3. Regnskabsprognose 2020
Udvalget skal tage stilling til forventningen til regnskabsresultat for 2020.
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
- at udvalget godkender 3. regnskabsprognose for 2020.
Problemstilling
Børne- og Ungdomsudvalget skal melde forventninger til det samlede regnskabsresultat til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i tre kvartalsvise regnskabsprognoser i henholdsvis maj, august og november. Nu fremlægges den 3. regnskabsprognose med forventningen til regnskabsresultatet for 2020. Forventningen er baseret på forbrug og aktiviteter i de første 9 måneder af året. I bilag 1 fremgår mere detaljerede regnskabsforklaringer på bevillingsniveau, mens bilag 2 er en del af afleveringskravet til Økonomiforvaltningen.
Den økonomiske udvikling i 2020 og dermed også arbejdet med 3. prognose er i høj grad påvirket af COVID-19 situationen. Dette har medført nye forudsætninger for forvaltningens drift og har påvirket økonomien på samtlige bevillingsområder. Den samlede økonomi påvirkes således både på udgifts- og indtægtssiden, og der er løbende nye økonomiske påvirkninger, der gør, at 2020 langt fra er et normalt regnskabsår. De særlige forudsætninger gør sig særligt gældende for styringen på decentralt niveau (fx skoler og daginstitutioner). Ikke mindst dagtilbudsområdet er påvirkeret af nedlukning, genåbning og det forhold, at der færre børn end forventet ved årets begyndelse. Forvaltningen følger udviklingen i den decentrale økonomi tæt og vender tilbage med en indstilling om håndtering af decentrale COVID-19 udgifter primo 2021 op til regnskabsopgørelsen for 2020. Dette med henblik på at sikre, at der bliver taget hånd om særlige økonomiske udfordringer for de enkelte skoler og institutioner, og derved at hånden holdes under sektoren i en særligt udfordrende tid.
Med indstillingen gives samtidigt en status på specialområdet. Børne- og Ungdomsudvalget vedtog d. 18. december 2019 ifm. principperne for styring og opfølgning af specialundervisningsområdet, at der skal udarbejdes kvartalsvise opfølgninger om antal indstillinger, visitationer og klager. Opgørelsen forelægges udvalget ifm. regnskabsprognoserne og ved regnskabet i marts.
Løsning
I tabel 1 nedenfor ses forventningen til det samlede regnskab ved 3. prognose 2020. Der forventes et samlet mindreforbrug på 35,7 mio. kr. på service, heraf 35,5 mio. kr. i decentral opsparing. Mindreforbruget i 2020 er sammensat af et brutto mindreforbrug på 253,2 mio. kr., ekstraordinære udgifter knyttet til COVID-19 på 323,9 mio. kr., samt midler modtaget fra Økonomiudvalget på 106,4 mio. kr. til håndtering af COVID-19 udgifter.
Tabel 1: Forventet regnskabsresultat for drift 2020
Forudsætninger for forventet regnskabsresultat
I forbindelse med 3. regnskabsprognose har alle enhederne indberettet forventet forbrug for 2020. De særlige omstændigheder for skoler og institutioner som følge af COVID-19 situationen har medført væsentlige afvigelser fra enhedernes almindelige økonomi, både i form af merudgifter, mindreudgifter og mindreindtægter. Mens merudgifterne kan opgøres ud fra faktisk afholdte udgifter, er det mere kompliceret at opgøre mindreforbrug og mindreindtægter, da disse poster ikke kan baseres på faktisk forbrug, men må basere sig på en vurderet adfærd under mere almindelige omstændigheder. De særlige forudsætninger gør, at prognosen fortsat er påvirket af usikkerhedsfaktorer, som forvaltningen vil have særlig opmærksomhed på frem imod regnskabsafslutningen for 2020. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at forestående beslutninger om de kommunale kompensationsordninger for resten af året vil kunne indvirke på det endelige regnskabsresultat, herunder drøftelser mellem regeringen og KL ultimo 2020 om eventuel yderligere håndtering af kommunernes COVID-19 udgifter.
Økonomiske konsekvenser som følge af COVID-19
De budgetansvarlige enheder har alle med 3. prognose indberettet de forventede mer- og mindreudgifter forbundet med COVID-19, hvilket er opgjort til et ekstraordinært forbrug på samlet set 323,9 mio. kr. Merforbruget er udgjort af allerede afholde udgifter samt skøn for nødvendige udgifter for resten af året. De økonomiske konsekvenser af COVID-19 består både af ekstraordinære udgifter til bl.a. værnemidler, vikarer under genåbning og klargøring af lokationer samt mindreforbrug som følge af bl.a. nedlukning samt forskudte eller aflyste aktiviteter. Udgifterne for resten af året vil være under påvirkning af myndighedernes eventuelle justering af sundhedsfaglige krav og retningslinjer.
Forventningen til de ekstraordinære udgifter forbundet med COVID-19 er steget med 52,5 mio. kr. sammenlignet med forventningen ved 2. regnskabsprognose. Stigningen skyldes overvejende flere udgifter til vikarer på skoler og institutioner samt klargøring af lokationer end forventet.
