Beslutning: Eksterne ansøgninger til bydelspuljen april
Indstilling
Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af arbejdsgruppen for Bydelspuljens indstillinger, som fremgår nedenfor.
Problemstilling
A: Samtaler om jorden
Ansøgt beløb: 17.100 kr. Sagsnummer: 2024-0121165
Samtaler om jorden tager udgangspunkt i klimakrisen og ønsker at skabe en grobund for et samtaleforum i fysiske rammer. Formålet med tiltaget er at skabe et forum, hvor der skabes fællesskab via samtale.
Afholdelsesdato: 20. juni 2024
Ansøger: Maskinhallen - Foreningshuset Sundholm 8
Samlet budget: 28.100 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Arbejdsgruppen kan ikke støtte et tilsagn med projektets fremsendte beskrivelse. Arbejdsgruppen indstiller derfor et afslag, men giver ansøger mulighed for at fremsende Lokaludvalget en revideret beskrivelse. Projektbeskrivelsen er vedhæftet. Beskrivelsen er ikke revideret.
B: SAS-korets korweekend 2025
Ansøgt beløb: 18.000 kr. Sagsnummer: 2024-0121198
SAS koret er et tidligere ”firmakor” under personaleforeningen: SAS Klubben. Vi har dog i flere år ikke kunne efterkomme SAS Klubbens regler om kun at bestå af ansatte, og får derfor heller ingen økonomisk støtte herfra.
Et af korets faste sociale arrangementer gennem de sidste 20 år har været den årlige korweekend. […]
Vi søger hermed økonomisk støtte til genoptagelse af den gode tradition med at tage ud af byen og øve efterårets og julens repertoire et par dage i Store Heddinge.
Afholdelsesdato: 30. -31. august 2025
Ansøger: SAS-koret
Samlet budget: 18.500 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Puljearbejdsgruppen indstiller et afslag. Arbejdsgruppen bemærker, at projektet ikke lever op til kriterierne for bydelspuljen. Lokaludvalget kan derfor ikke støtte de i projektet beskrevne aktiviteter.
C: MAJFEST PÅ AMAGER 2024
Ansøgt beløb: 28.000 kr. Sagsnummer: 2024-0121236
Vi vil gerne gentage succesen fra sidste år og arrangere Majfest igen. Vi vil skyde foråret på Amager i gang på fornem og underholdende vis til glæde for alle små og store – børn, unge og voksne. I år fokuserer vi på at sprede Majfesten ud på så mange steder som muligt. Vi vil gerne bringe kultur og underholdning ud til så mange som muligt og skabe så meget liv i gaden som muligt.
Afholdelsesdato: 25. maj 2024
Ansøger: Amager butikkerne
Samlet budget: 62.000 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Puljearbejdsgruppen indstiller et tilsagn. Arbejdsgruppen bemærker, at projektet skaber aktiviteter på Amagerbrogade til glæde for de lokale borgere, de handlende og det lokale handelsliv.
D: Minder i datid og nutid
Ansøgt beløb: 28.160 kr. Sagsnummer: 2024-0121267
Minder i datid og nutid er et projekt, der faciliterer et dialogbaseret historisk foredrag om børne- og ungdomsliv i 1930’erne og 40’erne. En uddannet historiker tager tilhørerne på en sanselig tidsrejse i Danmarks kulturarv, der blandt andet byder på filmklip, billeder, musik, fællessang, leg, artefakter og en lille ”historisk” spise.
Afholdelsesdato: 14. maj, 21. maj, 27. maj og 28. juni 2024
Ansøger: Historiske Venner
Samlet budget: 28.160 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Puljearbejdsgruppen indstiller et afslag. Arbejdsgruppen bemærker, at projektet ikke er tilstrækkeligt netværksskabende for målgruppen og derfor ikke lever op til puljekriterierne.
