Mødedato: 28.03.2023, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: lokaludvalgets input til københavnertinget

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget beslutter, at de arbejdsgrupper, hvor tilbuddet om input til københavnertinget er relevant drøfter det på deres april mødet til endelig beslutning på lokaludvalgets april møde.

Problemstilling

Københavns Kommune lancerer et borgerting – Københavnertinget, hvor 36 repræsentativt udvalgte københavnere skal give politikerne i Borgerrepræsentationen anbefalinger til byens udvikling. 

I 2023 skal Københavnertingets medlemmer udvikle anbefalinger ud fra følgende kerne- og underspørgsmål: 

Hvordan udvikler vi sammen København med trivsel og rum til alle, så:

A. så mange som muligt har mulighed for at deltage i byens liv? 

B. 
flere har mere indflydelse på og tager medansvar for, hvordan byens rum og bydele udvikler sig?

C. 
vi skaber bedre rammer for god mental sundhed?

D. 
vi får plads til idræts- og kulturfaciliteter, når vi bor så tæt?

E. 
vi forebygger ulovlig forskelsbehandling?

 

Mulighed for at give input 

Alle københavnere, udvalg/råd, interesseorganisationer og aktører kan sende ideer, perspektiver og forslag til Københavnertinget. Fristen er d.1. juni 2023, men jo tidligere et input indsendes, jo større er chancen for, at Københavnertinget når at tage højde for det i løbet at projektet.

Formen på det input de efterspørger kunne eksempelvis være lokaludvalgets svar på konkrete løsninger på disse spørgsmål. Men forvaltningen inviterer til møde om, hvad der ’teknisk set’ karakteriserer et godt tema/spørgsmål mandag d. 17. april 2023 kl. 16-17 i Hovedkassen og forventeligt også via microsoft teams.

Et eksempel fra motorvejsarbejdsgruppen

Københavnertinget er en mulighed for at få opmærksomhed på nogen af de projekter, som lokaludvalgets arbejder med. Motorvejsarbejdsgruppen har allerede udarbejdet et eksempel på input til Københavnertinget. - se vedlagte bilag

Om Københavnertinget

Københavnertinget følger metoden og principperne for et borgerting, som arbejder ud fra OECD’s principper om demokratisk deltagelse. Københavnertinget er et pilotprojekt, der løber hele 2023 og 2024. Hvert år udarbejder Københavnertinget anbefalinger, som herefter bliver behandlet i slutningen af 2023 og 2024 af fagudvalgene i Københavns Kommune.

Invitationen til Københavnertinget distribueres via e-Boks af KMD til 50.000 vilkårlige københavnere, som kan tilmelde sig lodtrækningen om at blive en del af Københavnertinget. De 36 pladser fordeles på baggrund af en stratificeret lodtrækning, hvor kriterier som alder, køn, uddannelsesniveau og geografisk spredning mv. sikrer repræsentativitet i forhold til befolkningssammensætningen i København.

Københavnertinget mødes syv gange i 2023 med første møde 12. april 2023. Der vil også være et åbent københavnermøde 31. maj 2023, hvor alle interesserede københavnere kan deltage og høre om Københavnertingets arbejde og give input.

For mere information om Københavnertingets organisering, arbejde og datoer for møder mv. se www.kobenhavntaler.kk.dk

Løsning

At lokaludvalget drøfter forslag til input til københavnertinget.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Beslutning

Det blev besluttet, at alle arbejdsgrupper overvejer og i så fald udarbejder med hjælp fra sekretariatet forslag til indsendelse af input på til endelig godkendelse på april mødet. 

 


Til top