Beslutning: ansøgninger til bydelspuljen august 2022
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1. at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af arbejdsgruppernes indstillinger, som fremgår nedenfor.
Problemstilling
A: Mangfoldighedsfest
Ansøgt beløb: 20.000 kr.
Mangfoldighedsfesten er en fest for lokalområdet. Der vil være
mangfoldige koncerter, mad og højtidsrum. Gæsterne mødes over
et fælles tredje, hvor det føles mere legitimt at henvende sig til folk
man ikke kender, fordi man deler en oplevelse. Herved hjælper
festen os alle til en større forståelse for det, vi hver især kommer af.
Afholdelsesdato: D. 10. september
Ansøger: Peder Lykke Centret
Samlet budget: 58.500
Indstilling fra arbejdsgruppen for Bydelspuljen:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da projektet er inkluderende og understøtter debatten om forskellighed.
B: Be cool not a fool
Ansøgt beløb: 30.000 kr.
Vi vil lave plakater/ tryk/ samt post til sociale medie. Der henvender
sig direkte til de unge, med et ungdommeligt udtryk og tvist. Det
vil være med rim, slogans indenfor hvordan man opfører sig bedre
og mere anstændigt i offentlige rum. Noget der går dybere I de
unges bevidsthed, at være ordentligt i offentlige rum. Vi arbejder
indenfor skrald, larm, tis, kørsel og pas på hinanden.
Afholdelsesdato: Juli 2022-slut september-2022. Muligvis også 2023
Ansøger: Gruppen Kommunikation og nudging under Islandsbrygges
dialogforum
Samlet budget: 35.000 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Bydelspuljen:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da projektet har et godt formål, som forsøger at afhjælpe bydelens konkrete udfordringer med støj.
Bevillingen gives under forudsætning af, at udgifter afholdes efter 30. august 2022 og inden 31. december 2022. Ansøger er på forhånd blevet gjort opmærksom på dette.
C: BUSTER UNDER ÅBEN HIMMEL
Ansøgt beløb: 75.000kr.
BUSTER Filmfestival for børn og unge går sammen med vigtige partnere
for at skabe grønne filmvisninger og aktiviteter under åben himmel i
bypark Søstjernen og bypark Grønningen i tæt bebyggede kvarterer. Her
kan man gå på opdagelse både til lands og vands. Projektet er båret af et
stærkt ønske om at bidrage til børns praktiske viden om klima og
biodiversitet i det urbane miljø.
Afholdelsesdato: 2. og 3. oktober 2022
Ansøger: BUSTER filmfestival
Samlet budget: 172.000 kr
Indstilling fra arbejdsgruppen for Bydelspuljen:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da projektet med sine grønne filmvisninger og aktiviteter under åben himmel præsenterer Amager som en grøn bydel for byens børn.
Arbejdsgruppen har dog bedt ansøger om at uddybe budgetposterne teknisk venue og produktionsvenue.
Svar fra ansøger:
TEKNIK dækker leje af lærred/kæmpe skærm, projektor, lydanlæg
PRODUKTION dækker transport af og opsætning af teknik + tekniker til afvikling
D: Liv i Sundby – efterårsprogram 22
Ansøgt beløb: 41.000 kr.
Kulturforeningen Liv i Sundby, som har hjemsted på Solvang Bibliotek, har til
formål at tilbyde kulturelle arrangementer i bred forstand til alle aldersgrupper.
Programmerne indeholder bl.a. foredrag, musikarrangementer,
børneteaterforestillinger og ture. Foreningen drives især af frivillige, og alle, der
lægger hus til foreningens arrangementer, gør det gratis
Afholdelsesdato: September-december 2022
Ansøger: Kulturforeningen Liv i Sundby
Samlet budget: 57.250 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Bydelspuljen:
Arbejdsgruppen indstiller tilsagn, da projektet tilbyder mange rigtig mange aktiviteter til bydelens borgere for meget få penge.
E: Store legedag
Ansøgt beløb: 13.000 kr.
Formålet med Store Legedag er at afholde et event, hvor alle børn og familier
kan deltage uanset hvilke kår de kommer fra. Store legedag bliver en dag fyldt
med sjov, leg, forskellige boder og aktiviteter, underholdning og selvfølgelig
gode snacks. Vi drømmer om at lave et event der sætter et positivt aftryk i børn
og familiers hverdag. Se bilag 1 for yderligere beskrivelse.
Afholdelsesdato: 11. september kl.13-16
Ansøger: Købnerkirken og Amagerbrospejderne
Samlet budget: 15.000 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Bydelspuljen:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da projektet er et godt netværksskabende initiativ, der søger at bruge byrummet i en del af bydelen, hvor der bor mange, udsatte børn.
OBS. Ansøger har valgt at flytte afholdelsesdatoen til d.2.10.22., så der er mere tid til forberedelse.
Løsning
At lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af arbejdsgruppernes indstillinger.
Økonomi
Lokaludvalgets bevillinger til de enkelte ansøgere uddeles som underskudsgaranti fra Bydelspuljen.
Lokaludvalget har 5 eksterne ansøgninger til behandling til et maksimalt beløb på 179.000 af 2022 midlerne.
Beslutning
A: Ansøgningen Mangfoldighedsfest fik bevilget 20.000 kr.
B: Ansøgningen Be cool not a fool fik bevilget 30.000 kr.
C: Ansøgningen BUSTER UNDER ÅBEN HIMMEL fik bevilget 75.000kr.
D: Ansøgningen Liv i Sundby – efterårsprogram 22 fik bevilget 41.000 kr.
E: Ansøgningen Store legedag fik bevilget 13.000 kr.