E: Naboer mødes til samspisning
Ansøgt beløb: 9.755 kr. Sagsnummer: 2024-0121293
I en ny bydel kan det som ældre borger være svært at falde til og lære nye naboer at kende. Samspisnings-projektet vil tilbyde stævnens seniorer at besøge Ørestad Plejecenter et par gange i forbindelse med plejecentrets egne samspisnings-arrangementer. Dette kan give mulighed for at forebygge ensomhed, og skabe nye bekendtskaber.
Afholdelsesdato: 29. maj – 19. juni 2024
Ansøger: Frivillig forening Ørs Venner (Ørestad Plejecenter)
Samlet budget: 9.755 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Puljearbejdsgruppen indstiller et tilsagn. Arbejdsgruppen bemærker, at de gamle indenfor målgruppen, i Ørestaden ikke ellers har mulighed for at møde hinanden og projektet er derfor netværksskabende på tværs af bydelens borgere indenfor målgruppen.
F: Markedsdag 2024
Ansøgt beløb: 20.000 kr. Sagsnummer: 2024-0121321
Markedsdagen er et gratis frit tilgængeligt arrangement, der kommer området til gode. Hvert år opstilles lokale boder, tøjsalg, loppemarked og andet. Markedsdagen henvender sig både til pensionister, men også lokale daginstitutioner, hjemmepassere og lignende, der alle kan få glæde af indslagene, hvor vi sørger for, at der er noget for alle aldre.
Afholdelsesdato: 28. maj 2024
Ansøger: Naturpark for alle (Kultur- og Fritidsforvaltningen)
Samlet budget: 28.000 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Puljearbejdsgruppen indstiller et tilsagn. Arbejdsgruppen bemærker, at det er et projekt der inddrager borgere på tværs af generationer.
G: Naturløb på fælleden – vi løber sommeren i gang!
Ansøgt beløb: 15.000 kr. Sagsnummer: 2024-0121364
Lørdag d. 1. juni inviterer vi byens børn ud og opleve Naturpark Amager med fart under fødderne. Vi løber sommeren i gang med et løb på Amager Fælled, som mest er på de små stier. Der vil være en kort og en lang rute og man kan løbe eller gå dem begge, lige så mange gange man orker. Vi tager ikke tid og vi kårer ingen vinder. Løbet starter kl. 11 og slutter kl. 14. Der er plads til 150 løbere fra 3 – 15 år inkl. deres voksne.
Afholdelsesdato: 1. juni 2024
Ansøger: Naturpark for alle (Kultur- og Fritidsforvaltningen)
Samlet budget: 28.600 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Puljearbejdsgruppen indstiller et tilsagn. Arbejdsgruppen bemærker at projektet er netværksskabende på tværs af generationer og samtidig er det sundhedsfremmende for målgruppen.
H: Generationer mødes om musik, sang, dans og glæde
Ansøgt beløb: 6.000 kr. Sagsnummer: 2024-0121385
Børnehuset 8-tallet har igennem mange år, været vores ”venskabs børnehave”. Vi har igennem tiden inviteret til flere fælles arrangementer, til stor glæde for alle generationer. Musik og sang skaber glæde og fællesskab, og binder generationer sammen, på trods af fysiske og kognitive udfordringer, hvilket vi opnår med Moster Zilettes børne swing.
Afholdelsesdato: 27. maj
Ansøger: Frivillig forening Ørs Venner (Ørestad Plejecenter)
Samlet budget: 6.000 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Puljearbejdsgruppen indstiller et tilsagn. Arbejdsgruppen bemærker, at de gamle i Ørestaden ikke normalt har mulighed for at møde hinanden og projektet er derfor netværksskabende for målgruppen på tværs af mange generationer.
I: Grøn kærlighed til byens børn
Ansøgt beløb: 39.500 kr. Sagsnummer: 2024-0122086
Vore legeplads har en enorm gennemstrømning af mennesker, børn, unge, ældre, familier, lokale institutioner mfl. Vores legeplads er også præget af meget beton og at den er meget grå. Vi ønsker at skabe grønne aktiviteter og beplantning i overflod, der skal gøre os til bryggens grønne bankende hjerte.
