Mødedato: 28.03.2023, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: borgerhenvendelse vedr. trafiksikkerheden på Sundbyvestervej

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget godkender svar på borgerhenvendelse vedr. trafiksikkerheden på Sundbyvestervej samt en henvendelse til Københavns Politi om opsætning af hastighedslystavler på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning.

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget en henvendelse fra en borger vedr. trafiksikkerheden på Sundbyvestervej - mellem Amagerbrogade og Irlandsvej. En vej der bruges af mange skolebørn fra Dyveke Skolen, Højdevang og Gerbrandskolen samt fodboldklubberne B1908 og Fremad Amager. Borgeren oplever, at bilerne kører for stærkt på den brede vej - se vedlagte.

Status på trafikregulering af Sundbyvestervej
Forvaltningen oplyser, at Sundbyvestervej mellem Englandsvej og Irlandsvej står overfor vejgenopretning. Der vil i forbindelse med vejgenopretningen blive ændret på bump, krydsningspunkter m.m. på vejen. Hastighedsgrænsen er i dag 50 km/t, men med en anbefalet hastighedsgrænse på 30 km/t.

Der vil i forbindelse med udrulningen af det store Hastighedsprojekt i hele København blive indført en hastighedsgrænsen på 40 km/t – fortsat med anbefalet 30 km/t.

I budget 23 blev det foreslået, at der blev afsat penge til Cykelstier på Sundbyvestervej. Der blev ikke afsat midler til forslaget.

Arbejdsgruppens indstilling

Arbejdsgruppen for fysisk planlægning har behandlet henvendelsen og indstiller, at lokaludvalget:

1. Retter henvendelse til politiet om opsætning af hastighedsoplysende lystavler i en periode og

2. Svarer borgeren med oplysning om status på trafikregulering af Sundbyvestervej samt pkt.1.

Løsning

At lokaludvalget:

1. Retter henvendelse til politiet om opsætning af hastighedsoplysende lystavler i en periode og

2. Svarer borgeren med oplysning om status på trafikregulering af Sundbyvestervej samt pkt.1.

 

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Det blev præciseret, at borgerhenvendelsen vedrører vejstykket mellem Irlandsvej og Amagerbrogade.

Til top