B-sag: Kvalitetstilsynet med folkeskolen for 2013
Indstilling og beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
- at udvalget tager orienteringen om Kvalitetstilsynet med folkeskolen for 2013 til efterretning
Problemstilling
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fører tilsyn med den faglige kvalitet på landets folkeskoler. Styrelsen har i 2013 haft fokus på følgende kvalitetsindikatorer:
- Resultater fra folkeskolens afgangsprøver i de bundne prøvefag
- Elevernes overgang til ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afslutningen af 9. klasse.
Det fremgår af bilag 1 fra Kvalitets- og Tilsynssstyrelsen, at skolerne i årene 2010 - 2012 har befundet sig blandt de 5 pct. laveste på landsplan i flere fag. Guldberg Skole i fagene dansk, matematik og engelsk, Rådmandsgades Skole i fagene dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik og Klostervængets Heldagsskole i dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik. Alle tre skoler har i alle årene været blandt de 5 pct. laveste i matematik. Rådmandsgades Skole og Klostervængets Heldagskole har også været det i dansk. For de øvrige fag er der tale om den lave placering i et eller flere af årene.
Screeningen har haft til formål at afgøre, om der var grundlag for at indlede en dialog mellem Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen og kommunen om skolernes faglige niveau. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen bemærker i sin henvendelse til Københavns Kommune, at kommunen er opmærksom på udfordringerne på de tre skoler, og at der er fokus på det lokale arbejde med kvalitetsudviklingen, se bilag 2. Styrelsen vil på den baggrund ikke foretage sig yderligere for nuværende, men vil følge skolernes resultater tæt, og tage kontakt til Københavns Kommune såfremt skolernes resultater fortsat viser behov herfor.
Løsning
Nedenfor beskrives nogle af de hovedinsatser der er sat i værk på hver af de tre skoler for at løfte det faglige niveau. Det fremgår af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve (FSA), at indsatserne er begyndt at bære frugt. Det er i vurderingen af resultaterne værd at bemærke, at alle tre skoler har en stor andel elever fra familier med lav socio-økonomisk status.
Guldberg Skole
Skolen har de seneste fem år arbejdet ud fra devisen ”tidlig indsats” i forhold til læsning. Det betyder, at der på alle klassetrin i indskoling og mellemtrin er mulighed for holddeling med støtte fra skolens ressourcecenter. Skolen arbejder systematisk med testning i læsning og herefter opfølgning i danskundervisningen ift. den enkelte elevs faglige niveau. Denne metode overføres i øjeblikket til matematikfaget. Skolen har desuden et samarbejde med Ungdomsskolen. Dette samarbejde indebærer, at 9. klasse har to timers skemalagt lektielæsning ugentlig med bistand fra Ungdomsskolen.
Guldberg Skole har fra 2011 til 2013 oplevet en markant fremgang i resultater ved FSA.
Guldberg Skole |
Læsning |
Retskrivning |
Skriftlig fremstilling |
Mundtlig dansk |
Færdighedsregning |
Problemregning |
Engelsk mundtlig |
Fysik/ kemi |
2013 |
6,13 |
5,04 |
7,38 |
9,25 |
6,33 |
5,29 |
7,83 |
8,08 |
2012 |
5,57 |
4,71 |
4,57 |
7,07 |
4,43 |
4,00 |
5,54 |
6,62 |
2011 |
2,65 |
3,29 |
4,12 |
5,00 |
3,76 |
2,76 |
5,56 |
4,56 |
Rådmandsgade Skole
Skolen har fokus på at øge chanceligheden ved at reducere præstationsgabet mellem skolens fagligt stærke elever og fagligt svage elever. Skolen deltager i programmet Styrkelse af to-sprogede elevers faglighed (støttet af Undervisningsministeriet). Skolen har udvidet indsatsen, så den arbejder på at styrke alle elevernes sproglige formåen.
Skolen arbejder systematisk med tests og opfølgning for at identificere de elever, der har brug for en særlig indsats. Skolen har i samarbejde med forvaltningen udviklet et værktøj, der giver et præcist billede af den enkelte elevs progression i de Nationale Test. På den måde får lærerne information om, hvorvidt den enkelte elev får det forventede udbytte af undervisningen.
Karaktergennemsnittet ved FSA er de seneste tre år steget betragteligt på Rådmandsgades Skole. Karaktergennemsnittet ligger dog fortsat under kommunens gennemsnit.
Rådmandsgade Skole |
Læsning |
Retskrivning |
Skriftlig fremstilling |
Mundtlig dansk |
Færdighedsregning |
Problemregning |
Engelsk mundtlig |
Fysik/ kemi |
2013 |
4,74 |
4,65 |
6,25 |
6,61 |
6,13 |
5,43 |
6,86 |
6,39 |
2012 |
3,26 |
4,58 |
4,74 |
6,03 |
3,79 |
2,68 |
6,52 |
4,31 |
2011 |
3,83 |
4,13 |
4,08 |
4,44 |
3,90 |
2,34 |
4,50 |
4,00 |
Nørre Fælled Skole (tidligere Klostervængets Heldagskole)
Skolen deltager på samme måde som Rådmandsgades Skole i programmet Styrkelse af to-sprogede elevers faglighed. Skolen arbejder systematisk med testning i læsning og herefter opfølgning i danskundervisningen ift. den enkelte elevs faglige niveau. Skolen arbejder desuden med at koble denne indsats med udvikling af individuelle læringsmål for eleverne. Denne metode overføres også til matematikfaget.
Skolen er efter mange år med lav elevsøgning blevet meget mere attraktiv. Udsivningen af elever er stoppet. Elevtallet er fra skoleåret 2012/2013 til skoleåret 2013/2014 steget fra 158 til 241 elever. Dette skyldes blandt andet skolens nye idrætsprofil. Skolen har en idrætsprofil i udskolingen og har i sit første år som idrætsskole oprettet idrætsklasser i 7. og 8. klasse. Den positive tendens forventes at fortsætte i det kommende skoleår.
Skolens karaktergennemsnit ved FSA er steget de tre seneste år. Karaktergennemsnittet ligger dog fortsat under kommunens gennemsnit.
Nørre Fælled Skole |
Læsning |
Retskrivning |
Skriftlig fremstilling |
Mundtlig dansk |
Færdighedsregning |
Problemregning |
Engelsk mundtlig |
Fysik/ kemi |
2013 |
4,69 |
4,63 |
6,27 |
7,88 |
5,27 |
3,60 |
6,13 |
5,19 |
2012 |
3,54 |
4,61 |
4,00 |
6,69 |
4,45 |
2,34 |
5,36 |
6,86 |
2011 |
2,67 |
4,27 |
4,13 |
7,73 |
5,20 |
3,53 |
6,00 |
5,07 |
Opfølgende initiativer
Forvaltningen vurderer på baggrund af den aktuelle status for de tre skoler, at skolerne er inde i en god udvikling. Forvaltningen fortsætter dialogen med skolerne om, hvordan det faglige nivaeu kan løftes.Udviklingen på skolerne vil også blive fulgt i dette års Kvalitetsrapport for folkeskolerne, som fremlægges for udvalget i efteråret 2014. Desuden forventes folkeskolereformens fokus på elevernes læring mv. at understøtte den samlede udvikling.
Økonomi
Videre proces
Else Sommer /Mikala Jørgensen