Afholdelsesdato: Maj-december
Ansøger: Den bemandede legeplads Gunløgsgade
Samlet budget: 39.500 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Puljearbejdsgruppen indstiller et tilsagn. Arbejdsgruppen bemærker, at det er et projekt der løfter områder i bydelsplanen indenfor børn og unge samt biodiversitet.
J: Degrowth Festival #2
Ansøgt beløb: 30.000 kr. Sagsnummer: 2024-0122125
Degrowth Festival er en folkefestival for alle interesserede, med oplæg, samtaler, kunst og fællesspisning, alt sammen for i fællesskab at fremdrive nye ideer og forestillinger om et samfund af regenerative strukturer og omsorgsfulde fællesskaber med hinanden og med naturen.
Afholdelsesdato: 21.-22. september 2024
Ansøger: Signe Vad
Samlet budget: 147.000 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Puljearbejdsgruppen indstiller et tilsagn. Arbejdsgruppen bemærker, at det er et netværksskabende projekt med relevante og højaktuelle emner for borgere på Amager.
K: Klovneshows på den bemandede legeplads i Øselsgade og Bondegårdslegepladsen i Remiseparken
Ansøgt beløb: 15.000 kr. Sagsnummer: 2024-0122167
Seks performere fra den internationale toårige teaterskole The Commedia School ønsker midler til at opføre et klovneshow til glæde og morskab for børn i alle aldre (og deres voksne). Ligesom performerne er der en del børn på Amager og omegn med anden etnisk baggrund, og mange af dem har aldrig mødt eller set en kunstner fra deres hjemlande. Mange af disse børn benytter faciliteterne på de bemandede legepladser, både med deres egne familier eller med deres institutioner.
Afholdelsesdato: 21. maj – 9. juni 2024
Ansøger: Commedia School
Samlet budget: 18.500 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Puljearbejdsgruppen indstiller et tilsagn. Arbejdsgruppen bemærker, at projektet både har inddragende elementer og aktiv deltagelse for målgruppen. Vedr. afklaring om fejl i budget: Der er tale en mindre fejl i udregningen af egenfinansieringen. Der søges om dækning af honorar til kunsterne.
L: Fest sammen
Ansøgt beløb: 64.050 kr. Sagsnummer: 2024-0122189
At skabe et møde mellem kultur og lokale unge - især piger, som har begrænset eller normalvis ingen berøring med kultur og fællesskaber. På sigt vil vi gerne åbne for at alle unge kan deltage. Ved brug af ung-til-ung metoden understøttet af en koordinator, vil unge piger skabe arrangementer for andre unge i Amager Vest i Maskinhallen.
Afholdelsesdato: Maj – december 2024
Ansøger: Frivilligcenter Amager
Samlet budget: 79.843 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Projektbeskrivelsen var ikke vedhæftet ved gennemgang af ansøgningen, så arbejdsgruppen var ikke i stand til at vurdere projektet. Arbejdsgruppen indstiller ansøgningen til Lokaludvalgets beslutning, i det medlemmer af arbejdsgruppen kender projektet fra sit arbejde i børn og unge arbejdsgruppen. Beskrivelsen af projektet er vedhæftet.
M: Ørestad Sound & Science Festival 2024
Ansøgt beløb: 60.000 kr. Sagsnummer: 2024-0122213
Ørestad Sound & Science er en all-age vidensby-festival, som for tredje år sætter scenen for ny viden, læring og oplevelsesmøder mellem lyd og viden. Under tema-overskrift SYMBIOSE sættes scenen for sonisk/musisk fokus på bioteknologi, Life Science og sundhed.
