Principper for ansøgning til A. P. Møller Fonden "En endnu bedre folkeskole"
Indstilling og beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
- at strategi for ansøgning om midler fra A.P. Møller Fonden vedr. hhv. centrale og bydækkende ansøgninger og ansøgninger på institutionsniveau godkendes
Problemstilling
A.P. Møller Fonden har doneret 1 mia. kr. til ”En endnu bedre folkeskole”. A.P. Møller Fonden ønsker tværgående samarbejde om projekter (mellem skoler, kommuner, faglige organisationer, KL mv.) og at de er kompetencegivende, nytænkende og fører til varige forbedringer.
Donationen skal gå til opkvalificering og efteruddannelse af lærere, pædagoger og skoleledere i den danske folkeskole samt til udvikling af undervisningsmidler. Midlerne skal anvendes inden 2020.
Fonden har besluttet følgende ansøgningskriterier:
- At ansøgningerne får størst mulig effekt på elevernes læring og trivsel, herunder
- Velbegrundede, længerevarende kompetenceudviklingsforløb
- Praksisnærhed med udgangspunkt i skolens virkelighed
- At teori omsættes til praksis, transfer
- Kollektiv, teambaseret kompetenceudvikling
- Forløb, der baserer sig på evidens og kendte erfaringer
- Varige forbedringer
- Tydelig begrundelse
- Kompetencegivende og nytænkende
- Formidling og videndeling, forpligtigelse
- Evaluering
Der er i fonden besluttet to årlige ansøgningsrunder, hvor der i udgangspunkt kan søges ml. 250.000 kr. og 5 mio. kr. Midlerne kan søges de næste 4 – 6 år. Første ansøgningsfrist er den 2. maj 2014. A.P. Møller Fonden oplyser, at de er opmærksom på forskellen på kommunestørrelserne og at der er mulighed for at søge større beløb end ovennævnte. Samtidig har Fonden oplyst om, at der er opmærksomhed på kommunens medfinansiering.
Løsning
I den faglige udmøntning af folkeskolereformen, jf. BR 13.3.2014, er der besluttet fire fokuspunkter for arbejdet mod den fremtidige folkeskole. Forvaltningen anbefaler, at alle ansøgninger, centrale og decentrale, retter sig mod de fire faglige fokuspunkter:
- Elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunkt i en ny og længere skoledag.
- Udviklingen af teamsamarbejde mellem medarbejderne (herunder de pædagoger, der knyttes til skolen) med elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunkt.
- Vægt på den faglige ledelse, hvor skoleledelsen kommer tættere på teamenes pædagogiske overvejelser og valg og er med til at understøtte et klart fokus på elevernes læring
- Forældrenes ressourcer skal udnyttes, og de skal via skolebestyrelserne være med til at sætte den nye retning med fokus på læring og læringsmål for den enkelte skole.
Der er flere muligheder for at understøtte de fire fokuspunkter, fx:
- Synlig læring, hvor kompetenceudviklingen understøtter lærere, pædagoger, konsulenter mv. i at sætte elevernes læring i centrum for aktiviteterne og i at følge med i elevernes faglige progression.
- Faglig ledelse, hvor kompetenceudviklingen understøtter skolelederne i at drive skolens faglige udvikling og støtte lærerne i forandringsprocessen.
- Kompetencedækning, så lærerne har faglige og didaktiske kompetencer svarende til linjefag. Opkvalificeringen metodeudvikles, så den er opdateret i forhold til anvendelse af IT i undervisningen, to sprogskompetence, læringsmål mv. Samtidig gøres den mere praksisnær, så den både har større implementeringskraft og er mindre ressourcekrævende.
- Åben skole, hvor kompetenceudviklingen understøtter skolens samarbejder med kulturinstitutioner, erhvervsliv mv.
Forvaltningen vurderer, at fondsmidler i reformens første år bedst kan bidrage til at understøtte FSR ved, at udvikle skolens kompetencer inden for arbejdet med synlig læring, så elevernes læring kommer i centrum for skolens aktiviteter og fører til de ønskede og dokumenterede resultater. Det anbefales derfor, at ansøgningerne primært fokuserer på konkret at understøtte skolens lærere, ledere og ressourcepersoner i arbejdet med synlig læring og i at udvikle skolen som en læringsorganisation. Det foreslås desuden, at kompetenceudviklingen i overslagsårene fokuserer mere på at åbne skolen mod fx kulturinstitutioner, så elevernes kreative/musiske kompetencer udvikles.
For at sikre kompetencedækningskravet er der behov for kompetenceudvikling inden for skolens undervisningsfag. Forvaltningen foreslår, at uddannelse i undervisningsfagene metodeudvikles, så kompetenceudviklingen er opdateret i forhold til anvendelse af it i undervisningen, tosprogskompetence, læringsmål mv. og således ikke blot er linjefag, således som de blev udbudt til tidligere årgange af læreruddannelserne. Derudover udvikles mere praksisnære forløb, som evt. kombineres med e-learning, så kompetenceudviklingen både bliver mindre ressourcekrævende og får større implementeringskraft.
Endelig anbefaler forvaltningen, at der søges fondsmidler til at udvikle en evalueringskultur, så indsatsen løbende kan følges og udvikles.
Såfremt udvalget ønsker, at ansøgningen adresserer andre temaer i den første ansøgning, som fremsendes til A. P. Møller Fonden den 2.5.2014, vil der være mulighed for, at udvalget tilkendegiver ønsker herom på udvalgsmødet.
Forvaltningen forestår udarbejdelse af de centrale ansøgninger sammen med udvalgte partnere. For at sikre at ansøgningerne prioriteres i forhold til kommunens samlede behov anbefales det, at forvaltningens direktion godkender alle ansøgninger - vedr. skolerne på baggrund af en anbefaling fra områderne.
Økonomi
Videre proces
Else Sommer /Elin Hausle Ebbesen