Medlemsforslag om plan for trygge, pæne, rene, funktionelle og tilstrækkelige toiletter på Københavns folkeskoler

Det indstilles,

1. at udarbejde og forelægge en plan der sikrer bedre fysiske rammer for og kultur omkring toiletbesøg med afsæt i de hensigter, der fremgår af motiveringen, på alle Københavns folkeskoler frem mod FN's Verdenstoiletdag den 19. november 2030.

2. at udarbejde budgetnotat for pilotprojekt, jf. motiveringen

3. at udarbejde en rækkefølgeplan for renovering af alle kommunens skoletoiletter.

(Stillet af Enhedslisten, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti)

Motivering

FN's Verdensmål 6 omfatter et delmål om, at der “inden 2030 skal der opnås lige adgang til egnet sanitet og hygiejne for alle” og at det skal måles på den “andel af befolkning, der bruger sikkert forvaltede sanitetsfaciliteter, herunder håndvaskfaciliteter med sæbe og vand.”

Færre end hver sjette af de københavnske elever, som deltog i den nationale trivselsmåling, var i sidste skoleår enige i, at toiletterne på deres skole er pæne og rene. Det betyder, at mange børn holder sig til de kommer hjem, hvilket påvirker koncentration og trivsel negativt. Samtidigt viser undersøgelser at der er 25-30 % øget forekomst af inkontinens, hvis eleverne udtrykker utilfredshed med de sanitære forhold. Der er altså brug for en gennemgribende forbedring af både vilkår for og kultur omkring toiletbesøg, således at elevernes sikkerhed for rettidig adgang til trygge, rene og pæne toiletter bliver langt større.

Københavns funktionsprogram for nybyggerier af skoler har meget vidtgående krav til toiletnormering, som adskiller sig væsentligt og positivt fra de vilkår, der hersker på mange af byens ældre skoler. Sigtet med dette forslag om udarbejdelse og forelæggelse af en plan er først og fremmest at forbedre standarden i gamle skolebygninger, men ikke nødvendigvis med det sigte at skabe samme vilkår i gamle skolebygninger som dem, der foreskrives i funktionsprogrammet for nybyggerier. Det centrale er, at der sker et målbart og mærkbart løft til gavn og glæde for eleverne.

Der er brug for at udarbejde toiletplan 2030 med afsæt i en helhedsforståelse af den rette fysiske indretning af toiletter, viden om toiletbrug, nyt adfærdsdesign (nudging) og hvorledes toiletbehov imødekommes mest effektivt - og med mindst miljøbelastning og færrest andre omkostninger. I den forbindelse skal det beregnes, hvor hurtigt investeringen i bedre faciliteter tjener sig selv ind ved andre sparede omkostninger, således at de af toiletplanen udledte projekter kan finde finansiering som særlige ”investeringscases”.

Blandt de overvejelser, som forvaltningen bør lade indgå er:

Hvordan sikres en skolekultur, der sikrer eleverne ret til at gå på toilettet, når de har behov for det? Heri kan gerne indgå erfaringer med tegngivning, jf. NEST-klasserne i Århus.

Hvordan sikres det bedst mulige plangrundlag for at optimere nærhed til toiletter og samtidig minimere kødannelse til toiletfaciliteter (optimere flow i besøg) - herunder antal i samme lokation, deres art og fordeling af kummer og håndvaske? Som et led i disse overvejelser må også indgå, hvorvidt en tilbygning eller udbygning kan være en bedre og mere varig løsning end en renovering.

Hvordan sikres rengøringshensyn og vedligeholdelseshensyn afgørende vægt i udformningen af sanitet, gulve, vægge, mv.?

Hvordan sikres den optimale løbende rengøring?

Hvilken grad af afskærmning til toiletter og urinaler bør foretrækkes?

Hvilken andel af urinaler er optimal?

Hvordan skal håndvaske fordeles og placeres?

