Finansiering, lån og måltal til indkøb af skærme til undervisning
Undervisningsskærme er en naturlig og nødvendig del af nutidig undervisning. Der blev derfor i budget 2012 afsat anlægsmidler til anskaffelse af undervisningsskærme til skolerne, men der blev ikke afsat midler til løbende udskiftning og drift. Skolerne har ikke prioriteret det for egne midler, og en stor andel af skærmene trænger til at blive udskiftet inden for kort tid. Det foreslås med denne indstilling, at den varige drift med løbende udskiftning af skærme finansieres af skolernes driftsmidler, mens der optages et internt lån til at udskifte de skærme, som der er behov for at udskifte på kort sigt. Den løbende udskiftning kan varetages bedre og billigere centralt, så det anbefales samtidig, at opgaven flyttes fra skolerne.
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
1. at anskaffelse af skærme til undervisning fremover varetages centralt i forvaltningen med finansiering ved permanent at flytte 7,3 mio. kr. årligt fra skolernes driftsbudget.
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerpræsentationen anbefaler,
2. at der gives et internt lån til Børne- og Ungdomsudvalget for i alt 43,3 mio. kr. på anlæg til anskaffelse af skærme til undervisning, samt at Børne- og Ungdomsforvaltningen afdrager på det interne lån fra 2023 via servicerammen.
3. at servicemidler i Børne- og Ungdomsforvaltningen for i alt 9,2 mio. kr. konverteres til anlægsmidler i årene 2023 til 2024 til anskaffelse af skærme til undervisning.
4. at der frigives anlægsmidler for i alt 52 mio. kr. (2022 p/l) i 2022-2024 til Børne- og Ungdomsudvalget til anskaffelse af skærme til undervisning.
Problemstilling
Elektroniske undervisningsskærme er en naturlig og nødvendig del af nutidig undervisning. Skærmene har siden 2012 været standard i alle klasse- og faglokaler i kommunen, og de giver mulighed for, at lærerne kan undervise med digitale undervisningsmidler. Manglende skærme betyder, at en stor del af den almindelige planlagte undervisning ikke kan ske digitalt, men kun via manuelle whiteboard tavler.
I budget 2012 blev der afsat anlægsmidler til anskaffelse af undervisningsskærme i alle de klasse- og faglokaler i Københavns Kommune, som på det tidspunkt ikke allerede havde det. Der blev afsat i alt 21,0 mio. kr., som blev fordelt ligeligt med 10,5 mio. kr. pr. år i hhv. 2012 og 2013. Skolerne finansierede dengang 25% af anskaffelsen. Der blev ikke afsat ekstra midler til vedligehold og løbende udskiftning. En del skoler har som konsekvens heraf ikke udskiftet udstyret, og det er nu så nedslidt, at det ikke længere kan repareres. Med denne indstilling kommer forvaltningen med forslag til en ny model til, hvordan udskiftningen og den løbende drift kan finansieres.
Løsning
Ny organisering af driftsansvaret af skærme til undervisning
Forvaltningen foreslår en ny model for organiseringen af driftsansvaret af skærme til undervisning på skoler, så opgaven med løbende monitorering og udskiftning af skolerne samles centralt. Dette finansieres ved at flytte 7,3 mio. kr. fra skolernes samlede budget. Budgetreduktionen svarer til ca. 100.000 kr. årligt pr. skole, hvilket svarer til ca. 6% af en skoles driftsbudget ekskl. bygningsudgifter.
Fordelen ved at samle opgaven centralt er, at der vil være en ensartet model for udskiftning af skærme til undervisning, og at skolerne bliver fritaget fra den løbende prioritering af, hvornår en skærm til undervisning skal udskiftes. Den centrale enhed vil på sigt betyde en effektivisering af opgaven via færre reparationer og mere effektiv forvaltning af opgaven. Når opgaven er samlet giver det et større overblik og ekspertise med mulighed for en samlet prioritering.
Dette er et brud med den hidtidige praksis, hvor skoler har haft mulighed for at prioritere og tilpasse, hvilke skærmtyper, der bedst understøtter skolens pædagogiske praksis. Forvaltningen har derfor drøftet den ny model for driftsansvaret med Skolelederforeningen Københavns Kommune (SKK) med en mindre gruppe skoleledere, jfr. bilag 1.
