Godkendelse af rektors og Centerrådets indstillinger om udbud af fag og fag-pakker på de københavnske hf-enkeltfagskurser i 2007
Godkendelse af rektors og Centerrådets indstillinger om udbud af fag og fag-pakker på de københavnske hf-enkeltfagskurser i 2007
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 1. november 2006
7. Godkendelse af rektors og Centerrådets indstillinger om udbud af fag og fag-pakker på de københavnske hf-enkeltfagskurser i 2007
J.nr. 328980
INDSTILLING OG BESLUTNING
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til
Børne- og Ungdomsudvalget,
at udvalget godkender henholdsvis rektors og
Centerrådets indstillinger om udbud af fag og fagpakker på de københavnske hf-enkeltfagskurser i 2007
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 1. november 2006
Indstillingen blev godkendt.
RESUME
Børne- og Ungdomsudvalget har på mødet den
20. september 2006 fastsat principper for udbud på de københavnske
hf-enkeltfagskurser i 2007 (bilag 1).
Børne- og Ungdomsudvalget skal ifølge
hf-bekendtgørelsen godkende det samlede fagudbud på de københavnske
hf-enkeltfags-kurser og godkende det enkelte kursus´ udbud efter indstilling
fra rektor (HF-Centret Efterslægten) og Centerrådet (KVUC).
På baggrund heraf fremlægges rektors og
Centerrådets indstillinger om udbud af fag (bilag 3) og fagpakker/forkurser for
hvert hf-enkeltfags-kursus med beskrivelser af de enkelte forløb (bilag 2).
Det er forvaltningens vurdering, at
hf-kurserne hver især og samlet lever op til hf-bekendtgørelsens bestemmelser
og principper for udbud på de københavnske hf-enkeltfagskurser i 2007.