1. regnskabsprognose 2022

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

1. at udvalget godkender kompenserende besparelser vedr. specialområdet på 32,6 mio. kr. i indeværende budgetår 2022, som udmøntes i overensstemmelse med BUU-beslutning den 18. dec. 2019 udvidet med specialdagtilbudsområdet,
2. at udvalget tager til efterretning, at forvaltningen arbejder på at nedbringe befordringsudgifter på specialområdet til niveauet før COVID-19 i løbet af 2022,
3. at udvalget godkender 1. regnskabsprognose for 2022.

Problemstilling

BUU skal med denne sag godkende 1. regnskabsprognose med forventningen til regnskabsresultatet for 2022. Forventningen forelægges efterfølgende til Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR).

Samlet set forventes et mindreforbrug på 17,7mio. kr. i 2022 ekskl. COVID-19 og dermed ses et samlet budget i balance. På den ordinære drift forventes dog et merforbrug på 82,6 mio. kr., som bl.a. skyldes en stigning i de forventede udgifter til både specialundervisning og specialdagtilbud.

Forvaltningen foreslår, at et merforbrug på specialområdet på 32,6 mio. kr. håndteres nu, så skoler og institutioner har mulighed for at realisere de nødvendige besparelser. Håndteringen kan udmøntes i overensstemmelse med den tidligere BUU-beslutning (BUU 18.12.2019). Her blev det besluttet, at kompenserende besparelser skal ske ved, at alle enheders budgetter på undervisnings- og specialundervisningsrammen reduceres med deres relative andel. Med denne indstilling foreslås det samtidigt, at princippet for håndtering af kompenserende besparelser udvides til også at gælde på specialdagtilbudsområdet.

Der er ikke på nuværende tidspunkt indregnet merudgifter som følge af krigen i Ukraine.

Løsning

1. regnskabsprognose viser forventningen til forbrug og aktiviteter fordelt på bevillingsområder efter 1. kvartal. I bilag 1 er der mere detaljerede regnskabsforklaringer på bevillingsniveau, mens bilag 2 er en del af afleveringskravet til Økonomiforvaltningen (ØKF).

I tabel 1 ses forventningen til det samlede resultat ved 1. prognose. Samlet set forventes et mindreforbrug på 17,7 mio. kr. i 2022 ekskl. COVID-19 (kolonne 8). Det er dermed forudsat, at der som tidligere kompenseres for COVID-19 udgifter. Det forventes at ske i forbindelse med 2. prognose. Det fremgår af tabellen, at COVID-19 udgifter udgør 48,0 mio. kr. (kolonne 7).

Der forventes en decentral opsparing på 83,9 mio. kr. ved udgangen af 2022 og et mindreforbrug på 16,4 mio. kr. vedr. eksterne midler (kolonne 4 og 5).

Der er et samlet merforbrug på den ordinære drift ekskl. COVID-19 på 82,6 mio. kr. (kolonne 10). Ordinær drift er et udtryk for forventningen til forbrug og aktiviteter fratrukket den decentrale opsparing og eksterne midler. En væsentlig forklaring på merforbruget er en stigning i udgifter på specialområdet, der skyldes flere elever i dyre specialtilbud og en stigning i befordringsudgifter på området. De to udfordringer og håndteringen heraf uddybes nedenfor. I merforbruget indgår desuden forventede merudgifter på energiområdet på 25,8 mio. kr. som følge af ekstraordinære prisstigninger.

Der er ikke på nuværende tidspunkt indregnet merudgifter som følge af krigen i Ukraine. Forvaltningen følger udviklingen tæt frem mod 2. regnskabsprognose i august 2022.

Tabel 1: Forventet regnskabsresultat 2022 

Forudsætninger og usikkerheder

I det forventede korrigerede budget er der taget højde for alle kendte ændringer herunder den demografiske efterregulering og midler fra overførselssagen 2021-2022 – herunder midler til minimumsnormeringer (29,4 mio. kr.) samt midler til at håndtere eftervirkninger af corona-pandemien (11,0 mio. kr.). Udmøntningen af de 11,0 mio. kr. vedr. COVID-19 behandles på samme møde som denne indstilling.

I 2022 har Københavns Kommune modtaget 113,8 mio. kr. i statslige midler til minimumsnormeringer. Derudover er der ligeledes afsat 168,7 mio. kr. internt i kommunen til formålet. Midlerne skal anvendes til flere årsværk for at opnå bedre normeringer på 0-5 års området. 