Afholdelsesdato: 6. – 10. november 2024
Ansøger: Jan Lippert / Sound21.dk
Samlet budget: 283.000 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn. Arbejdsgruppen bemærker, at projektet det både er inddragende og tilbyder aktiv deltagelse fra målgruppen af frivillige.
N: Collaborative Music Show
Ansøgt beløb: 9.000 kr. Sagsnummer: 2024-0122234
Music as a way to enjoy time together, discovering the inner rhythm everybody has inside, giving voice to our deep sense of melody. We will offer an interactive concert for children and families based on the active involvement of the audience. A show to experience music by ears, mind and body listening and co-creating it. By the means of musical games, the two musicians will involve people in the process.
Afholdelsesdato: 1. maj - 15. juni 2024
Ansøger: Francesco Colocci
Samlet budget: 1.1000 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Arbejdsgruppen indstiller et afslag. Arbejdsgruppen bemærker, at der ikke er noget dokumenteret samarbejde med legepladserne på Bondegården eller Gunløgsgade og ser ikke nogen egentlig inddragelse af målgruppen i projektet. Arbejdsgruppen ser helst at ansøger har fået etableret et samarbejde forud for ansøgningen.
O: Jubilæumsarrangement
Ansøgt beløb: 18.000 kr. Sagsnummer: 2024-0122251
Husets 10-års jubilæum fejres med et åbent arrangement. Vi vil have kontakt og dialog med flere fra lokalområdet. Der udgives et jubilæumsskrift, og vi går i dialog med deltagere om husets fremtid. Områdefornyelsen Sønderbro holder borgerdialog om kvarterplanen. Der vil være frivilligt kagebord, musik, luftartist og taler. Projektet er med til at sikre fremtidig politisk opbakning.
Afholdelsesdato: 17. maj 2024
Ansøger: Foreningshuset Sundholm 8
Samlet budget: 20.000 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn. Arbejdsgruppen bemærker, at projektet understøtter Foreningshuset Sundholm 8, der for det lokale foreningsliv skaber rammer om frivillighed og deltagelse samt understøtter foreningerne i bydelen.
P: GLiMT AMAGER bydelsindsats 2024
Ansøgt beløb: 89.883,50 kr. Sagsnummer: 2024-0122290
Som beskrevet ved mødet d. 31. oktober 2023, vil vi opstarte en række faste hold i cirkus og et ungekompagni i scenekunst. Det bliver opstartsperioden for aktiviteterne der skal udvikles og opbygges over de næste kommende år.
Afholdelsesdato: 1. august – 31. december 2024
Ansøger: Teater GLiMT
Samlet budget: 157.000 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn. Projektet er en del af det samarbejde, som Lokaludvalget har indgået med Teater GLiMT på lokaludvalgsmødet d. 31. oktober 2023 frem til udgangen af valgperioden. Arbejdsgruppen bemærker, at Teater GLiMT har forsinket arbejdet med kulturnetværket pga. manglende finansiering fra lille storbyteater-ordningen, hvor de ikke modtog fuld finansiering.
Q: Ørestad Kor – Forårskoncert og Naturkoncert
Ansøgt beløb: 19.050 kr. Sagsnummer: 2024-0122311
Vi ønsker at afholde en forårskoncert med et bredt repertoire og fællessang, samt en “naturkoncert” med et særligt repertoire med fokus på fugle, som vi har opøvet over det seneste års tid og som passer fantastisk godt til fuglelivet på Kalvebod Fælled. Vi ønsker at bidrage til byliv og kultur i Ørestad med de to koncerter, som vi indbyder Ørestadsbeboere og andre interesserede til gratis at deltage i.
Afholdelsesdato: Juni – september 2024
Ansøger: Ørestad Kor
Samlet budget: 39.050 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Puljearbejdsgruppen indstiller et afslag. Arbejdsgruppen bemærker, at projektet ikke i tilstrækkelig grad involverer borgerne og lokale aktører.
