Godkendelse af rektorernes indstillinger om udbud af tema-hf-forløb og valg-fag på de københavnske 2-årige hf-kurser i 2007
Godkendelse af rektorernes indstillinger om udbud af tema-hf-forløb og valg-fag på de københavnske 2-årige hf-kurser i 2007
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 1. november 2006
6. Godkendelse af rektorernes indstillinger om udbud af tema-hf-forløb og valg-fag på de københavnske 2-årige hf-kurser i 2007
J.nr. 328976
INDSTILLING OG BESLUTNING
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til
Børne- og Ungdomsudvalget,
at udvalget godkender rektorernes indstillinger
om udbud af tema-hf-forløb og valgfag
på de københavnske 2-årige hf-kurser i 2007
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 1. november 2006
Indstillingen blev godkendt.
RESUME
Børne- og Ungdomsudvalget har på mødet den
20. september 2006 fastsat principper for udbud af tema-hf-forløb og valgfag på
de københavnske hf-kurser i 2007 (bilag 1).
Børne- og Ungdomsudvalget skal ifølge
hf-bekendtgørelsen godkende det samlede udbud af tema-hf-forløb og valgfag på
de københavnske hf-kurser og godkende det enkelte kursus´ udbud efter
indstilling fra rektor.
På baggrund heraf fremlægges rektorernes
indstillinger om udbud af tema-hf-forløb og valgfag for hvert hf-kursus (bilag
3) og beskrivelser af de enkelte tema-hf-forløb (bilag 2).
Det er forvaltningens vurdering, at
hf-kurserne hver især og samlet lever op til hf-bekendtgørelsens bestemmelser
og principper for udbud på de københavnske 2-årige hf-kurser.