Mødedato: 30.01.2024, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

Orientering: Status på lokaludvalgets puljemidler 2023 og 2024

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

Amager Vest Lokaludvalg har i 2023 fået bevilget 3.945.500 kr. i puljemidler af Københavns Borgerrepræsentation.

Amager Vest Lokaludvalg har i 2023 modtaget 122 ansøgninger om støtte, hvoraf 80 er blevet tildelt tilsagn om støtte af Lokaludvalget. Deraf er der ydet støtte til 58 eksterne puljeansøgere og 18 kommunale ansøgere. Dertil har 3 ansøgere ikke kunne afvikle deres projekt. 1 ansøger har sekretariatet aldrig hørt fra igen efter tildeling af tilsagn.

Bydelspuljen 2023

3.945.500 kr.

 

 

18 kommunalt afviklede projekter

499.277 kr.

58 eksternt afviklede projekter

2.162.726 kr.

4 uafviklede projekter

(94.538 kr.)

I alt udbetalt (2.622.959 kr. efter afmomsning)

2.662.003 kr.

Lokaludvalgets interne projekter

1.227.261 kr.

Indestående rest

95.280 kr.

 
4 tilsagn er ikke blevet udbetalt. 2 kunne ikke gennemføres pga. sygdom og 1 kunne ikke gennemføres pga. ændrede omstændigheder og øgede omkostninger, der gjorde at projektet ikke længere var økonomisk muligt. 1 ansøger sendte aldrig afrapportering.

Disse 4 projekter stod for en tilbageførsel på i alt 94.538 kr. Særligt 69.338 kr. af disse var svære at tilbageføre, da vi først blev klar over den endelige status på disse to projekter i slutningen af november og midt december.

Bydelspuljen ender derfor med et indestående på (ca.) 95.280 kr. (med forbehold for endelig balancering af konti.). Til sammenligning blev der i 2022 tilbageført 588.697 kr.

Hvad er pengene til de eksterne projekter anvendt til og hvor?

Uden struktureret dataindsamling på projekterne via ansøgningsskabelonen, tilbyder puljens sagsark fra 2023 desværre ikke særlig god mulighed for at give et dybere indblik i, hvad projekterne har arbejdet med, hvor de har været placeret geografisk, eller hvem de har henvendt sig til. I puljearket er indført felter til angivelse af ”målgruppe”, ”bydel” og ”tema”, men uden præ-definerede kategorier herfor. Der har således været lagt op til, at den puljeansvarlige kvalitativt skulle vurdere og angive disse løbende.

For at tilbyde et visuelt indblik og overblik, er ordene herfra blevet anvendt til at skabe ordskyer. Størrelsen på ordene viser de mest anvendte ord indenfor hver kategori, men afspejler ikke en systematisk visuel dokumentation. De tilbyder et overblik over, hvad pengene er gået til i grove træk. Sekretariatet vil fremover strukturere sagsarket på en måde, der tilbyder et bedre overblik og indblik i disse spørgsmål.

Bydelspuljen 2024

Amager Vest Lokaludvalg er i på 2024 budgettet blevet bevilget 4.220.800 kr. i puljemidler af Københavns Borgerrepræsentation. Heraf er der givet tilsagn til eksterne projekter for 318.573 kr. og 678.000 kr. til interne projekter og projekter i samarbejde med Miljøpunkt Amager. 

Løsning

At lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.
Til top