Beslutning: brug af sponsorater til Amager Klima- og Demokratifestival
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller til, at lokaludvalget tager stilling til brugen af sponsorater til Amager Klima- og Demokratifestival
Problemstilling
Fra AKDF:
Som led i planlægningen af festivalen forventer vi at fremsende et par ansøgninger til nogle fonde for evt. at rejse lidt yderligere midler til supplerende aktiviteter ift. bevillingen fra lokaludvalgene.
I den forbindelse har vi også overvejet, om vi skulle afprøve at benytte sponsorer til festivalen – fx ved, at vi i det festivalprogram vi vil udarbejde, nævner disse.
Imidlertid synes vi dette er lidt principielt og vil derfor gerne have at Lokaludvalgene forholder sig hertil.
Vi vil i givet fald kræve af sponsorer, at de udover at støtte festivalen (min. 500 kr.) også tilkendegiver at støtte op om 70 % målet i 2030 (hvilket bliver omdrejningspunkt for festivalen).
For taler: Vi giver lokale virksomheder og erhvervsdrivende mulighed for at signalere, at de støtter op om klimamålet og dels får vi ekstra indtægter til festivalen.
Imod taler: Vi åbner for ”greenwashing” hvor vi kan blive kritiseret for at annoncere for virksomheder, som folk fx kan mene er en del af problemet og ikke løsningen.
På vegne af arrangørgruppen bag Demokrati- og Klimafestivalen
Løsning
At lokaludvalget tager stilling til brugen af sponsorater til Amager Klima- og Demokratifestival
Økonomi
Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.
Videre proces