Mødedato: 02.04.2014, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

B-sag: Afrapportering af urolige byområder

Se alle bilag
Udvalget skal drøfte SSPs afrapportering af urolige byområder i 2013.

Indstilling og beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

  1. at udvalget drøfter SSP-sekretariatets afrapportering af urolige byområder i 2013
  2. at afrapportering af urolige områder fremover foregår ved orientering som B-sag to gange årligt 

Problemstilling

SSP-sekretariatet udarbejder to gange om året på baggrund af de lokale SSP-ledergruppers indberetning en oversigt over byområder, hvor unge skaber uro i form af kriminalitet, hærvæk og chikane. Afrapporteringen indgår dermed som en del af den politiske overvågning af den kriminalpræventive indsats i byen. Afrapporteringen forelægges Børne- og Ungdomsudvalget,  Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Socialudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget.
Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde 5/12-2012,  at afrapporteringen af urolige byområder skal foregå som:
  • en årlig drøftelsessag med deltagelse af sekretariatschefen for SSP 
  • en halvårlig status til efterretning (sager til efterretning)
  • samt på ad hoc basis mundtlig orientering ved sekretariatschefen for SSP.
SSP-sekretariatets afrapportering for hele 2013 foreligger nu.

Løsning

Forvaltningen deler SSP-sekretariatets vurdering af at situationen blandt unge under 18 år har været relativ rolig og at aldersgruppen kun i meget begrænset omfang er blevet involveret i den verserende bandekonflikt mellem voksne mænd.

Kriminaliteten blandt børn og unge under 18 år har været kraftigt faldende de seneste år i København og i resten af landet. Som følge heraf foreslår forvaltningen, at afrapportering af urolige områder også fremover foregår ved orientering af udvalget som B-sag, medmindre udviklingen ændrer sig.
 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Efter behandling i Børne- og Ungdomsudvalget, Socialudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget bliver afrapporteringen præsenteret for Økonomiudvalget i sin egenskab af politisk følgegruppe for ”Sikker By”.

I efteråret 2014 forelægges udvalget SSP-sekretariatets vurdering af 1. halvår 2014 i form af en orientering som B-sag.


     Else Sommer                /Jacob Zeberg Eberholst

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top