Mødedato: 28.11.2023, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: Forlængelse af annoncer i lokalaviser 2024

Indstilling

Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget godkender

- at forlænge aftalen med faste månedlige annoncer i de tre lokalaviser Ørestad Avis, Bryggebladet og AmagerLIV i et år mere

- at afsætte 199.340 kr. til annoncer i 2024 af bydelspuljens midler

Indstillingen er udarbejdet af arbejdsgruppen Borgerinddragelse, som består af: Kresten Thomsen, Mark Gray, Peter Hjorth, Christian Eggert og Erik Vittrup.

Problemstilling

På lokaludvalgsmødet d. 30. august 2022 blev det besluttet at indrykke en fast helside-annonce i AmagerLIV i et helt år samt et halvt år i Ørestad Avis og Bryggebladet. På lokaludvalgsmødet i april 2023 blev det besluttet at forlænge Ørestad Avis og Bryggebladet med yderligere et halvt år. Ved udgangen af 2023 slutter den oprindelige aftale med de tre lokalaviser, og nu skal lokaludvalget tage stilling til, om aftalen skal fortsætte i 2024.

Arbejdsgruppen Borgerinddragelse begrunder deres beslutning om at forlænge aftalen med: at AVLU kommer bredt ud til borgerne og til den vigtige målgruppe af engagerede borgere, der læser lokalavisen. Samtidigt er det en mulighed for at støtte lokalaviserne, særligt Ørestad Avis og Bryggebladet som har brug for økonomisk støtte.

Den forlængede aftale skal løbe fra januar til december 2024.

Arbejdsgang

Arbejdsgruppen Borgerinddragelse fungerer som redaktion for avissiderne. Hver måned bidrager lokaludvalgsmedlemmer, der har tid og lyst, med skriv til annoncen, der vedrører AVLUs projekter. Arbejdsgruppen ønsker, at der fremover skal være mere fokus på fremadrettede artikler om historier/projekter, der kommer til at ske, frem for historier der allerede er sket. Arbejdsgruppen foreslår, at der skal være et fast punkt på alle arbejdsgruppemøder, hvor medlemmerne drøfter, hvad de kan bidrage med til avisen i fremtiden.

Tilbud og argumenter fra aviserne

Arbejdsgruppen Borgerinddragelse har modtaget tilbud om at fortsætte med fast helside i de tre lokalaviser med stort set samme pris som hidtil. Ørestad Avis har en prisændring fra 4450 kr. til 4750 kr. pr. måned.

Udover den faste annonce i tryk tilbyder AmagerLIV et digitalt banner på tværs af deres medier i JFM til en ekstra pris på 1200 kr./md.
Ørestad Avis tilbyder desuden et fast banner i deres månedlige nyhedsbrev som en del af prisen.

Lokalaviserne har tilbudt en månedlig rabat på op til 67% pr. annonce.
Aftalerne er uddybet under punktet Produktbeskrivelser.

Lokalavisen AmagerLIV har opnået en stigning i antal månedlige læsere fra 49.000 til 58.000 (Gallup), trods avisen er overgået fra omdelt avis til trafikavis.

Ørestad Avis og Bryggebladet har argumenteret for forlængelse af aftalen med, at de er afhængige af økonomisk støtte for at holde sig kørende, samt at de er inspireret af de faste AVLU-annoncer i deres redaktionelle arbejde. Ørestad Avis og Bryggebladet måler ikke deres læsertal.
Kort over AmagerLIV avis-omdeling samt henvendelser fra Ørestad Avis og Bryggebladet er vedhæftet som bilag.

Produktbeskrivelser

Ørestad Avis:

Pris: 4.750 kr. pr. indrykning
Oplag: 8.500

- 1 helside i papiravisen og e-avisen hver måned i et helt år. Højre side, fremme i avisen.
- Banner i nyhedsbrev i hele perioden
- 25 % rabat

Bryggebladet:

Pris: 5.175kr. pr. indrykning
Oplag: 8.700, læsere ca. 20-30.000.

- 1 helside i papiravisen og e-avisen hver måned i et helt år. Højre side, fremme i avisen.
- 25 % rabat

AmagerLIV:

Pris: 5.495kr. pr. indrykning i tryk
1.200kr. pr. indrykning af digitalt banner
Ugentlige læsere af trykt avis: 58.000
Månedlige visninger af digitalt banner: 31.000

- 1 helside i papiravisen og e-avisen hver måned i et helt år.
- Stort onlinebanner på tværs af alle digitale aviser under Jysk Fynske Medier, hvor redaktionen sørger for at versionere banneret med de vigtigste budskaber ud fra AVLUs avisside. Primært på AmagerLiv.dk. 31.000 visninger/md.
- 67,6 % rabat ved et helt år. 

 

SAMLET:

Ørestad Avis 1 år: 4.750 kr x 12 = 57.000 kr.
Bryggebladet 1 år: 5.175 kr x 12 = 62.000 kr.
AmagerLIV 1 år: 5.495 kr x 12= 65.940 kr.
AmagerLIV online-banner: 1200 x 12 = 14.400

I alt: 57.000 + 62.000 + 65.940 + 14.400 = 199.340 kr.

Løsning

At lokaludvalget godkender forslaget om at forlænge avisaftalerne med et helt år i 2024.

Økonomi

Indstillingen indebærer, at bydelspuljen i 2024 belastes med 199.340 kr. 

Videre proces

Når forslaget er godkendt, vil arbejdsgruppen invitere til skriv af de første annoncetekster.

 

Kort over AmagerLIVs leveringssteder (se sorte nåle)
Link: Leveringssteder – Google My Maps

Beslutning

Jan Oster erklærer sig inhabil og forlader lokalet under behandlingen af denne ansøgning.

Indstillingen blev godkendt under afstemning.

Følgende stemte for:
Erhardt Franzen, Mark Gray, Uffe Meulengracht, Erik Vittrup, John Hansen, Chris Hvid,Christian Eggert, Ib Ferdinandsen, Kresten Thomsen.

Imod: Lars Magnus Christensen, Jan Schumann, Arne Bjørn Nielsen, Robert Nielsen, 

Undlader:  Anne-Sofie Thomsen, Hanne Schmidt, Helga Mark, 

Til top