Mødedato: 28.01.2025, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

A. Beslutning: bevilling af midler til leje af hestedrosche grund, Kigkurren

Indstilling

Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget bevilger 40.000 kr. til leje af hestedrochearealet , Kigkurren i 2025 på baggrund af indstilling fra Kigkurren arbejdsgruppen.

Problemstilling

Lokaludvalgets bydelsplanprojekt fællesskab Kigkurren har siden 2020, hvor hestedrochegrunden på Kigkurren var et forsømt og ubenyttet areal, udviklet sig til et levende, åbent og grønt fællesskab  på Islands Brygge.   

Lokaludvalget fik i 2020 lovning på at bruge arealet til netværksskabende aktiviteter i en periode på 3 år af Københavns Ejendomme. Da arealet fortsat er ubenyttet af Københavns Kommune, har lokaludvalget fået mulighed for at bruge arealet til og med 2026 til fællesskabsdannende aktiviteter drevet af lokale frivillige.

Projektets overordnede formål er, at tydeliggøre interessen og potentialerne i en begrønning af hele Kigkurren.

Kigkurrens arbejdsgruppe består af Jan Oster, Jesper Schou-Hansen, Ib Ferdinansen, Arne Bjørn Nielsen, der sammen med Islands Brygge Lokalråd og lokale borgere har udviklet hestedrochearealet.

Budgetbehov 2025

Leje af grund 33.000 kr. pr. år. + uforudsete udgifter 7.000 kr.

I alt 40.000 kr.

Løsning

At lokaludvalget bevilger 40.000 kr. til leje af hestedrochearealet , Kigkurren i 2025 på baggrund af indstilling fra Kigkurren arbejdsgruppen.

Økonomi

Indstillingen indebærer at bydelspuljen belastes med 40.000 kr. i 2025.

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top