Det er tidligt på året, og en række usikkerhedsfaktorer kan fortsat påvirke det endelige regnskabsresultat. Det bemærkes for det første, at der i år er høje forbrugsforventninger sammenlignet med tidligere år. For det andet er der i 2022 en forventning om generelle prisstigninger særligt på energi, fødevarer og byggematerialer. Der er på nuværende tidspunkt indarbejdet en merudgift på energiområdet på 25,8 mio. kr. Kommunens samlede budget forventes i et hvis omfang reguleret for stigende priser i forbindelse med indgåelse af den årlige aftale om kommunernes økonomi i juni måned. Derudover er størstedelen af budgettet aktivitetsafhængigt, og derfor udgør ændringer i antal børn og pris pr. barn også den største usikkerhed.

Ordinær drift

Ordinær drift er et udtryk for forventningen til forbrug og aktiviteter fratrukket den decentrale opsparing. Der er et forventet merforbrug på den ordinære drift ekskl. COVID-19 på 82,6 mio. kr. Dette dækker primært et merforbrug på dagtilbud og specialområdet.

På dagtilbud skal årsagerne til merforbruget bl.a. findes i stigende energiudgifter samt en stigende aktivitet på klubområdet, hvor forventningen til antallet af 10-13-årige er steget mere en forudsat i 2021. De høje pladspriser på vuggestue- og børnehaver gør, at relativt små udsving i demografien på området medfører forholdsmæssige store ændringer til det forventede forbrug. Udviklingen i ordinær drift er uddybet i bilag 1. Specialområdet og håndteringen heraf uddybes i afsnittet nedenfor.

Håndtering af merforbrug på specialområdet

Forventningen til ordinær drift på specialområdet eksklusiv COVID-19 er samlet set et merforbrug på 41,7 mio. kr. fordelt med 11,8 mio. kr. på specialdagtilbud og 29,9 mio. kr. på specialundervisning. Af det samlede merforbrug kan 43,6 mio. kr. forklares med stigende udgifter til befordring på 16,5 mio. kr. og merforbrug til øget aktivitet på 27,1 mio. kr., jf. tabel 2 herunder.

Tabel 2. Merforbrug på specialområdet (mio. kr.)

Resultatet på specialområdet er en fortsættelse af tendensen fremlagt ved regnskab 2021. Der har de seneste år været en stigning i de dyrere tilbud på specialområdet (hhv. kategori 3 og 4), som dækker over børn med ADHD, autisme og udviklingsvanskeligheder, mens der modsat har været et fald i de billigere tilbud (hhv. kategori 1 og 2), der dækker over børn med lettere indlæringsvanskeligheder og læse/sprogvanskeligheder samt STU-elever. Udviklingen indenfor kategorierne uddybes i bilag 3.

Hovedparten af stigningen i udgifter til befordring relaterer sig til et ændret kørselsmønster efter COVID-19, hvor de daværende restriktioner med krav om solo-kørsler endnu ikke er blevet normaliseret.

Forvaltningen anbefaler, at merforbruget på specialområdet håndteres nu, så skoler og institutioner har mulighed for at realisere de nødvendige kompenserende besparelser. Det foreslås, at de 27,1 mio. kr. vedrørende øget aktivitet samt de merudgifter til befordring, som er konstateret i årets første fire måneder på 5,5 mio. kr., håndteres nu med kompenserende besparelser.

BUU vedtog den 18. dec. 2019 med indstillingen ’Styring og opfølgning på specialundervisningsområdet’ et princip for håndtering af merforbrug på specialundervisningsområdet. Princippet er, ’at besparelser som følge af merforbrug på specialundervisningsrammen, findes ved, at alle enheder på undervisnings- og specialundervisningsrammen reduceres med deres relative andel.’

Det foreslås, at det samme princip skal gælde på specialdagtilbudsområdet, så kompenserende besparelser til at håndtere merudgifter på specialdagtilbudsområdet kan findes ved, at alle enheder på dagtilbud- og specialdagtilbudsrammen reduceres med deres relative andel. Jævnfør den tidligere beslutning fordeles besparelserne ud på alle skoler og institutioner.