R: Kulturnat Sundholm 2024
Ansøgt beløb: 20.000 kr. Sagsnummer: 2024-0122362
Sammen med Portræt Sundholm og Samarbejdsforum Sundholm skabes en udstilling, som viser dagens mennesker samt genkalder træk af det historiske Sundholm. Det afholdes i Maskinhallen torsdag 10. okt. for lokale beboere og brugere, og under Kulturnatten 2024 fredag 11. okt. for publikum. Erfaringerne indgår i det videre arbejde med at åbne Sundholm.
Afholdelsesdato: 10. oktober og Kulturnat 11. oktober 2024
Ansøger: DDRN
Samlet budget: 20.000 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn. Arbejdsgruppen bemærker, at projektet favner et område af bydelsplanen og skaber spændende formidling om Sundholm. Arbejdsgruppen er dog bekymret for projektrammen.
S: Morgenkoncerter med fuglene på Amager Fælled under Copenhagen Jazz Festival
Ansøgt beløb: 25.000 kr. Sagsnummer: 2024-0122413
Tranesønic Sessions vil sætte fokus på lyttesansen, og lytningens påvirkningskraft gennem to morgenkoncerter i løbet Jazzfestivalen, søndag d. 7. og søndag d. 14. juli, på udkigspunktet ved Grønjordssøen. (Ved dårligt vejr flytter vi ind til bordene, og stiller telt op til musikerne.) Koncerterne skal foregå på akustiske instrumenter som cello, trompet, saxofon og slagtøj. De har en varighed på 30 40 minutter og skal foregå på omkring det tidspunkt fuglene vågner og begynder at synge, og vil dermed inddrage fuglelydene.
Afholdelsesdato: 7. og 14. juli 2024
Ansøger: Tranesønic Sessions
Samlet budget: 47.277 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Puljearbejdsgruppen indstiller et afslag. Arbejdsgruppen bemærker, at projektet har en snæver målgruppe i bydelen og ikke involverer deltagerne tilstrækkeligt.
T: Skøn rytmisk kor sang for alle
Ansøgt beløb: 6.000 kr. Sagsnummer: 2024-0122429
Formålet med koncerten er at give tilskuerne unge, børn og ældre en dejlig musikalsk oplevelse. At give de social udsatte i området et pusterum i hverdagen med en dejlig musikalsk oplevelse skaber et rum med ro og nærvær. Vi har netop valgt at synge koncert i Maskinhallen, da vi dermed får musikken ud til dem, der ellers aldrig får mulighed for at høre den.
Afholdelsesdato: 11. juni 2024
Ansøger: Koret Rechoired ved Mette Fryd
Samlet budget: 6.000 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Puljearbejdsgruppen indstiller et afslag. Arbejdsgruppen bemærker, at projektet har en snæver målgruppe i bydelen og ikke involverer deltagerne tilstrækkeligt.
Løsning
At lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af arbejdsgruppernes indstillinger.
Økonomi
Lokaludvalgets bevillinger til de enkelte ansøgere uddeles som underskudsgaranti fra Bydelspuljen.
Lokaludvalget har 20 eksterne ansøgninger til behandling der samlet set ansøger om 576.615 kr. af 2024 puljemidlerne.
Beslutning
Hanne Schmidt forlader mødet fra behandlingen af dette punkt.
A: Ansøgningen Samtaler om jorden fik afslag med den begrundelse, at lokaludvalget vurderer at projektets formål og outcome synes uklart på baggrund af projektbeskrivelsen.
B: Ansøgningen SAS-korets korweekend 2025 fik afslag med den begrundelse, at projektet ikke lever op til kriterierne for bydelspuljen, da det finder sted uden for Københavns Kommune og ikke er åbent for almenvellet.
C: Ansøgningen MAJFEST PÅ AMAGER 2024 fik bevilget 28.000 kr.
Annelee Valino kunne ikke bakke op om beslutningen.
