Beslutning: Ørestad mobilitetsplan 2.0
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget bakker op om Ørestad mobilitetsplan 2.0 på baggrund af indstilling fra cykelarbejdsgruppen.
Problemstilling
Lokaludvalgets cykelarbejdsgruppe har i en længere periode arbejdet for bedre cykelinfrastruktur bl.a. i Ørestad. I den anledning er gruppen kommet til den erkendelse, at infrastrukturen i praksis er designet til at virkeliggøre visionen om en bydel, der understøtter grøn transport.
Derfor er det arbejdsgruppens forslag, at lokaludvalget arbejder for en ny plan for grøn og aktiv transport i Ørestad.
Planen skal sikre, at de fremtidige infrastrukturmæssige investeringer i bydelen sker koordineret, så man i højere grad lever op til den oprindelige vision med bydelen Ørestad og de brede ambitioner formuleret i KP 19 - nemlig infrastruktur, der primært understøtter de gående, cyklisterne og den offentlige transport.
Lokaludvalget har været i dialog med interessenter og borgerne i Ørestad og budskabet er klart: infrastrukturen i Ørestad er kaotisk med en uklar og dårlig fordeling af plads til bilisterne og de bløde trafikanter.
Arbejdsgruppen har forfattet et notat, der beskriver problemstillinger, forslag til ændringer og baggrunden for behovet for et koordineret plan - se vedlagte notat.
Løsning
at lokaludvalget bakker op om Ørestad mobilitetsplan 2.0 på baggrund af indstilling fra cykelarbejdsgruppen.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces