Mødedato: 27.10.2020, kl. 18:30
Mødested: Lysthuset, Islands Brygge Kulturhus

Beslutning: Midler til Maskinhallens muligheder (internt projekt)

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,

At lokaludvalget afsætter 100.000kr. til det interne projekt Maskinhallens muligheder, på baggrund af indstilling fra lokaludvalgsmedlem Niels Balling, som fremgår nedenfor.

Problemstilling

Maskinhallen er et af Sundholms tomme lokaler. En håndfuld lokale aktører har besluttet sig for at samarbejde for at få midlertidig adgang/brugsret til maskinhallen. De samarbejder under navnet Maskinhalsgruppen. Gruppen vil gerne synliggøre, hvilke muligheder og udfordringer der er for at aktivere stedet. Lokaludvalgsmedlem Niels Balling er tovholder for gruppen.

For at inddrage lokalsamfundet og Samarbejdsforum Sundholm i processen vil gruppen arrangere to arrangementer inden udgangen af 2020.

Maskinhalsgruppens mål er at sikre borgere og foreninger adgang til bygningen for at skabe en platform for et samspil mellem foreningsliv, kultur, sundhed og socialt ansvar. Gruppen vil arbejde for at Maskinhallen bliver et aktivt storrum, der kan supplere de allerede eksisterende faciliteter i Foreningshuset Sundholm 8.

De vil arbejde med fokus på fire af FN’s klimamål og i forlængelse af tankerne i Vision Sundholm:

  • Mindre ulighed
  • Gøre lokalsamfund inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige
  • Styrk partnerskaber for bæredygtig udvikling
  • Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper

Maskinhalsgruppen har repræsentanter fra FrivilligCenter Amager, Teater GLiMT, Kirkens Korshær og lokaludvalget. Organiseringen udgår fra foreningshuset Sundholm 8, som i 5 år har udviklet et aktivt sted, styret og drevet af brugerne gennem foreningsmodellen.

Gruppen starter desuden en dialog med kontoret for ejendomsoptimering i Økonomiforvaltningen mhp. at få adgang til brug af lokalerne.

Løsning

At lokaludvalget godkender indstillingen og afsætter 100.000 kr. til at afvikle de to arrangementer:

  1. Åben hal

    Hvor vi viser lokalerne frem for lokalsamfundet og forsøger at rekrutterer foreninger og borgere til at deltage som frivillige i drift, aktiviteter og udvikling af Maskinhallen.

     

  2. Debataften

Debat ideer: Vision Sundholm, københavnerinddragelse, klimamål, samskabelse, lokalplan.

Økonomi

Overslagsbudget for begge arrangementer

Heldags grafisk facilitator                            15.000

Lys/lyd                                                           5.000

Kok/suppe og kaffe                                        5.000

Rengøring og Corona restriktioner               10.000

Kunstnere                                                       20.000

PR                                                                   20.000

Studenterguider                                             10.000

Videodokumentation/streaming                      10.000

Div. og uforudsete                                            5.000

                                                                        100.000 kr.

Hvis indstillingen bliver godkendt, belaster den Bydelspuljen med 100.000kr.

Videre proces

Hvis indstillingen bliver godkendt, vil lokaludvalgsmedlem Niels Balling sammen med resten af Maskinhalsgruppen og med assistance fra sekretariatet arbejde videre med planlægning og afvikling af de to arrangementer.

Beslutning

Der blev bevilget 100.000 kr.. I tilfælde af et mindreforbrug orienteres LU-sekretariatet løbende og i god tid, så pengene kan føres tilbage i puljen og evt. bruges af andre.
Til top