B-sag: 3. regnskabsprognose 2015

1. at udvalget godkender 3. regnskabsprognose for 2015

Efter Økonomiudvalgets cirkulære for regnskabsopfølgning skal udvalgene aflevere sine forventninger til det samlede regnskabsresultat tre gange årligt til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentation. Børne- og Ungdomsudvalget fik på mødet den 12.8.2015 forelagt en indstilling om 2. regnskabsprognose for 2015. Denne indstilling vedrører 3. regnskabsprognose for det samlede årsregnskab for 2015, hvor forventede afvigelser i forhold til budgettet og udviklingen siden 2. regnskabsprognose forklares. I 3. regnskabsprognose præsenteres forvaltningens forventninger til årsresultatet på baggrund af forbruget i de ni første måneder af 2015 samt forventningerne til resten af året.

Overordnet set balancerer den samlede økonomi for 2015 med et beskedent mindreforbrug, og der er ingen grund til at foretage ekstraordinære tiltag. 3. regnskabsprognose viser et forventet mindreforbrug på 91,8 mio. kr. på driftsrammen, hvor 25,2 mio. kr. er den forventede decentrale opsparing på skoler, klynger og institutioner ved udgangen af 2015, mens det resterende mindreforbrug på 66,6 mio. kr. er det reelle mindreforbrug relateret til driften i 2015. I forhold til 2. prognose er det samlede forventede mindreforbrug øget med 15,8 mio. kr. Hovedårsagerne til mindreforbruget er forklaret herunder, mens der i bilag 1 er en detaljeret gennemgang af årsagerne.

Decentral opsparing
På baggrund af tilbagemeldinger fra skoler og institutioner forventes det i 3. regnskabsprognose, at den decentrale opsparing for skoler og institutioner vil være 25,2 mio. kr. ved udgangen af 2015, og der er derfor et forventet mindreforbrug på 66,6 mio. kr. Der blev overført i alt 60,1 mio. kr. i decentral opsparing fra 2014 til 2015. Heraf lå de ca. 16,5 mio. kr. over 4 procents grænsen og er derfor overført til anlægsrammen, mens de resterende ca. 43,5 mio. kr. er overført til driftsrammen.

Skolerne og institutionerne forventer samlet set netto at bruge for 18,3 mio. kr. af deres overførte driftsopsparing i løbet af året. Dermed reduceres den forventede decentrale opsparing til 25,2 mio. kr., som vil blive søgt overført til budget 2016 i forbindelse med regnskabsafslutningen og overførselssagen fra 2015 til 2016. Institutionerne forventer at øge deres opsparing en smule, mens skolerne forventer at bruge ca. halvdelen af deres overførsel fra 2014 til 2015.

Niveauet for decentral opsparing er tæt på skønnet i 2. regnskabsprognose, hvor der blev forventet et mindreforbrug på 28,8 mio. kr. På skoleområdet kan årsagerne til fald i decentral opsparing blandt andet være flere udgifter til øget vikardækning på grund af stigende sygefravær samt at en større andel af lærerne har været på efteruddannelse i 2015 (som følge af kravet om et kompetenceløft af lærerne). En analyse af bevægelserne i den decentrale opsparing vil blive udarbejdet frem mod regnskabet for 2015 og efterfølgende blive præsenteret for udvalget.

Tabel 1. Udviklingen i den decentrale opsparing fra 2014 til 2015 og forventet overførsel til 2016: 

Afvigelse relateret til driften i 2015 – mindreforbrug på 66,6 mio. kr.

Tabel 2. Samlet økonomisk oversigt på bevillings- og aktivitetsniveau:  

*Som følge af afrundinger er der en mindre afvigelse i sumtal.

Mindreforbruget på 66,6 mio. kr. kan for det første forklares med et mindreforbrug på 96,5 mio. kr., som skyldes mindre aktivitet end budgetteret. Derudover er der merforbrug på 29,9 mio. kr., der primært skyldes, at forvaltningen ikke med tilbagevirkende kraft har nedjusteret skoler og institutioners udmeldte budgetter som følge af generel nedjustering af prisreguleringen svarende til 12,6 mio. kr. samt 11,5 mio. kr. vedrørende igangsatte etårige tiltag, som udvalget blev orienteret om i sag om 2. regnskabsprognose 12.8.2015.

