Mødedato: 30.01.2024, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: høring vedr. toiletprioriteringslisten

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget godkender forslag til svar på høring vedr. toiletprioriteringslisten på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen for fysisk plan og erhverv. 

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt toiletprioriteringslisten 2024 i høring med frist 31. januar 2024.

I januar 2022 inddrog Teknik- og Miljøforvaltningen lokaludvalgene på baggrund af en større borgerhøring i udarbejdelsen af toiletprioriteringslisten 2022, som Teknik- og Miljøudvalget d. 13. juni 2022 godkendte som grundlag for forvaltningens indsatser på toiletområdet. Toiletprioriteringslisten 2024 er en videreudvikling af den første toiletprioriteringsliste og indeholder i alt 12 indsatser, heriblandt tre nye.

Formålet med høringen er at orientere lokaludvalgene om de indsatser, forvaltningen ønsker at arbejde med fremover, samt at få kvalificeret udkastet med afsæt i borgernes kendskab til lokalområdet og lokale forhold.

Forvaltningen forslag til øget driftsbehov, nye toiletter eller renovering af toiletter 2024 må ikke offentliggøres og derfor er disse bilag ikke vedlagt. Vedlagt er et uddrag.  

Arbejdsgruppens indstilling

Da videreudviklingen af toiletprioriteringslisten ikke inkluderer nogen af de ønsker som lokaludvalget fremsatte i 2022 ønsker arbejdsgruppen at genfremsende det høringssvar som lokaludvalget godkendte i 2022. Arbejdsgruppen har set forvaltningens forslag til toiletindsatser 2024.

Høringssvaret fra 2022 fremsætter ønske om offentlige toiletter følgende steder:

- Kigkurren, Ørestad Syd, DR Byen, Englandsparken og den sydlige ende af Artillerivej.

Se vedlagte høringssvar.

Løsning

At lokaludvalget godkender forslag til svar på høring vedr. toiletprioriteringslisten på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen for fysisk plan og erhverv. 

Videre proces

Alle høringssvar vil indgå i arbejdet med den endelige toiletprioriteringsliste 2024, som planlægges forelagt Teknik- og Miljøudvalget til godkendelse den 8. april 2024

Beslutning

Indstillingen blev godkendt med følgende tilføjelser:

- at moderne børn ikke er trygge ved at tisse i naturen

- at et toilet ved DR Byen bør indrettes til mennesker med omfattende bevægelseshandicap.


Til top