Beslutning: Repræsentantskabsmøde 2024
Indstilling
Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget tager arrangementet Repræsentantskabsmøde 2024 til orientering og bevilger 2.000 kr. til repræsentantskabsmødet.
Problemstilling
Jf. kommissoriet skal der afholdes et årligt repræsentantskabsmøde.
Repræsentantskabsmødet afholdes efter beslutning af forpersonen og arbejdsgruppernes tovholdere torsdag d. 21. november kl. 19-21 på Solvang Bibliotek.
Repræsentantskabsmødet bliver denne gang et åbent møde for alle borgere, der inviteres bredt ind til at komme og få en orientering om lokaludvalgets projekter samt komme med input til arbejdet. Borgerne vil også blive introduceret til, hvad det vil sige at være frivillig i lokaludvalget.
Arrangementet kaldes "Bydelsmøde" og afholdes i det nyåbnede Solvang Bibliotek, Remisevej 14.
På mødet vil tovholderne eller medlemmer fra de forskellige projektgrupper holde et oplæg med mulighed for spørgsmål og input fra borgerne.
Oplægsholderne planlægger dette med hjælp fra sekretariatet:
Biodiversitet: Jan Oster
Trafik og Overdækning af motorvej: Mark Gray
Havneprojekt: Ib Ferdinandsen
MetroParken: Uffe Meulengracht
Børn&Unge: Allan Graversen
Kultur: Kresten Thomsen
Løsning
At lokaludvalget tager sagen til orientering.
Økonomi
Beslutningen indebærer en belastning af bydelspuljen på 2.000 kr.
1000 kr. kommunikation
1000 kr. forplejning
Videre proces
Der kommunikeres bredt ud på alle kanaler, bl.a. i samarbejde med Solvang Bibliotek, og arrangementet afholdes torsdag d. 21. november kl. 19-21.