B-sag: Reservebedsteordningen

1. at reservebedsteordningen ophører med virkning fra 1. juni 2014
2. at det resterende budget overføres til dagtilbudsrammen

Reservebedsteordningen er for enlige forsørgere uden netværk med børn i alderen 0-6 år. De har mulighed for at få passet deres barn/børn, når de er syge. Der er mange enlige forældre, som ønsker at benytte denne ordning, men kun relativt få ældre, som ønsker at være reservebedster. Der er p.t. tre reservebedster tilbage i hele kommunen.

Status på reservebedsteordninger i marts 2014 er, at der er:

• Én koordinerende reservebedste
• Tre reservebedster med tilhørende familier
• 147 familier på venteliste – om de fortsat har behov for en reservebedste vides ikke
• Ventelisten har været lukket i to år
• Budget: 141.974 kr. i 2014.

På den baggrund anbefaler forvaltningen, at ordningen ophører.

Baggrund

Reservebedsteordningen er en privat ordning, som modtager støtte fra kommunen. De koordinerende reservebedster er ikke ansat af kommunen, men har modtaget et honorar pr. måned. Udgiften til de koordinerende reservebedster har udgjort ca. 125.000 kr. årligt. Hertil kommer, at kommunen bl.a. har betalt for deres telefon, annoncer, førstehjælpskurser til reservebedsterne, porto, trykning af materiale mv.

Der har været tre tidligere ledende sundhedsplejersker, som har koordineret kontakten mellem reservebedsterne og familierne, godkendt disse og sat dem sammen efter behov, erfaring og geografi. To af de tre koordinerende reservebedster har i løbet af 2013 valgt at stoppe deres funktion. Der er således én koordinerende reservebedste tilbage.

Det har, trods adskillige forsøg gennem årene på at tiltrække nye reservebedster, ikke været muligt at få nye reservebedster med i ordningen, og som konsekvens heraf har det været nødvendigt at lukke ventelisten i de seneste to år. Forvaltningen ønsker at indstille ordningen til ophør med virkning fra 1. juni 2014. Denne indstilling sker i overensstemmelse med den sidste koordinerende reservebedstes ønske.

Ordningens oprindelse og tiltag for at skaffe reservebedster

I 2005 blev der oprettet et forsøgsprojekt i Københavns Kommune med delvis finansiering af Familiestyrelsen. Årsagen til oprettelse af dette projekt var at udbrede kendskabet til ordningen og få flere til at være reservebedste. Det lykkedes kun i begrænset omfang. Da projektet stoppede i slutningen af 2006, valgte kommunen fortsat at finansiere projektet i form af honorar til de tre koordinerende reservebedster og til annoncering mv. Det har dog vist sig overordentligt vanskeligt at rekruttere nye reservebedster.

Gennem årene har der været en række tiltag for at reklamere for ordningen: Reklamekampagne, annoncering i lokalaviserne, annoncer i Ældresagens blad, pjecer til uddeling på bl.a. biblioteker, ”postkasser” på biblioteker, apoteker og medborgerhuse, hvor interesserede kunne ilægge en slip med navn og adresse og efterfølgende blive kontaktet. Hver onsdag formiddag har det været muligt at træffe den ene af de tre koordinerende reservebedster i medborgerhuset på Amager, og alle tre reservebedster havde telefontid hver onsdag fra kl. 12-13.

De første år, ordningen fungerede, modtog reservebedsterne et mindre beløb pr. time, de passede børn, ikke som løn, men som ulempetillæg. Dette blev afskaffet for 1½ år siden, så reservebedsterne alene får dækket deres transportudgifter. Dette har ikke haft indflydelse på antallet af reservebedsterne eller interessen for ordningen.

Det er svært at sige præcist, hvorfor det er så vanskeligt at rekruttere reservebedster, men et bud kan være, at de, der er friske nok til at kunne passe børn, selv har egne børnebørn at passe eller har travlt med andre ting.

I en artikel i Kristeligt Dagblad den 23. januar 2010 står der bl.a.:

Selvom ordningen som udgangspunkt er en god idé, kan Finn Brændgaard, chef for frivillighedsafdelingen i Ældre Sagen, godt forstå, hvorfor det er svært at få de ældre til at melde sig som reservebedsteforældre. For undersøgelser viser, at alt frivilligt arbejde bygger på en gensidighed, hvor man deler både glæder og sorger. Men her er det stort set kun sorger, som de ældre skal dele, forklarer han.

- Groft sagt er der mange ældre, der i den her situation føler sig udnyttet som en gratis eller meget billig arbejdskraft, fordi forældrene helst skal passe deres arbejde. De ældre føler, at de skal stå til rådighed og lukke et hul, der reelt eksisterer mellem to parter på arbejdsmarkedet, siger Finn Brændgaard.

Hvis ordningen skal udbredes, og hvis man vil have flere ældre til at melde sig, så skal man gøre noget for at styrke relationen mellem de ældre og familien, så det ikke kun handler om at passe børn, mens forældrene går på arbejde, mener han. På den måde får den ældre også noget igen.

- Idéen med reservebedsteforældre som en slags pasningsordning egner sig ikke til at være et frivilligt område, siger Finn Brændgaard.

Helene Mortensen (tidligere koordinerende reservebedste) fra Københavns Kommune nikker genkendende til Finn Brændgaards pointer. Af samme grund valgte kommunen fra begyndelsen, at det ikke kun skulle være en egentlig pasningsordning, men at familierne skulle knyttes tættere til hinanden. Og hun og hendes kolleger bruger meget tid på at tale med de ældre og afstemme forventninger, inden de indgår en aftale, ligesom der er oprettet netværk mellem reservebedsteforældrene.

Selvom artiklen er fra 2010 er forvaltningens vurdering, at de samme forhold stadig gør sig gældende. Ligeledes er det vurderingen, at tilbuddet ikke kan understøttes yderligere af kommunen, da det netop er baseret på en frivillighedsbetragtning, der fordrer, at ældre borgere vil bruge deres tid på pasning af andre familiers børn. På den baggrund vurderer forvaltningen, at ordningen bør lukkes.

I 2014 er der afsat 141.974 kr. til ordningen. Der vil være udgifter på ca. 25.000 til 30.000 kr. i 2014 under forudsætning af, at ordningen ophører pr. 1. juni 2014. De resterende midler kan overføres til dagtilbudsrammen og benyttes til andre formål. Midlerne til reservebedsteordning ligger på funktion 5.25.11.1 Fælles formål. De resterende midler foreslås overflyttet til funktion 5.25.14. Integrerede daginstitutioner.