A. Beslutning: indspil til forhandling af budget 2026
Indstilling
Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget drøfter og beslutter indspil til forhandlinger om Københavns kommunes buget 2026.
Problemstilling
Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod har igen i år inviteret til, at lokaludvalgene inddrages tidligt i teknik- og miljøudvalgets budgetproces. Første frist er 17. februar.
Frem til Teknik- og Miljøudvalgets budgetseminar d.26. maj tilbyder forvaltningen sparring på lokaludvalgenes budgetforslag og muligheden for efterfølgende at tilpasse sine forslag. Se vedlagte tidsplan for processen.
Da forvaltningens ressourcer er begrænsede opfordrer borgmesteren til, at lokaludvalget prioriterer 2-3 budgetønsker på teknik- og miljøområdet.
På dette lokaludvalgsmøde skal lokaludvalget foretage en afstemning til prioritering af budgetforslag.
Sekretariatet anbefaler,
- at lokaludvalget i denne omgang indsamler budgetindspil for alle fagforvaltningsområder og indsende dem allerede nu og
- at lokaludvalget prioriterer sin forslag til budgetindspil (max 3 til teknik- og miljøområdet) som lokaludvalget har arbejdet med forudgående eksempelvis lavet borgerdialog og i øvrigt afdækket sagen grunddigt inden forslag sendes ind.
Lokaludvalgets arbejdsgrupper har på forhånd drøftet forslag til budgetindspil:
A. Flere gadetræer i Amager Vest
B. Ombygning af rundkørsler på Ørestad Boulevard
C. Kvalitetselevator til 2. sal til Foreningshuset Sundholm 8, 2300
D. Forbedring af den kollektive trafik på tværs af Amager
E. Trafiksikring af overgang v. Byparken i Ørestad
F. Udvidelse af Bryggebroen og stien over Amager Fælled
G. Mangel på handicaptilgængelighed til foreningsliv, fritidsaktiviteter, kulturen og idrætslivet i København op.
H. Mangel på idræts- og kulturtilbud til børn og unge
Løsning
At lokaludvalget drøfter og beslutter indspil til forhandlinger om Københavns kommunes buget 2026.
Videre proces
10. marts modtager lokaludvalget feedback fra Teknik- og Miljøforvaltningen på sine forslag
14. april er frist for lokaludvalgenes endelige indmelding af budgetønsker fra lokaludvalgene.
Beslutning
Efter grunddige overvejelser blev det besluttet, at følgende punkter indsendes til forhandling af overførselssag og budget 2026:
B. Ombygning af rundkørsler på Ørestad Boulevard - TMU
C. Kvalitetselevator til 2. sal i Foreningshuset Sundholm 8 - ØU
E. Trafiksikring af overgang v. Byparken i Ørestad - TMU
F. Udvidelse af Bryggebroen og stien over Amager Fælled - TMU
G. Mangel på handicaptilgængelighed til foreningsliv, fritidsaktiviteter, kulturen og Idrætslivet i Amager Vest - KFU
Baggrunden for beslutningen ligger grundige overvejelser og hensyn. For det første at pege på projekter/dagsordener som lokaludvalget over en længere periode har advokeret for og har inddraget Københavnerne i. Bag beslutningen ligger også overvejelser om det er muligt at konkretisere et forslag i et budget. Et tredje hensyn er fokus på projekter/dagsordener som lokaludvalget har vurderet ikke løftes i andet regi, og som trænger til opmærksomhed fra Borgerrepræsentationen. Endelig har lokaludvalget vurderet, hvilke forslag, der har den rette timing ift. beslutningsprocesserne i Københavns Kommune.