Mødedato: 30.01.2018, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: valggrupper til valgmødet 19.2.18

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget drøfter og vælger 1 af 2 forslag til fordeling af valggrupper:

a) én valgruppe eller

b) 4 valgrupper:

Kultur og fritid = 4 pladser
Social og sundhed = 3 pladser
Byplan, erhverv, trafik og miljø = 4 pladser
Børn og unge = 3 pladser

Problemstilling

Der afholdes valgmøde til Amager Vest Lokaludvalg den 19. februar 2018. Mødet afholdes på Ørestad Gymnasium. Tilmeldingsfristen er 5. februar og informationsmødet for kandidater afholdes d.13. februar på Peder Lykkes Centret.

Interesseområder til valgmødet

På valgmødet kan de fremmødte og tilmeldte deltagere beslutte, hvordan pladserne i Lokaludvalget skal fordeles i forhold til interesseområder. Beslutningen træffes af selve valgmødet, men det afgående Lokaludvalg har mulighed for at vedtage et forslag, som valgmødet kan tage udgangspunkt i.

Valggrupperne fra 2014 fordelte sig således:

1) Kultur, sport, fritid, frivillige, skole og børn = 5 medlemmer

2) Social, sundhed, integration, beskæftigelse og sikkerby-projekter = 5 medlemmer

3) Byplan, erhverv, miljø og trafik = 5 medlemmer

Til det kommende valg er der dog en plads mindre, da der ved kommunalvalget den 21. november 2017 blev valgt repræsentanter fra 9 forskellige partier ind i Borgerrepræsentationen, og de politiske partier har hver en repræsentant i hvert Lokaludvalg. Det betyder, at der i det kommende Lokaludvalg er 14 pladser, der skal fordeles til valgmødet den 19. februar 2018.

Tendensen i de øvrige Lokaludvalg er, at der bliver dannet færre og bredere valggrupper/interesseområder. Fordelen ved dette er, at det bliver nemmere at indsupplere, hvis der er forfald undervejs i valgperioden. Tendensen er delvist en konsekvens af, at der ikke er et juridisk krav om, at ens forening er aktiv indenfor det interesseområde, medlemmer vælges til at repræsentere. Fortalere for de brede valggrupper vil hævde, at det er vigtigere at få de mest engagerede fremfor dem, der repræsenterer bestemte områder.

Omvendt vil fortalere for flere specifikke valggrupper hævde, at det er nemmere at styre og med til at sikre, at alle interesseområder bliver repræsenteret, uanset om de har højtråbende eller profilerede fortalere.

Løsning

at lokaludvalget drøfter og vælger 1 af 2 forslag til fordeling af valggrupper:

a) én valgruppe eller

b) 4 valgrupper:

Kultur og fritid = 4 pladser
Social og sundhed = 3 pladser
Byplan, erhverv, trafik og miljø = 4 pladser
Børn og unge = 3 pladser

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

 

Beslutning

Lokaludvalget besluttede at indstille forslag om én valggruppe til valgmødet i Amager Vest d.19. februar. 
Til top