninger realiseres, og som ikke pålægger de enkelte klubber en stor administrativ opfølgningsbyrde.
Målsætning 1, klubberne som lærings – og udviklingssteder: Alle klubfællesskaber forholder sig til denne målsætning, og der er en lang række tiltag, der kan bidrage til at ruste de unge til uddannelse og beskæftigelse - ofte tilrettelagt i samarbejde med andre aktører, bl.a. Ungdomsskolen, Socialforvaltningen, Ungdommens Uddannelsesvejledning og foreningslivet. Metoderne er meget forskellige og omhandler bl.a. følgende tiltag:
Kgs. Enghave uddanner 18 + ambassadører, hvorefter de unge arbejder frivilligt i klubberne i 6 måneder. Brønshøj Øst har en ungecafé, der afholder tema- og foredragsaftener om uddannelsesforberedende elementer, og ung til ung erfaringsdeling bl. om stoffer og kriminalitet, og Østerbro etablerer en jobbank og hjælp til jobsøgning. Bispebjerg arbejder på at ruste udsatte og kriminalitetstruede unge til deltagelse på arbejdsmarkedet bl.a. med mentorordninger og Amagers Nautiske Ungdomsklub er et aftentilbud med sejlads og vandaktiviteter, der arbejder med de unges sociale kompetencer, indbyrdes relationer og færdigheder bla. lærer de søfartsregler, motorlære og førstehjælp.
Herudover er der, i samarbejde med andre interessenter, lagt planer for udslusning af de unge, når de skal forlade klubben ved det 18. år.
Der følges centralt op på denne målsætning ved at følge brugernes (de der går i folkeskole) fravær i skolen samt brugernes uddannelsesstatus efter grundskolen.
Målsætning 2, klubberne som attraktive møde – og aktivitetssteder: Ansvaret for at skabe plads til alle unge forsøger klubberne at tage alvorligt, og der tilrettelægges aktiviteter, hvor der skabes rum til både de velfungerende og de særligt udsatte unge. Alle klubfællesskaber har fokus på at få overgangen fra juniorklub til ungdomsklub til at fungere, og mange aktiviteter er lagt uden for klubbernes fysiske rammer, hvilket giver klubberne opmærksomhed, og de får hermed nemmere ved at indsluse og involvere de unge.
Der arbejdes bl.a. med:
Valby Vest inddrager fædre og mødre i deres børns fritidsliv, og forældrene tager ansvar for aktiviteten sammen med træneren og pædagogen. Vanløse har fitness-træning, som middel til at skabe relationer til de unge. Fokus er inkludering af de utilpassede unge gennem samarbejde med de velfungerende unge. Bispebjerg Nord vil etablere et "klubpas" til den attraktive klub, hvor alle kan føle sig velkomne. Passet synliggør klubbernes arbejde og beskriver muligheder for aktiviteter samt hjælp til vejledning og rådgvining. Valby Øst har bl.a. natsport i et samarbejde mellem klubberne og lokalområdets andre interessenter. Indre By har sat fastholdelse af de 14 - 16 årige i fokus i form af et eftermiddagstilbud.
Der følges op centralt på denne målsætning ved at følge udviklingen i brugernes socioøkonomiske baggrund.
Målsætning 3, demokratisk dannelse: Der arbejdes generelt med inddragelse af de unge, og der er etableret unge – eller klubråd i mange områder. Men de fleste aktiviteter er beskrevet som en del af klubbernes andre aktiviteter og ikke som et særskilt projekt:
Tingbjerg /Husum arbejder med de unges demokratiske kompetencer bl.a. via et lokalt sportsråd, der sammen med de unge udvikler og afholder idrætstiltag på tværs af bydelen. Ydre Nørrebro har de "attraktive klubber - medindflydelse og medansvar" som tema - bl.a. via klubråd, hvor man er valgt for en periode.
Denne målsætning er det umiddelbart vanskeligt at følge op på, og forvaltningen vil gå i dialog med udvalgte klubber om muligheden for at udvikle opfølgningsredskaber.