Børne- og Ungdomsudvalget har foreløbigt modtaget 106,4 mio. kr. fra Økonomiudvalget som finansiering af afholdte ekstraordinære udgifter til COVID-19. Disse midler bruges udelukkende til at dække merudgifter ifm. COVID-19 men kan kun finansiere 33% af de afholdte og forventede COVID-19 udgifter. Dette skal ses i lyset af, at det under COVID-19 har været nødvendigt at øge niveauet på en række forskellige områder for at kunne holde skoler og institutioner åbne under de skærpede krav fra myndighederne. Alene det øgede niveau af rengøring, har medført merudgifter knyttet til COVID-19 på 85 mio. kr. Hertil kommer merudgifter til bl.a. vikarer og værnemidler. Udgiftsniveauet overstiger dermed den modtagne finansiering, og med de nuværende ordninger forventes udvalget selv at skulle finansiere hovedparten af de ekstraordinære udgifter.
Kompensationsmidlerne udmøntes umiddelbart efter 3. regnskabsprognose for at understøtte den lokale styring resten af året. Midlerne vil blive fordelt, så de private institutioner bliver kompenseret på lige fod med kommunale institutioner. Der kan være behov for justeringer frem mod regnskabsafslutningen. Forvaltningen forventer derfor at vende tilbage til udvalget med særskilt indstilling om håndtering af COVID-19 udgifter primo 2021 op til regnskabsopgørelsen for 2020.
Decentral opsparing
Efter kompensationen for COVID-19 udgifter forventes en decentral opsparing på 35,5 mio. kr. ved udgangen af 2020. Der er overført 42,4 mio. kr. i decentral opsparing fra 2019 til 2020, og der forventes dermed i 2020 et fald i den decentrale opsparing på 6,9 mio. kr. sammenlignet med regnskab 2019.
Det skal bemærkes, at der i 2020 er indefrosset 40,0 mio. kr. i decentral opsparing fordelt med 25,0 mio. kr. på dagtilbud og 15,0 mio. kr. på undervisning, som tilbageføres i 2021. Tilbageførslen vil isoleret set øge den decentrale opsparing med 40 mio. kr. til forventet 75,5 mio. kr. i 2021 mod 82,4 mio. kr. primo 2020.
Ordinær drift
Samlet set er der i 3. regnskabsprognose 2020 balance på den ordinære drift med et marginalt mindreforbrug på 0,2 mio. kr. efter tildeling af kompensation for afholdte COVID-19 udgifter.
Der er et samlet mindreforbrug på dagtilbudsområdet, som primært skyldes færre børn end budgetteret i de kommunale og selvejende institutioner på 0-5 års området – bl.a. som følge af nedlukningen. Den i foråret forsinkede indskrivning på 0-5 års området forventes at være fuldt indhentet frem imod udgangen af året. Hertil kommer, at der på specialområdet forventes et mindreforbrug knyttet til køb og salg af pladser.
Status på specialområdet
Der er med budget 2020 tildelt 135,5 mio. kr. til at dække stigningen i andelen af børn, der er visiteret til specialundervisningstilbud og 34,3 mio. kr. i 2020 til en faglig indsatsplan, der skal bremse væksten i andelen af børn, der visiteres til specialtilbud. Som et led i denne indsatsplan afgives status på udviklingen i regnskabsprognoserne for budget 2020. Hensigten er, at udvalget kan følge med i udviklingen på specialområdet og evt. træffe beslutninger om korrigerende handlinger.
På tværs af tilbud ses samlet set en stigning på 86 elever sammenlignet med foregående skoleår. Stigningen ses primært inden for kategori 3 (børn med specifikke indlæringsvanskeligheder (ADHD) og gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autisme)), hvor væksten de seneste år også har været tiltagende.
I forhold til indsatsplanen og udviklingen på egne specialskoler og specialklasser forventes i 2020 økonomisk balance, og der forventes et mindreforbrug på godt én mio. kr. Selvom der forventes økonomisk balance i 2020, vil stigningen i 2020 påvirke udgiftsniveauet i 2021 i opadgående retning.
Samlet set udviser specialundervisningen ved 3. regnskabsprognose dog et mindreforbrug på 32,9 mio. kr. Mindreforbruget er primært knyttet til køb og salg af pladser, hvor der isoleret set er et mindreforbrug på 28,4 mio. kr. Dette udgøres hovedsageligt af et fald på køb af pladser på døgnbehandling og efterskoler. Desuden udgøres mindreforbruget af en række øvrige bevillinger til bl.a. befordring og personlig assistance, som har været påvirket af COVID-19.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Forvaltningen følger forbruget tæt og forventer at vende tilbage med en særskilt indstilling om håndtering af COVID-19 udgifter primo 2021 op til regnskabsopgørelsen for 2020. Dette med henblik på at sikre, at der bliver taget hånd om særlige økonomiske udfordringer for de enkelte skoler og institutioner, og derved at hånden holdes under sektoren.
Det forventede regnskab pr. oktober 2020 for hele kommunen fremlægges for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Regnskabet for 2020 forelægges udvalget forventeligt i marts 2021.
Tobias Børner Stax
/Sti Andreas Garde
Beslutning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 4. november 2020:
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.