Mødedato: 29.08.2017, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: tildeling af hverv parkbrugerråd

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget godkender følgende overvejelser om relevansen af hvervet medlem af Naturstyrelsens brugerråd for Amager Vest.

Problemstilling

Som forberedelse til konstitueringen i november 2017 har Borgerrepræsentationens Sekretariat påbegyndt arbejdet vedrørende København Kommunes fremtidige repræsentation i bestyrelser mv. Det betyder, at lokaludvalget skal overveje kommunens fremtidige repræsentation i selskaber, organisationer og institutioner inden for udvalgets eget ressortområde.

Lokaludvalget er i dag repræsenteret i Naturstyrelsens brugerråd for Vest Amager v. Erhardt Franzen.

Sekretariatet skal i indstillingen til udvalgene overveje følgende:

1. Er der tale om et obligatorisk hverv for Københavns Kommune (lovpligtigt eller lignende)?
Svar: nej 

2. Varetages der en relevant kommunal opgave eller interesse for Københavns Kommune i hvervet?
Svar: ja, forvaltningen af naturen i Amager Vest er af interesse for borgerne i Københavns Kommune

3. Er det forvaltningens vurdering, at det fortsat er relevant for Københavns Kommune at være repræsenteret i hvervet?
Svar: ja, området er i udvikling og det er vigtigt, at borgerne i Københavns kommune - Amager Vest er repræsenteret.  

4. Anbefaling vedrørende udpegning af bestyrelsesmedlemmer i det pågældende hverv (f.eks. anbefaling om professionel repræsentant besiddende særlige/faglige kvalifikationer; politisk repræsentant; forbrugerrepræsentant; forvaltningsrepræsentant)
Svar: medlemmet bør på i Amager Vest, være medlem af lokaludvalget og have interesse for naturforvaltning.

5. Er hvervet placeret i den korrekte forvaltning i Københavns Kommune (ressort relevans)? 
Svar: Ja, Teknik- og Miljøforvaltningen er også repræsenteret i rådet. Det giver god mening at lokaludvalget er repræsenterer i rådet, da lokaludvalget har meget stor interesse i Amager Fælled.

Løsning

At lokaludvalget godkender følgende overvejelser om relevansen af hvervet medlem af Naturstyrelsens brugerråd for Amager Vest.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt med følgende rettelser:

I svaret under pkt.4 ændres "på" til "bo".

I svaret under pkt.5 tilføjes efter interesse i Amager Fælled "udviklingen af Kalvebod Fælled og Ørestad"

Til top