Måltal for søgning til ungdomsuddannelserne

Alle kommuner skal hvert år fastsætte måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne og Børne- og Ungdomsudvalget skal med denne sag derfor beslutte måltal for 2023 for søgningen fra 9. og 10. klasse til hhv. erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og øvrige uddannelser m.v. Udvalget får samtidig en status på implementeringen af rammemodellen for overgang til ungdomsuddannelse, der tidligere er godkendt af BUU. 

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at måltallene for søgningen til ungdomsuddannelserne efter 9. og 10. klasse i 2023 fastsættes til: a) 20 pct. for erhvervsuddannelser, b) 75 pct. for gymnasiale uddannelser og c) 5 pct. for øvrige

Problemstilling

For at imødegå mangel på faglært arbejdskraft og den faldende søgning til erhvervsuddannelserne, har der over en årrække været et politisk fokus på søgningen til erhvervsuddannelserne.

Nationalt er der sat en række mål for erhvervsuddannelserne, herunder at andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, skal op på mindst 30 procent i 2025.

Som en del af den politiske aftale ”Fra folkeskole til faglært” fra 2018, blev det besluttet, at alle kommuner hvert år skal fastsætte måltal for søgningen til ungdomsuddannelser efter 9. og 10. klasse. Formålet er at understøtte, at kommunerne aktivt arbejder for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne.

I nedenstående tabel fremgår en oversigt over søgning til ungdomsuddannelser efter 9. og 10. klasse i Københavns Kommune fra 2017-2022 samt de politisk besluttede måltal for 2022.

*Betegnelsen øvrige omfatter forberedende grunduddannelse (FGU) og ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU), ungdomshøjskoleophold, udlandsophold og arbejde m.v.

Søgningen til erhvervsuddannelserne har været relativt stabil over en årrække og er forholdsvis langt fra at opfylde årets måltal. Samtidig ligger både søgningen til de gymnasiale uddannelser og gruppen af øvrige over måltallene. På nationalt plan har 72 pct. søgt en gymnasial uddannelse og 20 pct. en erhvervsuddannelse i 2022.

Løsning

Fastsættelse af måltal

Det aktuelle måltal for søgningen til erhvervsuddannelserne på 20 pct. følger den hidtidige BUU-strategis målsætning om, at 20 pct. af unge skal være i gang med en erhvervsuddannelse 15 måneder efter de har forladt 9. klasse. Måltallet ligger væsentligt over det aktuelle søgetal, men samtidig under de nationale mål for søgningen på 25 pct. i 2020 og 30 pct. i 2025.

De nationale måltal skal dog ses i lyset af store regionale forskelle i søgningen, hvor region Nordjylland i 2022 ligger i top med 25,6 pct., mens region Hovedstaden ligger lavest med 13,4 pct. I hovedstaden spænder det regionale gennemsnit over 3,8 pct. i Gentofte og 25,8 pct. i Halsnæs. København ligger således lidt under det regionale gennemsnit.

De senere års søgetendenser peger ikke i retning af, at København på kort sigt umiddelbart vil kunne nå et søgetal på 20 pct. til erhvervsuddannelserne. Et måltal på 20 pct. vil dermed fungere som et tydeligt pejlemærke for Københavns ambition i arbejdet med at understøtte de nationale mål, snarere end et operationelt mål for indsatsen det kommende år.

For at sikre en kontinuitet til foregående års måltal og fastholde måltallet som et udtryk for Københavns ambitionsniveau for søgningen til erhvervsuddannelserne anbefaler forvaltningen at videreføre de aktuelle mål, så måltallene for 2023 efter 9. og 10. klasse fastsættes til:

• 20 pct. for erhvervsuddannelser
• 75 pct. for gymnasiale uddannelser
• 5 pct. for øvrige uddannelser m.v.

Alternativt kan der fastsættes et måltal, der tager udgangspunkt i årets søgetal til erhvervsuddannelserne og en forøgelse på fx 2 pct. point, samtidig med at måltallene for hhv. gymnasiale uddannelser og øvrige fastsættes til årets søgetal reduceret med hvert 1 pct. point. Dermed forudsættes det, at en øget søgning til erhvervsuddannelserne både skal komme fra en mindre søgning til gymnasiale uddannelser og en reduktion af unge i øvrige uddannelser m.v. En sådan mere beskeden om end mere realistisk stigning i måltallet vil dog næppe understrege ambitionen om en større forandring på samme måde.

