Mødedato: 03.04.2019, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Temadrøftelse om byudvikling og chancelighed

På baggrund af et medlemsforslag den 23. maj 2018 besluttede Børne- og Ungdomsudvalget, at udarbejde en strategi til bedre fordeling af tosprogede børn og unge i dagtilbud og folkeskoler i København - herunder også forslag til, hvordan skoler i områder med høj tosprogsandel kan løfte det faglige niveau og blive mere attraktive.

For at få input til strategien har udvalget i efteråret 2018 haft to temadrøftelser med fokus på hhv. rammer, erfaringer og handlemuligheder i forhold til en mere ligelig fordeling og fagligt løft af tosprogede børn og unge i dagtilbud og skoler.

Udvalget havde den 16. januar 2019 "spørgesalon" med praktikere om fagligt løft, fastholdelse og rekruttering og styrket forældresamarbejde på skolerne i København. I løbet af foråret 2019 vil der være dialogmøder og arrangementer, hvor udvalget igen får lejlighed til at drøfte emnet.

Temadrøftelsen skal give udvalget indblik i 1) Kommuneplan 2019, hvor BUU behandler et forslag til høringssvar på sit møde den 24. april 2019 og 2) hvordan byudviklingen kan understøtte det gode børne- og ungeliv og en blandet by for alle børn - og dermed væsentlige elementer i Strategien for BUU.

Som grundlag for drøftelsen vil der være oplæg fra ØKF og TMF.

 

Den videre proces

Den 10. april 2019 afholdes dialogmøde med skolebestyrelserne om fagligt løft af de svageste elever.

Den 24. april 2019 behandler BUU et forslag til høringssvar til ØU om Kommuneplan 2019.

Den 15. maj 2019 afholder "Brug Folkeskolen" Politisk Salon om ophævelse af skoledistrikter.

Den 22. maj 2019 behandler BUU en række indstillinger i tilknytning til "Et Danmark uden parallelsamfund - Ingen ghettoer i 2030", og får på samme møde også status på Københavns Kommunes Politik for udsatte byområder, herunder status på mål om sprogfærdigheder og fagligt løft af børn i udsatte byområder.

 

Beslutning

Drøftet.
Til top