Mødedato: 04.05.2011, kl. 13:15
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Medlemsforslag om skolestruktur for Sydhavnen/Kgs. Enghave

Udvalget skal tage stilling til medlemsforslag om scenarier til ny skolestruktur for Sydhavnen/Kgs. Enghave.

Indstilling og beslutning

Kasper Johansen (B) har i mail af 8.4.11 på vegne af A, B, F og Ø anmodet om at følgende forslag behandles på Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 4.5.11:
  1. at udvalget pålægger BUF senest 1/8-2011 at fremlægge forskellige scenarier til en ny og fremadrettet skolestruktur for Sydhavnen/Kgs Enghave til udvalgets overvejelse. Forslagene skal baseres på befolkningsprognoser og anden relevant data, muligheden for at leve op til BUF's visioner og politikker på skoleområdet, samt baseres på en grundig borger/bruger dialog samt dialog med de berørte institutioner og skoler i området og andre lokale aktører.

MOTIVATION
Det bør allerede i budgetforhandlingerne for 2012 drøftes hvordan man kan understøtte en bedre udvikling for skolerne i Sydhavnen i en samlet helhedsplan hvor man inddrager hele området i at skabe en mere afbalanceret skolestruktur ift bla. søgning, to-sprogsprocenter og faglighed. Herunder også en plan for hvordan den nye skole i området kan understøtte en gunstig udvikling i en evt. ny struktur.

Beslutning

Forslaget blev godkendt, idet forvaltningen forventer at fremlægge indstilling om forslaget snarest.
Til top