Mål for søgning til ungdomsuddannelserne

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. At udvalget fastsætter målet for søgningen til ungdomsuddannelserne som 1. prioritet efter 9. og 10. klasse til henholdsvis a) 20 pct. søger erhvervsuddannelserne, b) 75 pct. søger de gymnasiale uddannelser og c) 5 pct. søger øvrige uddannelser.

Problemstilling

Kommunen skal en gang årligt fastsætte måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne for elever efter 9. og 10. klasse. Måltallene skal fastsættes i tre kategorier:

• Erhvervsuddannelserne, både eud og eux
• Gymnasiale uddannelser, både 2- og 3-årige
• Øvrige uddannelser (bl.a. FGU og STU)

Der er fastsat et nationalt mål om at mindst 25 pct. søger erhvervsuddannelserne direkte efter 9. og 10. klasse i 2020 og at søgningen hæves til 30 pct. i 2025. Udvalget har i forbindelse med strategien ”Vores børn – vores ansvar” sat som mål at 20 pct. skal være på erhvervsuddannelse 15 måneder efter folkeskolen.

Hvis det aktuelle søgetal til erhvervsuddannelser er under 10 pct., skal kommunerne udarbejde en handlingsplan. Handlingsplanen skal beskrive, hvilke initiativer der iværksættes for at øge søgningen til erhvervsuddannelser.

Tabel 1 - Den aktuelle søgning i Københavns Kommune:

Der var i 2020 i alt 4.772 elever i Københavns Kommune, der søgte uddannelse efter 9. og 10. klasse.

En del af ansøgerne vil ikke umiddelbart kunne begynde på de uddannelser de har søgt som 1. prioritet, da der både er adgangskrav til EUD (2 i danske og matematik samt bestået folkeskolens afgangseksamen) og til de gymnasiale uddannelser (4 i gennemsnit i folkeskolens afgangseksamen). Der er dog også mulighed for at blive optaget uden adgangskravene via. samtale og optagelsesprøve.

Løsning

Måltal

Udvalget har i forbindelse med strategien frem til 2021 ”Vores børn – fælles ansvar” sat målet, at 20 pct. af de unge går på erhvervsuddannelse 15 måneder efter folkeskolen, og at 20 pct. har gennemført en erhvervsuddannelse 5 år efter folkeskolen. For at nå de strategiske mål skal søgningen til erhvervsuddannelserne hæves fra det aktuelle niveau og foreslås sat til 20 pct.

Der er ikke fastsat mål for søgningen eller fastholdelse på de gymnasiale uddannelser. Konsekvensen af en målsætning om 20 pct. i erhvervsuddannelser vil være, at færre unge i København skal søge gymnasiale uddannelser. Forvaltningen anbefaler derfor, at målet sættes til 75 pct. som konsekvens af, at målet for søgning til erhvervsuddannelser sættes til 20 pct., og et mål om mindre end 5 pct. på øvrige uddannelser (FGU, STU mm.) ikke vurderes som muligt at nå. Alle unge skal angive uddannelsesønske ved afslutning af folkeskolen.

Øvrige uddannelser indbefatter den nye Forberede GrundUddannelse (FGU) og Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Forvaltningen anbefaler et mål på 5 pct. da der vil være en mindre andel af de unge der ikke er klar til en ungdomsuddannelse umiddelbart efter folkeskolen.

Alternative måltal

Alternativt kan målene tage udgangspunkt i den nuværende søgning. Således kunne målet for søgningen sættes til at øge søgningen med fx ca. 1 procentpoint til erhvervsuddannelserne (til 12,5 pct.), stort set fastholde søgningen til gymnasiale uddannelser (på ca. 80 pct.) og stort set fastholde søgningen til øvrige uddannelser (på ca. 7,5 pct.).

Der skal som følge af lovgivningen fastsættes mål årligt.

Arbejdet med målene

Målene og tallene for søgning skal jf. lovgivningen formidles på kommunens hjemmeside. Derudover foreslår forvaltningen, at målene for søgningen indgår i kvalitetsrapporten, der forelægges BUU hvert andet år.

Københavns Kommune er ikke forpligtet til at lave en handleplan for søgningen til erhvervsuddannelserne da den aktuelle søgning er over 10 pct. Udvalgets strategi og de greb der indgår i strategien er nogle af de handlinger der skal understøtte målet om, at flere søger mod erhvervsuddannelser. Derudover har budgetpartnerne i budget 2018 og budget 2019 afsat midler til, at styrke udskolingen og samarbejde mellem skoler og virksomheder bl.a. med henblik på at styrke de erhvervsfaglige kompetencer og få flere til at vælge en erhvervsuddannelse.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces