Temadrøftelse om pædagogisk udvikling og læring på 0-6 års området

Børne- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 1. november 2006

 

 

2.      Temadrøftelse om pædagogisk udvikling og læring på 0-6 års området

  J.nr. 328986

 

 

INDSTILLING

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget drøfter følgende spørgsmål

 

·        Ønsker Børne- og Ungdomsudvalget, på baggrund af oplevelserne i Norditalien, at fremme arbejdet med pædagogisk udvikling, dokumentation og læring gennem oprettelsen af et Københavnsk Remida-center?

 

·        Hvilke andre udviklingsstrategier for pædagogisk udvikling, dokumentation og læring ønsker Børne- og Ungdomsudvalget at arbejde videre med?

 

·        Hvilke politiske visioner har Børne- og Ungdomsudvalget for dagtilbuddenes arbejde med udsatte børn og med arbejdet med at bryde negativ social arv?

 

·        Hvor skal de københavnske dagtilbud være henne i deres udvikling om 5 år?

 

·        Hvor ser Børne- og Ungdomsudvalget muligheder for, at kommunen administrativt og politisk kan få udbytte af at arbejde med institutionernes udfordringer i forhold til krydspres og forskydning i fokus fra kerne- til "udenomsopgaverne"?

 

·        Hvilke muligheder er der for at fastholde fokus på institutionernes kerneopgaver, så ikke "udenomsopgaverne" stjæler al opmærksomheden?

 

 

 

 

RESUME

Børne- og Ungdomsudvalget gennemførte i foråret en studietur til Norditalien, herunder Pistoia, som er kendt for sit barnesyn og pædagogik. I denne temadrøftelse beskrives nogle af de oplevelser, udvalget blev præsenteret for, med henblik på udvalgets drøftelse af, hvorledes oplevelserne kan bruges som afsæt for fortsat udvikling af det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene.

 

Desuden præsenteres resultaterne af den første evaluering af arbejdet med pædagogiske læreplaner og evalueringens sammenhæng med initiativerne i Faglighed for Alle på dagtilbudsområdet til brug for drøftelsen af hvilke politiske visioner, der skal være rammesættende fremadrettet.

 

Endelig præsenteres input til en politisk drøftelse af, hvilke strategier Københavns Kommune skal anvende for at forsøge at sikre, at institutionerne også fortsat bruger hovedparten af deres energi og opmærksomhed på udviklingen af kerneopgaverne, frem for at blive væltet af alle "udenomsopgaverne".

 

 

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Norditaliensk pædagogik og spor fra studieturen

På sin studietur til Norditalien, herunder byen Pistoia, oplevede Børne- og Ungdomsudvalget nogle fine eksempler på udfoldelse af den norditalienske pædagogik. Den norditalienske pædagogik bygger bl.a. på dokumentation som et vigtigt redskab for kommunikation og på rummenes størrelse, funktion og indretning som forbindelsesled mellem børn og rum. Adskillige Københavnske daginstitutioner lader sig inspirere af denne pædagogik og bruger ideer og temaer derfra i sit arbejde. I Danmark findes "Det danske Reggio Emilia Netværk", som et netværk af pædagoger der arbejder på at skabe dialog og udbrede kendskabet til barnesynet og pædagogikken i Reggio Emilia. Reggio Emilia-netværket har bidraget i udviklingen af såkaldte Remidacentre i bla. Randers, Roskilde, Jelling og Odense. Et Remidacenter kan bedst forstås som en genbrugs- og dokumentationscentral, hvor affald, der er genanvendeligt til pædagogisk arbejde, indsamles, sorteres og udnyttes til pædagogisk udvikling af bl.a. dokumentationsarbejdet i daginstitutioner. Remida-centre udvikles i samarbejde mellem fx renovationsselskaber, ungdomsprojekter (som leverer personaleressourcer til sortering) og børneforvaltningerne, som bidrager til at sikre de pædagogiske anvendelser og udnyttelsesmuligheder for et sådan center.

 

Oprettelse af et Remida-center i København er især efterspurgt blandt de institutioner, der lader sig inspirere af Reggio Emilia pædagogikken. Forvaltningen vurderer, at der også vil være andre institutioner, der er interesserede i at udvikle arbejdet med pædagogisk læring, udvikling og dokumentation med afsæt i de muligheder et Remida-center kan give, så længe anvendelsen heraf indgår som et frivilligt tilbud til institutionernes egen udvikling af de pædagogiske strategier. Spørgsmålet er, om Børne- og Ungdomsudvalget, på baggrund af oplevelserne i Norditalien, ønsker at fremme arbejdet med pædagogisk udvikling, dokumentation og læring gennem oprettelsen af et Københavnsk Remida-center? Forvaltningen vil i givet fald starte drøftelser op med netværket, med henblik på efterfølgende at fremlægge en konkret indstilling herom, hvori muligheder og tilknyttede udgifter mv. er nærmere belyst.