D: Ansøgningen Minder i datid og nutid fik afslag med den begrundelse, at projektet ikke er tilstrækkeligt netværksskabende for målgruppen, da arrangementet et målrettet den enkelte institution hver for sig.
E: Ansøgningen Naboer mødes til samspisning fik bevilget 9.755 kr.
F: Ansøgningen Markedsdag fra Peder Lykke Centeret Markedsdag 2024 fik bevilget 20.000 kr.
G: Ansøgningen Naturløb på fælleden – vi løber sommeren i gang! fik bevilget 15.000 kr.
Annelee Valino og Morten Riel kunne ikke bakke op om beslutningen.
H: Ansøgningen Generationer mødes om musik, sang, dans og glæde fik bevilget 6.000 kr.
I: Ansøgningen Grøn kærlighed til byens børn fik bevilget 39.500 kr.
J: Ansøgningen Degrowth Festival #2 fik bevilget 30.000 kr.
Annelee Valino kunne ikke bakke op om beslutningen.
K: Ansøgningen Klovneshows på den bemandede legeplads i Øselsgade og Bondegårdslegepladsen i Remiseparken fik bevilget 15.000 kr.
Annelee Valino og Morten Riel kunne ikke bakke op om beslutningen.
L: Ansøgningen Fest sammen fik under afstemning bevilget 64.050 kr. fordi projektet bidrager til at de unge i vores bydel lærer at samarbejde og fordi vi fr chancen for at lære du unge bedre at kende.
Følgende stemte for: Helga Mark, Robert Nielsen, Erhardt Franzen, Mark Gray, Christian Eggert, Jan Oster, Ib Ferdinandsen, Kresten Thomsen,
Imod: AnneLee Valino, Morten Riel, Arne Bjørn Nielsen, Jesper Schou Hansen,
Undlader: Jann Kuusisaari, Uffe Meulengracht, John Hansen,
M: Ansøgningen Ørestad Sound & Science Festival 2024 fik bevilget 60.000 kr.
Annelee Valino kunne ikke bakke op om beslutningen.
N: Ansøgningen Collaborative Music Show fik afslag med den begrundelse at, at der ikke er noget dokumenteret samarbejde med legepladserne på Bondegården eller Gunløgsgade og ser ikke nogen egentlig inddragelse af målgruppen i projektet. Lokaludvalget ser helst, at ansøger har fået etableret et samarbejde forud for ansøgningen.
O: Ansøgningen Jubilæumsarrangement fik bevilget 18.000 kr.
Annelee Valino kunne ikke bakke op om beslutningen.
P: Kresten Thomsen erklærer sig inhabil og forlader lokalet under behandlingen af dette punkt.
Ansøgningen GLiMT AMAGER bydelsindsats 2024 fik under afstemning bevilget 89.883,50 kr.
Følgende stemte for: Helga Mark, Robert Nielsen, Erhardt Franzen, Mark Gray, Christian Eggert, Jan Oster, Ib Ferdinandsen, Kresten Thomsen, Jann Kuusisaari, Uffe Meulengracht, John Hansen, Jesper Schou Hansen,
Imod: AnneLee Valino, Arne Bjørn Nielsen,
Undlader: Morten Riel,
Q: Ansøgningen Ørestad Kor – Forårskoncert og Naturkoncert fik afslag med den begrundelse, at projektet ikke i tilstrækkelig grad involverer deltagerne.
R: Ansøgningen Kulturnat Sundholm 2024 fik bevilget 20.000 kr.
Annelee Valino kunne ikke bakke op om beslutningen.
S: Ansøgningen Morgenkoncerter med fuglene på Amager Fælled under Copenhagen Jazz Festival fik afslag med den begrundelse, at projektet ikke i tilstrækkelig grad involverer deltagerne.
T: Ansøgningen Skøn rytmisk kor sang for alle fik afslag med den begrundelse, at projektet ikke i tilstrækkelig grad involverer deltagerne og har en snæver målgruppe.