Mødedato: 02.11.2011, kl. 13:15
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Fælles analyse og proces om kvalitet i opgaveløsningen på det specialiserede børneområde FÆLLESINDSTILLING BUF, SOF

Se alle bilag
Udvalgene orienteres i denne sag om  den igangsatte analyse og proces om kvalitet i opgaveløsningen på det specialiserede børneområde.

Indstilling og beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen indstiller,
1. a
t Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget tager orienteringen om fælles analyse og proces om kvalitet i opgaveløsningen på det specialiserede børneområde til efterretning

Problemstilling

Udsatte og handicappede børn og unge samt deres familier er en fælles målgruppe for Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen. Der er tale om børn og familier med komplekse problemstillinger, som kommunens samlede organisation i spændingsfeltet mellem forskellige lovgivninger, skal finde de rette tilbud til.

 

Der er dermed en række forhold, der set fra et borgerperspektiv kan opleves som ukoordinerede, og der er således behov for, at der  i højere grad i samarbejdet på området leveres en helhedsorienteret indsats og service til borgerne.

Løsning

Derfor iværksættes en fælles organisatorisk analyse og proces for Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen. Som bilag 1 er vedlagt kommissorium for fælles BUF-SOF proces om det specialiserede børneområde.

Det overordnede formål med analysen er:

Ø  At sikre effektive samarbejdsflader mellem BUF og SOF med henblik på at forbedre kommunens service og tilbud til borgerne

Ø  At adressere barrierer for effektivt samarbejde med konkrete forslag til løsning

 

Analysen munder ud i et fælles beslutningsgrundlag med overblik over de væsentligste udfordringer i samarbejdet og mulige løsningsforslag.

Økonomi

Forvaltningerne vurderer, at der i den foreliggende situation er behov for ekstern rådgivning i forbindelse med arbejdet. Der er derfor udgifter til konsulentbistand til analysen og processen svarende til 199.000 kr. for hhv. Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen. Udgifterne afholdes inden for udvalgenes respektive budgetter, ved bevilling 13.21 og funktion 6.45.51 i Børne- og Ungdomsforvaltningen og bevilling 16.21 og funktion 6.45.51.1 i Socialforvaltningen.

Videre proces

Analysens løsningsforslag og beslutningsgrundlag forventes forelagt for Børne- og Ungdomsudvalget samt Socialudvalget primo 2012 med henblik på politisk vedtagelse af fælles indsatser og fremadrettede løsninger.

                                                         Else Sommer              Anette Laigaard

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top