 

Ny landsdækkende evaluering af arbejdet med pædagogiske læreplaner og det fremadrettede sigte

I august måned blev den første evaluering af det kommunale arbejde med pædagogiske læreplaner offentliggjort. Evalueringen kan læses eller hentes på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders hjemmeside:

http://www.minff.dk/fileadmin/template/minffdk/pdf/Laereplaner/midtvejsevaluering.pdf. Evalueringen er landsdækkende, men dækker efter forvaltningens vurdering også forholdene i Københavns Kommune relativt godt. Evalueringen viser, at det generelt går rigtig godt med implementeringen af loven, men at det relativt set er vanskeligere at lave pædagogiske læreplaner i institutioner, som har mange tosprogede børn og mange udsatte børn.

 

I Faglighed For Alle har forligspartierne peget på behovet for at styrke og intensivere arbejdet med pædagogisk udvikling, dokumentation og læring. Af forliget fremgår, at "For at styrke institutionernes arbejde med de pædagogiske læreplaner og pædagogisk læring inden for alle seks kompetenceområder forstærkes indsatsen for udvikling, dokumentation og evaluering. Indsatsen rettes tillig e mod de udsatte børn gennem støtte til udvikling af en inkluderende pædagogik, hvor ønsket om at udvide normalitetsforvent­ningerne og udvikle en mangfoldighed med fokus på lige mulighed for alles deltagelse, er i fokus. Der er udarbejdet forslag om, at der afsættes 4,5 mio. kr. årligt til den forstærkede indsats, som tilrettelægges og udmøntes i samarbejde med daginstitutionerne selv".

 

Faglighed for Alle hænger således fint sammen med det udviklingsbehov evalueringsrapporten har peget på. Med henblik på forvaltningens videre tilrettelæggelse af arbejdet foreslås drøftet, hvilke mere overordnede politiske visioner Børne- og Ungdomsudvalget har for dagtilbuddenes arbejde med tidlig indsats, udsatte børn og med arbejdet med at bryde negativ social arv? Hvor skal de københavnske dagtilbud være henne i deres udvikling om 5 år?

 

Politisk strategi for fokus på kerneopgaven

Daginstitutionsledere beskriver i stigende omfang en frustration over, at antallet af nye initiativer fra statslig side (fx den nye lov om Børnemiljøvurderinger), initiativer fra kommunal side (fx krav om miljøcertificering og diverse administrative krav og retningslinier (fx krav om anvendelse af indkøbsordningerne) har nået et omfang, hvor kerneopgaverne i daginstitutionen – tryghed, omsorg og pædagogisk udvikling og læring -  trues af alle de øvrige krav, institutionerne stilles overfor. Udfordringen er ikke begrænset til dagtilbudsområdet, men slår blandt andet igennem her, fordi enhederne er små og institutionerne derfor skal bruge forholdsmæssigt mere tid på "udenomsopgaverne" end de større enheder (fx skoler). Der vedlægges et bilag 1 med en oversigt over opgaver, som institutioner oplever, der er kommet til i de sidste år.

 

Håndteringen af denne udfordring er ikke let. Opgaven hviler både på institutionslederne selv, forvaltningerne og det politiske system. Lederuddannelserne og leder-kompetenceudviklingen skal blandt andet bidrage til at sikre, at lederne kan agere i det krydspres, som ledelse i den offentlige sektor er præget af. Forvaltningen arbejder på at harmonisere og forenkle de administrative værktøjer, redskaber og krav, som institutionerne stilles overfor, så håndteringen heraf fylder mindst muligt. Spørgsmålet er imidlertid, om ikke også der bør foregå en politisk (dels landspolitisk, dels kommunalpolitisk) drøftelse af mulighederne for regelforenkling, -harmonisering og afvikling af politiske initiativer i takt med, at nye initiativer introduceres. Det er forvaltningens opfattelse, at en væsentlig del af den frustration, som daginstitutionslederne oplever, skyldes det krydspres, de arbejder under, og at der er brug for en debat om håndteringen af dette krydspres, hvis udviklingen henimod en stadig opprioritering af "udenomsopgaverne" på bekostning af kerneopgaverne, skal vendes.

 

 

Økonomi

Ingen bemærkninger

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

Høring

Ingen bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

·        Dagtilbuddenes hverdag 2006

 

 

 

Else Sommer

 

Jan Dehn