Høring om Kommuneplan 2011

Udvalget skal tage stilling til forslag til høringssvar til Kommuneplan 2011. 

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller,

1. at Børne- og Ungdomsudvalget godkender denne indstilling som udvalgets høringssvar om forslag til Kommuneplan 2011.

Den 16. december 2010 vedtog Borgerrepræsentationen kommuneplanstrategien: "Grøn vækst og livskvalitet - investeringer og handlinger i Københavns byudviklingsprojekter". Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 22. marts 2011 at sende forslag til Kommuneplan 2011 i høring i de politiske fagudvalg og lokaludvalg med frist for bemærkninger den 6. maj 2011.

Kommuneplanstrategien fastsætter rammerne for og indholdet i Kommuneplan 2011 i en vision om, at København skal vokse til en international metropol for grøn vækst og livskvalitet. Visionen er konkretiseret i en strategi med seks forskellige indsatser, henholdsvis investeringer i kommunale kerneydelser, grøn vækst, fokuseret byudvikling, sikkerhed og tryghed, arbejdspladser og beskæftigelse, samt København som drivkraft for Øresundsregionen.

Forslag til Kommuneplan 2011 består af en sammenfattende plan for Københavns byudvikling med mål og indsatser for a) København og Malmö som motor for vækst i Øresundsregionen, b) et godt hverdagsliv, c) grøn vækst samt d) viden og erhverv i København. Endelig præsenteres en ny metode for fokuseret byudvikling. Planen er en sammenfattende plan med titlen "Grøn vækst og livskavlitet". Herudover består forslaget til Kommuneplan 2011 af "Retningslinjer for Københavns byudvikling" og "Rammer for lokalplanlægningen", jf. Planlovens bestemmelser. Endelig er der i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanforslaget gennemført en strategisk miljøvurdering.

Børne- og Ungdomsudvalgets virksomhedsområde indgår i kommuneplanforslagets sammenfattende plan om grøn vækst og livskvalitet, herunder temaet "Et godt hverdagsliv i København" og "København som metropol for grøn vækst".
 
Under temaet "Et godt hverdagsliv i København" opereres der med en række centrale udfordringer under bl.a. disse overskrifter: "De kommunale kerneydelser under pres", "Flere aktivitetsmuligheder, rekreative arealer og kulturtilbud" og "Trygheden kan blive bedre".
 
Under temaet "København som metropol for grøn vækst" opereres der med en central udfordring under bl.a. overskriften: "Sænke CO2-udledningen og reducere energiforbruget i byen".

For en nærmere beskrivelse af ovenstående henvises dels til selve kommuneplanforslaget, jf. bilag.

De kommunale kerneydelser under pres

Under denne overskrift sammenfattes det forhold, at København siden slutningen af 1990'erne har gennemgået en markant udvikling med nybyggeri af 18.000 boliger, befolkningstilvækst mv. Ifølge befolkningsprognoserne vil denne udvikling fortsætte, hvorfor behovet for skoler, daginstitutioner mv. vil vokse også i de kommende år.

Det bemærkes, at forslaget til Kommuneplan 2011 indeholder et nyt krav til friareal på skoleområdet, der foreslås fastsat til 40 procent af skolens etageareal. Kravet gælder fremtidigt skolebyggeri - om end fravigelse af kravet vil kunne ske på baggrund af en konkret vurdering.

I lighed med udvalgets høringssvar vedrørende Kommuneplanstrategi 2010 er det positivt, at forslaget til kommuneplan 2011 sætter fokus på den fortsatte udbygning af skoler og institutioner i København for dermed at imødekomme det voksende indbyggertal. BUF etablerer løbende flere daginstitutionspladser og bygger nye skoler i Ørestad City og i Sydhavn. Der planlægges endvidere nye skoler i Ørestad Syd og i Nordhavn. Endelig søges tempoet i byggesagsbehandlingen sat op via "Fast track-projektet". 

Frem til 2025 er der - på baggrund af befolkningsprognosen for 2011 - behov for yderligere 35 skolespor og yderligere 260 børnegrupper i daginstitutioner end der pt. er truffet politisk beslutning om. Dette behov svarer til 12 nye skoler og 52 nye daginstitutioner.

At kommunen er i stand til at stille pasningstilbud og undervisningstilbud til rådighed for københavnerne er i sagens natur væsentligt med henblik på at fastholde og rekruttere kvalificeret arbejdskraft til byen og dermed også i forhold til byens udvikling som metropol.

I den forbindelse er det vigtigt også at være optaget af en løbende kvalitetsudvikling af hele kerneydelsen, hvorfor det er væsentligt at prioritere udviklingen af allerede eksisterende byområder samt at der generelt skabes rammer for udvikling af kvalitative dagtilbud og skoler. Disse temaer foreslås tillagt større vægt i Kommuneplan 2011.

Flere aktivitetsmuligheder, rekreative arealer og kulturtilbud
 
I forhold til temaet om flere aktivitetsmuligheder omtales den udfordring, der er forbundet med, at flere københavnere indebærer et behov for flere aktivitetsmuligheder, kulturtilbud mv. For at skabe de bedste muligheder for københavnerne fremhæves det i forslaget, at der i højere grad skal tænkes på tværs af fx kulturhuse, biblioteker og skoler, således at institutionerne supplerer hinanden, bl.a. med henblik på at understøtte et sundt og aktivt hverdagsliv. I den forbindelse skal der tænkes på tværs af funktioner, hvilket kan indebære, at skoler og biblioteker kan være i samme bygning.