Status på rammemodellen for overgang til ungdomsuddannelse

For at styrke overgangen til ungdomsuddannelse, og særligt til erhvervsuddannelserne har BUU godkendt en rammemodel, der skal ruste eleverne til at vælge og gennemføre en relevant ungdomsuddannelse.

Rammemodellen rummer tre spor, der skal styrke hhv.:

• skolens arbejde med karrierelæring og uddannelsesparathed
• elevernes praksisfaglige kompetencer og refleksion over EUD/EUX
• indsatser for unge i risiko for at ende uden ungdomsuddannelse

I modellen opereres der med fire greb, der skal bidrage til skolerne arbejde ift. værdier, viden, understøttende tiltag og opfølgning. Implementeringen af modellen er påbegyndt og status er på de fire greb er beskrevet nærmere i vedlagte bilag, og kan i hovedtræk opsummeres således:

1. Visions- og værdigreb: Selve den brændende platform for Københavns Kommunes arbejde med overgang til ungdomsuddannelse, er formidlet til forvaltningens ledelseslag og skoleledelserne.
2. Videns- og analysegreb: Alle skoler har fået til opgave at analysere nuværende praksis vedr. udskoling og overgangen til ungdomsuddannelse.
3. Understøttende greb: Kendte indsatser fra styrket udskoling fortsætter, så skolerne kan trække på dem i deres plan for overgang til ungdomsuddannelse.
4. Opfølgnings- og samarbejdsgreb: Data og viden om udskoling og overgangen til ungdomsuddannelse er udarbejdet til brug på skoleledelsesmøder i hvert område m.v. Der er et styrket fokus på udskoling og overgangen til ungdomsuddannelse i kvalitetssamtalerne.

Modellen bygger på, at det er de enkelte skoler, der ud fra en selvanalyse, skal udfylde rammen og sikre, at eleverne udvikler de nødvendige kompetencer. Samtidig får skolerne gennem en central indsats hjælp til at identificere egne mål og udfordringer og målrette aktiviteter til at gøre eleverne klar til uddannelse og erhverv.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

De aktuelle søgetal til ungdomsuddannelserne og de fastsatte måltal for 2023 skal i henhold til lovgivningen formidles på kommunens hjemmeside senest med udgangen af maj 2022.

Tobias Børner Stax                              Mette Seneca Kløve

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 4. maj 2022:

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag til erstatning for indstillingens at-punkt:

”1. at måltallene for søgningen til ungdomsuddannelserne efter 9. og 10. klasse i 2023 fastsættes til: a) 16 pct. for erhvervsuddannelser, b) 79 pct. for gymnasiale uddannelser og c) 5 pct. for øvrige”.

Ændringsforslaget blev forkastet efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 3 medlemmer: Ø.

Imod stemte 8 medlemmer: A, B, C, F og V.

Ingen medlemmer undlod at stemme.

Indstillingen blev herefter godkendt.

Enhedslisten ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: ”Det fører ikke til et bedre alment uddannelsesniveau at modvirke unges eget valg af en gymnasial uddannelse efter grundskolen. Vi mener, at unge, der er 18-23 år ofte kan være mere robuste over for de eksisterende usikkerhedsmomenter og skift af miljø i en erhvervsuddannelse. Der er derfor god grund til at forholde sig til, hvad de unge rent faktisk gerne vil og bruge de unges faktiske valg som afsæt for vores måltal for at mindske restgruppen såvel som for forvaltningens arbejde med at øge tilvalg af erhvervsuddannelse både efter grundskole og efter en gymnasial uddannelse.”

Socialdemokratiet ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen, hvilket Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Venstre tilsluttede sig: ”Vi mener, at det er afgørende at fastholde ambitionen om, at 20 pct. af en årgang søger en erhvervsuddannelse. Vi er fortsat et godt stykke fra målet og derfor vil vi opfordre forvaltningen til at komme med oplæg til, hvordan vi når målet i den kommende BUU-strategi”.