Beslutning: Udpegning af repræsentanter i kunstgruppe til Arenakvarteres Svømmehal
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget udpeger Marianne Nissen som repræsentant samt Ulla Støvelbæk som suppleant i den kommende styregruppe for kunstprojektet i Arenakvarterets Skoles svømmehal på baggrund af beslutning fra arbejdsgruppen Børn & Kultur.
Problemstilling
Den kommende svømmehal i Arenakvarterets Skole skal udsmykkes igennem et stort kunstprojekt.
Det er ambitionen, at kunsten kan være med til at stille spørgsmål ved og sætte fokus på et eller
flere udvalgte emner og problemstillinger, som børn kan relatere til både i forhold til sin egen
hverdag og i forhold til det samfund, vi lever i, som på den ene eller anden måde har en relation
til svømmehallen, fx vand, klima, klodens manglende ressourcer, kroppe, at være i et med
naturen, biologi. Kunstprojektet skal kunne indgå i den daglige undervisning af skolebørnene og
give dem et møde med kunsten i deres hverdag og danne udgangspunkt for en spændende,
lærerig og måske endda lidt svær samtale i skolen.
I den forbindelse vil Kultur- og Fritidsforvaltningen oprette en følgegruppe, der skal bidrage til kunstprojektet. Her ønsker de en repræsentant fra lokaludvalget.
Følgegruppen vil desuden bestå af den kommende skoleleder, svømmeklubber og
kommende elever på skolen.
Beskrivelsen af kunstprojektet er vedlagt som bilag.
Løsning
At lokaludvalget udpeger Marianne Nissen som repræsentant samt Ulla Støvelbæk som suppleant.
Videre proces