Orientering: tryghedsundersøgelsen 2017
Indstilling
Formanden for Amager vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget tager sagen til orientering
Problemstilling
Resultaterne
Resultaterne af Københavns Kommunes tryghedsundersøgelse 2017 viser, at utrygheden er steget.
I Amager Vest er der sket en markant stigning fra 2016 (3%) til 2017 (15%) utrygge i nabolaget - især i aften- og nattetimerne på 26%, hvor gennemsnittet for hele byen er 22%.
Det er især på stier, grønne områder, legepladser og parker at folk føler sig utrygge.
Det er personlige oplevelser (32%), kriminelle hændelser generelt (27%) og mediebilledet (22%), der opleves som de mest utryghedsskabende begivenheder det seneste år.
Anmeldelser
Niveauet for anmeldelser i Amager Vest er i 2016 for alle kriminalitetstyper lavere eller på niveau med gennemsnittet i København.
I 2016 er anmeldelsestallet for røverier og vold fastholdt på niveau med 2015. Anmeldelsestallet for indbrud, tyveri fra personbil og overtrædelse af våbenloven er faldet. For både indbrud og tyveri fra personbil er antallet af anmeldelser det laveste registreret i bydelen i perioden 2009-2016.
Om undersøgelsen
Ud af 9.245 københavnere og har 3.041 københavnere besvaret spørgeskemaet i perioden 9. december 2016 til 15. februar 2017.
Løsning
At lokaludvalget tager sagen til orientering.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces