Mødedato: 27.09.2022, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: Godkendelse af tilbud og bevilling til rapport om støjgener fra Øresundsmotorvejen for nærtboende borgere

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget, på baggrund af indstilling fra motorvejsarbejdsgruppen,

- Godkender tilbud om undersøgelse af trafikstøjens betydning for borgernes hverdag som fremlagt af konsulenthuset Transition.

- Bevilger 100.000 kr. som honorar til konsulenthuset Transition.

Problemstilling

Baggrund

Motorvejsgruppen har over længere tid talt om behovet for borgerinddragelse for bedre at kunne påvirke den politiske proces med at anlægge en overdækning af Øresundsmotorvejen. Gruppen er blevet enige om behovet for at høre fra de omkringboende borgere, hvordan de oplever støjen og hvad den gør ved deres hverdag og livskvalitet.

Gruppen vedtog at tage kontakt til en række eksterne konsulenter for at modtage et tilbud. Analysen skal fokusere på den daglige trivsel og de menneskelige konsekvenser, der er forbundet ved at bo tæt op ad motorvejen, og mindre på de statistiske og tekniske forhold i overdækningen.

Valget af konsulent

Opgaven blev i sommeren 2022 tilbudt til fem konsulenthuse: Gemeinschaft, Actant, ReD Associates, Transition og Gehl Arkitekter. ReD Associates fulgte ikke op på tilbuddet. Gehl Arkitekter vendte først sent tilbage, da andre tilbud allerede var blevet udarbejdet.

Siden opgaven blev udbudt har COWI opkøbt Gemeinschaft og Transition har opkøbt Actant. Således endte gruppen med to tilbud - Transition og COWI - og fik videre med at sammenligne og vurdere dem.
Gruppen endte med at vurdere Transitions tilbud som den bedste løsning. Transition fokuserede i deres tilbud på kvalitative interviews, der går i dybden med borgernes oplevelse af motorvejens støj og dens indvirkning på deres hverdag. Modsat fokuserede COWI i højere grad på spørgeskemaundersøgelser, med kvalitative interviews som option. 

Arbejdsgruppen ønsker, udover den faste pris på 75.000 kr. at tilkøbe option med videointerviews med borgere samt større datamateriale i form af 3 yderligere interviews (10 i alt) til en merpris på 25.000 kr. Gruppen mener, at dette tilvalg vil være med til at styrke rapportens soliditet.

Rapportens metode og opbygning kan læses i det vedlagte tilbud fra Transition.

 

Løsning

At lokaludvalget

- Godkender tilbuddet som fremlagt af konsulenthuset Transition.

- Bevilger 100.000 kr. som honorar til konsulenthuset Transition.

 

Økonomi

Samlet budget

 

Indtægter

 

Støtte fra Amager Vest Lokaludvalg

                 100.000 kr.

I alt

100.000

 

 

Udgifter

 

Konsulenthonorar
Fast pris

75.000 kr.

Option med videointerviews og større datamateriale

25.000 kr.

I alt

100.000 kr.

 

Videre proces

Opstart er sat til den 1. oktober og Transition forventer at kunne levere i slutningen af 2022

Arbejdsgruppen mødes med Transition i oktober til en opstartsworkshop af en varighed på 1,5 - 2 timer, hvor indhold og proces yderligere specificeres.

Hovedaktiviteterne internt for Transition kan læses i det vedlagte tilbud.

Beslutning

     Indstillingen blev godkendt.
Til top