Mødedato: 04.05.2011, kl. 13:15
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Status på BUF’s bidrag til Københavns Kommunes kvalitetskontrakt

Se alle bilag
Udvalget skal tage stilling til eventuel revision af kvalitetskontrakten på BUFs område.

Indstilling og beslutning

Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at
  1. udvalget tager status på KK kvalitetskontrakt til efterretning
  2. udvalget godkender, at målene i kvalitetskontrakten fortsætter uændret

Problemstilling

I forbindelse med den generelle status fra alle forvaltninger på kvalitetskontrakten fra 2010, skal der udarbejdes en status og det skal overvejes om der skal ændres eller justeres i indholdet Kommunens Kvalitetskontrakt. ØKF skal aflevere denne status på kvalitetskontrakten til staten.

Løsning

Det er en forudsætning fra statens side, at målene i KK Kvalitetsrapport er genkendelige og dækkende i forhold til 0-18 års området.

De mål 3 mål BUF har nu, er besluttet af BUU d 7. april 2010 og dækker:

  1. Ungdomsområdet (andel af unge i uddannelsessystemet)
  2. Skolerne (skolernes kvalitetsrapport)
  3. Institutionerne (afstand fra garanti institution).

Målene er identiske med mål i bl.a. skolernes kvalitetsrapport. ØKF har bedt forvaltningerne om at overveje, hvorvidt målene skal ændres.

BUF finder, at målene skal fastholdes over en længere periode med henblik på at give et længerevarende og sammenhængende billede af udviklingen på de tre valgte områder. Ved at skifte mål nu, kan det give oplevelsen af manglende kontinuitet på BUU’s område.

 

Generelt har der været fremgang på alle områder siden 2010 (se bilag 1 vedr. mål, kvalitetskrav og status).

  • Ungdomsområdet er delmålet nået igennem en forbedring af andelen af elever, der 11. måneder efter endt grundskoleforløb stadig er i et uddannelsesforløb
  • Skoleområdet er delmålet nået ved, at karakteren i folkeskolens afgangsprøve er forbedret fra 2009 til 2010. Der ses ligeledes en forbedring i forhold til oplevet tilpasset sværhedsgrad i undervisningen og generelt oplevet trivsel på alle områder.
  • Dagtilbudsområdet er der p.t. få børn, som ikke kan få opfyldt målet om maksimalt 4 km. til en garantiplads. Forældre der ikke kan tilbydes garantiplads inden for den maksimale afstand, kan efterfølgende stadig være opskrevet til en institution efter eget ønske med oprindelig anciennitet.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Sagen skal forelægges ØKF inden den 9. maj 2011, hvorefter opfølgningen på hele Københavns Kommunes kvalitetskontrakt forelægges BR og ØU i maj/juni 2011.

 

Sagen skal ligeledes forelægges for forvaltningens Hovedsamarbejdsudvalg.

 

De tilrettede kvalitetsmål vil blive indarbejdet i Budget 2012 og godkendt i forbindelse med vedtagelse af Budget 2012 den 6. oktober 2011.

 

         Else Sommer

                                                                  /René Bugge Bertramsen

Beslutning

Indstillingen blev godkendt, idet forvaltningen undersøger mulighederne for yderligere ledelsesinformation til BUU baseret på IT og en vurdering af behovet for rapportering.
Til top