Mindreforbruget på 96,5 mio. kr. kan konkret henføres til etableringsefterslæbet på specialområdet (27,1 mio. kr.), mindre aktivitet på egne skoler og institutioner for 78,5 mio. kr., færre udgifter til privat- og efterskoler (9,4 mio. kr.) samt færre indtægter fra forældrebetaling på dagområdet (-18,5 mio. kr.). 

Som angivet i 2. regnskabsprognose er der fortsat et etableringsefterslæb på specialområdet i 2015 på 27,1 mio. kr. Mindreforbruget er midlertidigt, da efterslæbet allerede fra 2016 vil være reduceret markant til 9,2 mio. kr. I sagen om udmøntning af budget 2016 - effektiviseringer og besparelser, som også behandles på dette møde, fremlægger forvaltningen forslag til, hvordan de overskydende midler i 2016 kan anvendes.  

Den mindre aktivitet på egne skoler og institutioner er udspecificeret i tabel 3 herunder.

Tabel 3. Aktivitet på institutioner og skoler:   

På dagtilbudsområdet er der en mindre aktivitet på 682 pladser, som er størst på 0-5 års-området og mindre på fritidsområdet svarende til et samlet mindreforbrug på 54,3 mio. kr. Mindreforbruget skal ses i lyset af, at udvalget varigt har finansieret stigende aktivitet og dækningsgrader i budget 2014 svarende til 23,8 mio. kr., og det er der taget højde for i de budgetterede mængder i 2015.

Forvaltningen følger udviklingen i aktiviteten på dagtilbudsområdet, herunder om udsvinget er blivende. Aktivitetsudviklingen i de første ni måneder af 2015 viser et lille fald i aktivitet og dækning på fritidsklubber og juniorklubber, som sandsynligvis kan tilskrives implementeringen af Folkeskolereformen. Det er dog mindre end antaget i 1. og 2. prognose. De foreløbige antagne konsekvenser af Folkeskolereformen og forventning om faldende aktivitet og dækning på fritids- og klubområdet er dog allerede taget højde for i budget 2016.

Det er på nuværende tidspunkt svært at sige, om faldet på dagtilbudsområdet er et kortvarigt fald eller en længerevarende tendens, hvor forældrene vælger vuggestuer i mindre grad en tidligere. Der kan være flere årsager til den lavere aktivitet på 0-5-årsområdet:

• Fald i aktivitet og dækning.
• Lavere befolkningstal end forventet.
  • Færre fødte.
  • Flyttemønstre.    

Når den opdaterede befolkningsprognose kommer i marts 2016, vil forvaltningen med større sikkerhed kunne sige noget om varige tendenser og konsekvenser af den aktuelle mindreaktivitet for det fremtidige budgetbehov. 

På de øvrige områder er det særligt specialundervisning, der skiller sig ud med et større mindreforbrug på 15,2 mio. kr. Faktisk dækker det over, at der er 72 flere elever i undervisning end budgetteret, men til gengæld er det til en lavere pris. Det skyldes bl.a. mindre behov for solistpladser og andre dyre pladser end antaget ved budgetlægningen.  

Mindreforbruget på 9,4 mio. kr. på privat- og efterskoler skyldes primært, at staten tidligere har fremsendt forkerte opgørelser med uaktuelle børn, som udvalget blev orienteret om i sag om 2. regnskabsprognose 12.8.2015. Det bemærkes, at mindreforbruget ikke skyldes en faldende dækningsgrad for privatskoler. Det faktiske antal børn på privatskoler følger således stort set udviklingen på de kommunale skoler.   

Merforbruget på 18,5 mio. kr. vedrørende forældrebetalingen på dagområdet er en naturlig konsekvens af de færre børn i vuggestuer og børnehaver.