Beslutning: bevilling af midler til borgermøde om parkeringsrestriktioner
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget bevilger 5.000 kr. til afholdelse af et borgermøde vedr. indførelse af ny tidsbegrænset parkeringszone i Sundby.
Problemstilling
Baggrund
I forlængelse af Københavns Kommunes vedtagelse af budgetaftalen 2022 blev det besluttet at etablere 15 nye parkeringszoner med tidsbegrænsning i København. Årsagen skyldes
I juni 2022 skal Teknik- og Miljøudvalget tage stilling til afgrænsning af de første zoner, ligesom de skal godkende en ny model for gæstelicenser, som vil gælde i alle tidsbegrænsede zoner både nuværende og kommende.
En af zonerne ligger i Amager Vest i området mellem Brydes Allé, Eberts Villaby og tværs over Amagerbrogade. Det skyldes et meget højt parkeringspres i området syd for den nuværende betalingszone. De ny parkeringszoner forventes at kunne blive taget i brug marts 2023.
Borgermøde
I den anledning ønsker Teknik- og Miljøforvaltningen at arrangere en række borgermøder i samarbejde med lokaludvalgene.
Da en af de nye parkeringszoner ligger i Amager Vest er der planlægt et borgermøde i samarbejde med Amager Øst Lokaludvalg d.23.maj, i Loftet i Amager Bio. Lokaludvalgsmedlemmerne Erhardt Franzen og Arne Bjørn Nielsen har deltaget i et planlægningsmøde.
På borgermødet skal følgende drøftes:
Model for gæstelicenser, endelig afgrænsning af det geografiske område, tidsrum for tidsbegrænsning.
Løsning
At lokaludvalget bevilger 5.000 kr. til afholdelse af et borgermøde vedr. indførelse af ny tidsbegrænset parkeringszone i Sundby.
Økonomi
Indstillingen indebærer, at bydelspuljen belastes med 5.000 kr. til leje af lokale, forplejning og annoncering. Amager Øst og forvaltningen bidrager også økonomisk til projektet.