Mødedato: 28.02.2023, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: lokaludvalgets proces for og indspil til budget 2024

Indstilling

Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget 

- drøfter og beslutter sit indspil til budget 2024 forhandlingerne på baggrund af et oplæg fra arbejdsgruppen af politisk udpegede lokaludvalgsmedlemmer 

- godkender, at gruppen af politisk udpegede lokaludvalgsrepræsentanter udarbejder en detaljeret oplæg til, hvordan lokaludvalgets proces for indspil til budgetforhandlingerne skal være mhp. budget 2025 

Problemstilling

På sidste lokaludvalgsmøde fik lokaludvalget præsenteret en kortlægning af budgetprocessen i Københavns Kommune.

Indspil til budget 2024

På baggrund af dette har arbejdsgruppen af politisk udpegede lokaludvalgsmedlemmer udarbejdet et oplæg til indspil til budget 2024 forhandlingerne på den korte bane:

A. Trafikplan for Amager Øst og Vest (Den københavnske del af Amager). Trafikken skal kortlægges og der skal laves prognoser, hvorefter det skal debatteres hvad der skal gøres ved problemerne. De to lokaludvalg har en fælles arbejdsgruppe.

B. Omdannelse af de tre rundkørsler på Ørestad Boulevard til lyskryds. Det vil bl.a. medføre at de 700 daglige jordtransporter til Lynetteholmen kan køre af Ørestad Boulevard i stedet for Røde Mellemvej og Amager Fælledvej. Robert har bestilt et budgetnotat.

C. Renovering af halvtaget i Englandsparken. Robert har bestilt et budgetnotat.

D. Cykel og gangbro over den sydlige del af havnen.

E. Kælder eller 1. sal på klubhuset i Ørestad Idrætspark. Det projekterede klubhus er for småt.

F. Biodiversitetspassagerne mellem Fælleden og Islands Brygge.

G. Den asfalterede sti mellem den nordlige rundkørsel på Ørestad Boulevard og Artillerivej skal udvides og rettes ud. Krydset Axel Heides Gade og Islands Brygge skal sikres, så cyklerne kan komme sikkert over.

Forpersonen for lokaludvalget Kresten Thomsen foreslår, at lokaludvalget på dette møde drøfter og vedtager ved afstemning en fælles prioriteret liste, som lokaludvalget indsender til alle borgerrepræsentationens medlemmer, som fælles indspil til budget 2024.

Herefter opfordres de politisk udpegede repræsentanter til at fremme de af lokaludvalget prioriterede projekter.

Oplæg til proces for budgetindspil i lokaludvalget

På den lange foreslår forpersonen for lokaludvalget, at arbejdsgruppen af politisk udpegede repræsentanter udarbejder et oplæg til en detaljeret proces for lokaludvalgets arbejde med og beslutningsproces for budgetindspil, der beskriver, hvem der gør, hvad hvornår og med gode råd til lokaludvalgets arbejdsgruppers forarbejde ift. budgetindspil med udgangspunkt i kortlægningen af budgetproces præsenteret på sidste lokaludvalgsmøde. 

Løsning

at lokaludvalget 

- drøfter og beslutter sit indspil til budget 2024 forhandlingerne på baggrund af et oplæg fra arbejdsgruppen af politisk udpegede lokaludvalgsmedlemmer 

- godkender, at gruppen af politisk udpegede lokaludvalgsrepræsentanter udarbejder en detaljeret oplæg til, hvordan lokaludvalgets proces for indspil til budgetforhandlingerne skal være mhp. budget 2025 

 

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt med følgende tilføjelser til listen med indspil til budget 2024 forhandlingerne:

- Helhedsplan for Kigkurren

- Flere træer i Amager Vest

- Midler til den resterende planlægning af Sundby Idrætspark

Det blev besluttet ikke at lave en prioritering af lokaludvalgets budgetindspil.


Til top