SKK bakker generelt op om den ny model, men har gjort opmærksom på to problemstillinger i forbindelse med en ny driftsmodel. For det første vil der i overgangsperioden være skoler, der netop har investeret i ny skærme, som i modellen skal bidrage til den samlede finansiering uafhængigt af dette. Skolelederne foreslog, at der blev kigget på en kompensationsmodel.
Forvaltningen anbefaler en kompensationsmodel, hvor alle skoler, der investerer eller har investeret i skærme i 2022 vil få dækket investeringsudgiften til skærmene. Samtidig vil den centrale enhed overtage drift og vedligehold af alle skærme til undervisning, så ingen skoler længere har opgaven med driften af skærmene, hvilket vil reducere alle skolers udgifter til drift og vedligehold af skærme, der er indkøbt før 2022.
Skolelederne havde desuden fokus på, hvordan det sikres, at skærmene fremadrettet også understøtter den pædagogiske praksis. For at sikre det vil skolerne blive inddraget i forbindelse med fremtidige udbud, og der vil løbende opsamles erfaringer med skolernes behov ved brugerinvolvering.
Kortsigtet engangsinvesteringsbehov
Det er vurderingen, at der er efterslæb på udskiftningen af skærme til undervisning de kommende 3 år svarende til ca. 1.800 tavler til en samlet pris af ca. 52 mio. kr. Herefter vil der skulle ske en gradvis udskiftning af skærme over de efterfølgende 8 år til en samlet pris på 20 mio. kroner. Der forventes at være et større behov for løbende udskiftning til sidst i perioden.
De økonomiske konsekvenser er vist i detaljer i økonomibilag, jfr. bilag 2.
Investeringspuklen på 52 mio. kr. kan ikke alene finansieres via midlerne, der trækkes fra skolernes budget. Der er derfor behov for at optage interne lån for i alt 43,3 mio. kr. over tre år for at få yderligere finansiering til investeringspuklen. De interne lån optages som anlægsmidler, og de skal tilbagebetales med en rente på 0,7%. BUF tilbagebetaler lånene over en 8-årig periode, jf. økonomiafsnittet nedenfor.
Måltal
Anskaffelsen af skærmene kræver anvisning af anlægsmåltal. BUF’s anlægsmåltal for 2022 var ved årets start 347,6 mio. kroner. Borgerrepræsentationen behandlede 1. anlægsoversigt 24. marts 2022, og i den forbindelse blev måltallet reduceret til 194 mio. kr., svarende til det justerede budget i BUF. BUF forventer ikke at kunne eksekvere det fulde budget i 2022, og det er derfor muligt at anvise ledige måltal til anskaffelsen af skærme i 2022. Anlægsmåltal for 2023 og fremefter er ikke fastsat, men de foreløbige måltal for 2023 og 2024 ligger på et niveau, hvor BUF forventer, at det bliver muligt at anvise ledige måltal til anskaffelsen af skærme.
Økonomi
Investeringspuklen i 2022-2024 finansieres ved, at der optages et samlet internt lån på 43 mio. kr. samt via skolernes driftsbudget med 7,3 mio. kr. fra 2023 og frem. De samlede økonomiske konsekvenser på enkelt år fremgår af bilag 2. inkl. frigivelse af anlægsmidler.
Videre proces
Dele af sagen skal behandles i ØU og BR.
Efter den politiske behandling vil indkøb af skærme blive igangsat via udbud. Skolernes budgetter reduceres fra 2023.
Tobias Børner Stax Sti Andreas Garde
Beslutning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 4. maj 2022:
Indstillingen blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 8 medlemmer: A, B, C, F og V.
Imod stemte 3 medlemmer: Ø.
Ingen medlemmer undlod at stemme.
Enhedslisten ønskede følgende tilføjet beslutningsprotokollen: ”Den enkelte skole - dets pædagogiske råd, skoleleder og skolebestyrelse - bør have størst muligt ansvar for og dermed også indflydelse på valg af it-undervisningsmidler. Derfor er vi imod forslaget.”
Socialistisk Folkeparti ønskede følgende tilføjet beslutningsprotokollen: ”For os er det vigtigt, at den nye centrale indkøbsfunktion etableres med en fast, løbende struktur for inddragelse af skolernes brugere i fremtidige køb af skærme, så det sikres at det udstyr der købes til enhver tid er i tråd med de lokale behov.”