Målsætning 4, socialpædagogisk og kriminalpræventiv støtte samt gadeplansarbejde: Der er et indgående kendskab til det enkelte lokalmiljø og alle fællesskaberne har et udegående opsøgende arbejde, flere steder i samarbejde med SOF. Udover gadeplansarbejdet er der andre tiltag i form af bl.a. udvidede åbningstider, og der foregår en del rådgivnings- og vejledningsarbejde, der støtter op om de unge, der har brug for særlig opmærksomhed fra en voksen:
Indre Nørrebro har en særlig indsats målrettet pigers sociale problemer og udadreagerende adfærd. Pigerne skal væk fra gaden og indsluses i klubben. Desuden arbejdes der særligt på, at få unge drenge væk fra samværet med ældre unge, der giver dem negative indput. Christianshavn har fokus på sport og fysiske bevægelsesmuligheder i byrummet, der udvikles sammen med de unge i form af en Popup - klub.
Der følges centralt op på denne målsætning ved at følge andelen af brugere, som har en sag i SSP-regi. Der opsamles data i lokalområderne bl.a. i regi af tryghedsindeks og politiet. Disse tal vil bidrage som indikator på, om det går den rigtige vej for områdernes unge. Forvaltningen har herudover udarbejdet en elektronisk logbog for det udegående klubarbejde, der samler op på arbejdet /”hvad gør vi” i den enkelte bydel/gadeteam og giver et overblik over formål med dagens/aftenens arbejde, eventuelle samarbejdspartnere, hvilken rådgivning eller henvisning der er foretaget, antal unge man har mødt/talt med, aldersgruppe, køn og andre relevante oplysninger. Logbogen afprøves pt. af fire gadeteam og forventes klar til brug 1. januar 2014.
En første opgørelse på de nævnte indikatorer forventes at foreligge primo 2014, hvorefter udviklingen kan følges årligt.
Understøttende aktiviteter
Forvaltningen vurderer, at klubbernes ledere, medarbejdere og gadeplansmedarbejderne har et (efter)uddannelsesbehov. Det er nødvendigt at styrke kompetencerne hos de ansatte, hvis klubberne i fremtiden skal løfte det socialpædagogiske arbejde samtidig med, at klubberne er i stand til at tilbyde attraktive aktiviteter efter de unges behov og interesse således, at klubberne kan tiltrække flest muligt - både ressourcesvage og ressourcestærke unge. Forvaltningen vil i begyndelsen af 2014 igangsætte en generel kompetenceafdækning/behovsanalyse blandt klubbernes personale, opdelt i tre målgrupper: ledere, uddannede, ikke – uddannede medarbejdere.
Forvaltningen har allerede tilrettelagt kurser i form af et særligt tilrettelagt forløb i konflikthåndtering med vægt på vold og trusler samt tværkulturel kulturforståelse, herunder social kontrol. Desuden er der enkelte medarbejdere, der starter på ungdomspædagogikuddannelse i 2014.
Efteruddannelsen finansieres indenfor forvaltningens samlede midler til efteruddannelse.
Økonomi
Videre proces
Da klubfællesskabsplanerne er meget omfattende og har en meget lokal karakter, foreslår forvaltningen, at BUU fremadrettet modtager afrapportering på ungdomsklubområdet ifm. de ordinære årlige afrapporteringer til BUU på de vedtagne politiske indsatsområder og pakker, jf. seneste afrapportering i BUU 9.10.13 (2013-0225327).
De centrale indikatorer vil give grundlag for at udvalget kan vurdere, om klubbernes arbejde og brugergrupper bevæger sig i den ønskede politiske retning. Forvaltningen vil i den forbindelse fremlægge forslag for udvalget, såfremt der er brug for politisk prioritering af enkelte målsætninger.
Efter udvalgets godkendelse vil forvaltningen udmelde aktivitetsmidlerne for 2014 og afdække klubområdets reelle kompetencebehov.
Else Sommer /Jacob Zeberg Eberholst