Mødedato: 28.05.2024, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

Orientering: intern høring vedr. ressortopdeling Københavns Kommune

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget tager sagen vedr. intern høring vedr. ressortopdeling Københavns Kommune til efterretning.

Problemstilling

Økonomiforvaltningen har sendt en høring til lokaludvalgene vedr. input til analyse af fordelingen af opgaver mellem kommunens forvaltninger med frist 24. maj. Formålet med ressortanalysen er at give Københavns Kommunes organisering et servicetjek.

Ved lokaludvalgsmødet d.30. april blev det besluttet, at høringen sendes til kommentering i de faste arbejdsgrupper for evt. tilføjelser, hvorefter forretningsudvalget godkender det endelige høringssvar.

Efter en tur i arbejdsgrupperne er det endelige svar blevet godkendt af forretningsudvalget og sendt. Det nye høringssvar har følgende to tilføjelser:

A. En uddybning af pointen om Københavns Kommune går glip af stor viden og kreativitet, fordi afstanden mellem forvaltningens medarbejdere og BR politikerne er for stor.

B. Et ønske om, at udskille miljø- og klimaopgaverne fra Teknik- og Miljøforvaltningen.

- se vedlagte høringssvar.

Løsning

At lokaludvalget tager sagen vedr. intern høring vedr. ressortopdeling Københavns Kommune til efterretning.

 

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.
Til top