Hvad er den bedste placering af vinduer og belysning samt mulighed for elementer, der kan rammesætte hyggesnak uden at blokere flow?

Hvordan man skaber de mest robuste rammer, men som også sikrer skolens tekniske medarbejdere optimale vilkår for udbedring af evt. skader, indgreb mod løbende cisterner, udskiftning af blandingsbatterier mv.? Som led i dialogen med de tekniske medarbejdere skal indgå en afvejning med de fordele, som standardisering af produkter og leverancer kan give.

Hvordan sikres, at toiletternes håndvaske alene bruges til personhygiejne og ikke er nødvendige som vandposter til opfyldning af vandflasker, afrensning af pensler brugt i billedkunst eller skylning af madkasser for madrester?

Der er utvivlsomt andre centrale parametre, og forslagsstillerne forventer, at forvaltningen arbejder for også at lade dem indgå i et helhedsorienteret videns-grundlag bag det endelige forslag til Toiletplan 2030.

Starten på Toiletplan 2030 kan med fordel være et pilotprojekt i 2024 på en enkelt københavnsk folkeskole. Dette er forslagsstillernes klare opfordring. Således at videns-grundlag testes i praksis ved at gennemføre en samlet forbedring for toiletforhold på hele skolen med afsæt i en standard og en ramme, der ikke er urealistisk at rulle ud, således at alle københavnske folkeskoler kan leve op til standarderne, når vi når 19/11 2030.

I løbet af 2024 skal der på baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet udarbejdes en rækkefølgeplan for toiletprojekter på skoler - i lighed med den, som Teknik- og Miljøforvaltningen anvender som grundlag for prioriteringen af offentlige toiletter i København. I det forslag, som forvaltningen bedes udarbejde, skal indgå etablering af en særlig sanitetsfaglig enhed, der skal følge og assistere planens gennemførelse - og have mulighed for at indgive kontrolbud på og eventuelt selv udføre enkeltskolers projekter.

Som led i en tidlig midtvejs-evaluering af toiletplan 2030 bør indgå en stillingtagen til eventuelle justeringer af funktionsprogram for nybyggerier, således at opsamlet erfaring kanaliseres videre hurtigst muligt.

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 1. februar 2023:

Emil Sloth (B) stillede følgende ændringsforslag til erstatning for medlemsforslagets 1. at-punkt:

”1. at udarbejde og forelægge en plan der sikrer bedre fysiske rammer for og kultur omkring toiletbesøg med afsæt i de hensigter, der fremgår af motiveringen, på alle Københavns folkeskoler. Forvaltningen bør fremlægge et realistisk tidsscenarie for hurtigst mulig realisering af planen, eksempelvis med slutpunkt i 2025 for de værst ramte skoler og fuld realisering i 2026, 2027, 2028, 2029 eller 2030 ud fra et fagligt realistisk skøn fra forvaltningen”.

Ændringsforslaget blev forkastet efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 1 medlem: B.

Imod stemte 9 medlemmer: A, C, F og Ø.

Ingen medlemmer undlod at stemme.

Medlemsforslagets 1.-3. at-punkt blev herefter godkendt efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 10 medlemmer: A, B, C, F og Ø.

Ingen medlemmer stemte imod.

Ingen medlemmer undlod at stemme.

Emil Sloth (B) ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: ”De nuværende toilet-vilkår på flere københavnske folkeskoler er uacceptable. Københavns folkeskoleelever burde ikke vente hele 7 år (til 2030) på en fuld realisering af en eventuel toiletplan. I stedet bør forvaltningen fremlægge det mest ambitiøse tidsmæssige scenarie for Børne- og Ungdomsudvalget”.

Det Konservative Folkeparti ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen, hvilket Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten tilsluttede sig: ”Vi ønsker at vores politiske målsætninger om toiletter, toiletfaciliteter mv. realiseres så hurtigt som muligt – og gerne i god tid før 2030 i det omfang dette er muligt”.