Ørestad City skole kan fremhæves som et eksempel på ovenstående, da skolen har et folkebibliotek. Herudover medvirker skolernes generelle udlån af gymnastiksale til fx foreninger og sportsklubber også til at indfri ovenstående udfordring om at etablere flere aktivitetsmuligheder på tværs af institutioner. I tilknytning til Skolen på Islands Brygge, Lykkebo Skole og Vanløse Skole forefindes der egentlige idrætshaller som også medvirker til at styrke det tværgående samspil.  

For så vidt angår rekreative arealer, bør anlæggelsen af fx parker eller lignende fritidsarealer og rekreative områder ses i sammenhæng med daginstitutionernes og skolernes mulighed for at kunne udnytte disse arealer. Her er lokale behov, arealernes indretning og afstanden mellem institutioner / skoler og rekreative områder centrale elementer.  

Trygheden kan blive bedre

I forhold til temaet om tryghed omtales det, at nogle borgere oplever utryghed og kriminalitet, fx er der områder af byen, hvor kriminalitet, fysisk isolation og dårligt omdømme medvirker til at skabe utryhed. Der er flere årsager til denne oplevelse af utryghed alt efter hvor i byen, der er tale om. Nogle steder drejer det sig om forskellige former for kriminalitet, fx salg af stoffer. Andre steder kan der være tale om hærværk, graffitti osv. I nogle bydele er det få utilpassede unge, der skaber stor utryhed for mange.

Kommunen har oprettet Center for Sikker By, som via koordinering af relevante indsatser bidrager til mindre kriminalitet og mere tryghed. Der findes i dag mere end 90 forskellige Sikker By aktiviteter. BUF bidrager til byens tryghed via det almene forebyggende arbejde på skoler og i institutioner og klubber, og der arbejdes kriminalitetsforebyggende i forhold til opsøgende socialt arbejde, vejledning af udsatte unge og særlige skole- og fritidstilbud. Herudover samarbejder forvaltningen med de andre fagforvaltninger bl.a. ift. SSP, Helhedsplaner i udsatte boligområder, Socialrådgivere på skoler o.a. Betydningen af den samlede indsats er væsentlig, hvorfor det også fremadrettet er vigtigt, at have fokus på de nævnte kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsatser.

Sænke CO2-udledninmgen og reducere energiforbruget i byen
 
I forslaget til Kommuneplan 11 fremgår det, at København har en målsætning om at blive CO2-neutral i 2025, hvilket kræver at energiforbruget sænkes i byen. Det går allerede i den rigtige retning, men det er nødvendigt med yderligere tiltag, hvis målet skal nås.
 
Udvalgets bidrag i denne forbindelse er bl.a., at alle byggerier opføres så de overholder Energiklasse 1, hvilket betyder, at energiforbruget i bygningerne er meget lavt.

Konkrete anlægsprojekters bidrag til nedbringelse af energiforbruget bør generelt ses i sammenhæng med den specifikke anlægs- og driftsøkonomi samt hensynet til hverdagsbrug.    

Øvrige bemærkninger

I forslaget til Kommuneplan 2011 omtales en vision om, at København i 2025 er en vidensby, der har let ved at tiltrække og fastholde udenlandske studerende, forskere, medarbejdere og virksomheder. Det fremgår, at der skal være tilbud om internationale skoler, god integration og et studie-, forsker- og arbejdsmiljø, der er i top. Derfor skal samarbejdet mellem universitet og erhvervsliv styrkes, og universitet skal integereres bedre i byen. I den forbindelse fremhæves vidensbydelen "Nørre Campus". Der kan anlægges et bredere perspektiv omkring uddannelsesinstitutionernes virke og placering. København er en by, hvor børn og unge indgår aktivt i og får andel i byens fortsatte udvikling. "Nørre Campus" er et godt initiativ, men der bør i højere grad være fokus på at betragte kommunen som en egentlig uddannelsesby, hvor der er et sammenhængende uddannelsessystem bestående af folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de højere uddannelsesinstitutioner. Skoler og institutioner bør således kunne drage nytte af et internationalt orienteret studie- og forskermiljø, fx i tilknytning til IT, medier, digitalisering og det naturvidenskabelige område. Herudover bør institutionernes og skolernes funktion som fødekilde til ungdomsuddannelserne og de højere uddannelsesinstitutioner fremhæves, herunder også kommunens profilskoler og profilinstitutioner samt en eventuelt  kommende Europaskole. 

 

Endelig er det fornuftigt når det af forslaget til Kommuneplan 2011 bl.a. fremgår, at kommunen arkitekturpolitik har fokus på, at bygningskulturen skal være levende og at egenarten skal styrkes både gennem bevaring og ved at tilføje ny arkitektur af høj kvalitet. Det er naturligvis vigtigt at bevare bevaringsværdige bygninger, men der skal også være plads til fornyelse og fornuftige økonomiske dispositioner.

-

Efter udvalgshøringen skal Økonomiudvalget behandle kommuneplanen den 31. maj 2011, hvorefter den behandles i Borgerrepræsentationen den 15. juni 2011. Offentlig høring af forslaget til Kommuneplan 2011 finder sted fra den 15. august til den 14. oktober 2011. Endelig behandling i Borgerrepræsentationen efter den offentlige høring finder sted den 15. december 2011.


                          Else Sommer
                                                                                                  /Thomas Berlin Hovmand

Direktør for Center for Byudvikling, Anne Skovbro, indledte punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt.