Beslutning: Budget til løbende borgerinvolverende aktiviteter
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget afsætter midler, som sekretariatet kan bruge til ad hoc-opgaver indenfor kommunikation og borgerinvolvering.
Problemstilling
Sekretariatet oplever, at der løbende kommer idéer til kommunikation og gode muligheder for borgerinvolverende aktiviteter, der ikke er afsat midler til - og hvor der ikke altid er tid til at bede lokaludvalget eller forretningsudvalget om midler til projektet.
Det betyder, at sekretariatet misser deadlines for kommunikationsopgaver eller borgerinvolverende aktiviteter, der kan være med til at promovere Lokaludvalget eller Lokaludvalgets arbejde i bydelen.
Det kan blandt andet være
- gademøder og udgifter ifm med disse
- Plakater til Abribuser
- Annoncer
- pop-up-arrangementer
Derfor ønsker sekretariatet, at lokaludvalget opretter en 'Ad hoc-puljen for borgerinvolverende aktiviteter', som sekretariatet kan bruge i løbet af 2019.
Løsning
At lokaludvalget afsætter midler til generelle og løbende borgerinvolverende aktiviteter, som sekretariatet kan bruge til ad hoc-opgaver indenfor kommunikation og borgerinvolvering.
Økonomi
Indstillingen indebærer at bydelspuljen belastes med 50.000,-
Videre proces