Det gælder stadig, at det altid vil være BUU, der træffer beslutning om kompenserende besparelser i tilfælde af merforbrug ved de kvartalsvise regnskabsprognoser. Beslutningen om kompenserende besparelser tages på baggrund af en konkret vurdering, da sikkerheden i prognoserne løbende stiger igennem året, mens enhedernes mulighed for at realisere besparelser falder.

Udmøntning af kompenserende besparelser

Merforbruget på 18,6 mio. kr. på specialundervisning vedr. aktivitet og merforbruget på kørsel i de første fire måneder på 5,5 mio. kr. giver en samlet udfordring på specialundervisning på 24,1 mio. kr. Undervisningsrammen udgør 38 pct. af udvalgets samlede budget, mens specialundervisningsrammen udgør 10 pct. af udvalgets samlede budget. Dermed skal undervisningsrammen dække 18,9 mio. kr. mens specialundervisningsrammen skal dække 5,2 mio. kr.

Der er et merforbrug på 8,5 mio. kr. på specialdagtilbud vedr. aktivitet. Dagtilbudsrammen udgør 44 pct. af udvalgets samlede budget, mens specialdagtilbudsrammen udgør 3 pct. af udvalgets samlede budget. Dermed skal dagtilbudsrammen dække 7,9 mio. kr. mens specialdagtilbudsrammen skal dække 0,6 mio. kr.

Besparelsen udmøntes via budgetmodellerne til skoler og institutioner, og en række satser vil blive ændret. På specialundervisningsrammen medfører løsningen fx, at satsen på et kategori 3 specialundervisningshold falder med ca. 1,0 % fra 247.124 kr. til 244.547 kr. mens det på dagtilbudsrammen fx medfører, at satsen til en almen vuggestueplads falder med 0,2 % fra 126.784 kr. til 126.502 kr.

Håndtering af merudgifter vedr. befordring på specialområdet

Hovedparten af stigningen i udgifter til befordring relaterer sig til et ændret kørselsmønster efter COVID-19, hvor de daværende restriktioner med krav om solo-kørsler endnu ikke er blevet normaliseret. Derudover er der en prisstigning hos leverandør. Forvaltningen har igangsat initiativer for at bremse udviklingen i forbruget på befordring, som forventes at kunne nedbringes ved blandt andet at gå tilbage til brugen af samkørsel. Forvaltningen vil via de administrative fællesskaber tage kontakt til alle skoler og institutioner, hvor der ses en markant stigning i kørselsudgifterne til specialkørsel, med henblik på at få afdækket årsagen til de stigende udgifter og få genetableret samkørsel, hvor dette er muligt. Dermed arbejder forvaltningen på at undgå den forventede stigning på ca. 11 mio. kr. på kørsel. En del af merudgifterne på befordring vil dog forventeligt fortsætte gennem 2022.

Udvalget kan følge udviklingen vedr. befordring på specialområdet i forbindelse med de tre årlige regnskabsprognoser, hvor der også kan træffes beslutning om evt. korrigerende handlinger.

Økonomiske konsekvenser som følge af COVID-19

I 2022 vurderes der samlet set at være COVID-19 relaterede merudgifter på 48,0 mio.kr. Det er forventningen, at forvaltningernes merudgifter på området i lighed med tidligere år vil blive udmøntet i forbindelse med 2. regnskabsprognose. Dette er bl.a. udgifter til test, rengøring og hygiejne. Udgifterne er uddybet i bilag 1. Forvaltningen vil følge udviklingen på de enkelte områder i forbindelse med de kommende regnskabsprognoser.

Decentral opsparing

Den decentrale opsparing dækker over skoler og institutioners samlede opsparing og gæld. Som det fremgår af tabel 1, er forventningen ved 1. prognose, at den decentrale opsparing udgør 83,9 mio. kr. ved udgangen af 2022.  Som det fremgår af tabel 2, forventes der samlet set et fald i den decentrale opsparing ift. regnskab 2021.

I forbindelse med 2. prognose vil der komme en status på decentrale COVID-19 mer- og mindreudgifter, og forvaltningen vil løbende følge udviklingen.

Tabel 3: Decentral opsparing 2021 og 2022

Økonomi

Sagen om bevillingsmæssige ændringer som følge af 1. regnskabsprognose behandles også på dette møde. 

Videre proces

Det forventede regnskab pr. april 2022 for hele kommunen fremlægges for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.