Mødedato: 30.01.2024, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

Orientering: svar på indledende høring vedr. tillæg 4 til lokalplan 205 Snorresgade

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget tager sagen om svar på indledende høring vedr. tillæg 4 til lokalplan 205 Snorresgade til orientering.

Problemstilling

Teknik og Miljøforvaltningen har sendt forslag til tillæg 4 til lokalplan 205 Snorresgade i indledende høring med frist 23.1.24. Formålet med den indledende høring er at afsøge, om der er forhold af særlig interesse for dem, der bliver hørt.

ATP Ejendomme har anmodet forvaltningen om et nyt plangrundlag, da de ønsker at udnytte muligheden i Kommuneplan 2019 til at opføre ny randbebyggelse i form af en etageejendom med studieboliger på Sturlasgade nr. 1-3. I Kommuneplan 2019 er området udlagt til boliger og serviceerhverv med en bebyggelsesprocent på 110. 

Arbejdsgruppen for fysisk planlægning og erhverv har behandlet høringen og formuleret et svar, som er sendt til godkendelse i forretningsudvalget. Høringssvaret bakker op om at der bygges ungdomsboliger og fremføre ønsket om en grøn helhedsplan for Kigkurren som vedtaget i lokaludvalgets bydelsplan.

Løsning

At lokaludvalget tager sagen om svar på indledende høring vedr. tillæg 4 til lokalplan 205 Snorresgade til orientering.

 

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.
Til top