Beslutning: eksterne ansøgninger til bydelspuljen
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
- at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af arbejdsgruppernes indstillinger, som fremgår nedenfor.
Problemstilling
A: Juleudsmykning 2022
Ansøgt beløb: 60.000 kr. Sagsnummer: 2022-0279116
Det er et stort fælles projekt, hvor alle Lokaludvalg, foreninger, organisationer, kommunen og Erhvervsråd, og med AmagerButikkerne, som tovholder, skal bidrage hver især. Der er ikke noget arrangement på Amager i løbet af året, der samler så mange Borgere. Det at skabe hele stemningen fra november til den 30 december, hvor Julekæderne, tages ned, kræver et kæmpe arbejde. Vi som forening, arbejder faktisk hele året omkring denne aktivitet.
Afholdelsesdato: november – 30. december 2022
Ansøger: City Koordinator ved Amagerbutikkerne
Samlet budget: 323.800
Indstilling fra arbejdsgruppen for Bydelspuljen:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn. Julebelysningen er en af de største begivenheder om året, og samler hele øen.
B: ”Brug dit sprog og lad det vokse”
Ansøgt beløb: 28.200 kr. Sagsnummer: 2022-0279116
Projektet skal styrke børns læsekompetencer og give mødre redskaber til at støtte op om barnets sproglige udvikling og læsefærdigheder. Børn skal læse sammen i små grupper og mødrene skal læse højt eller fortælle historier til de børn der endnu ikke kan læse.
Afholdelsesdato: 7. oktober til 16. december
Ansøger: Mødre og unge forening Amager
Samlet budget: 30.200 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Bydelspuljen:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da projektet er netværksskabende i en gruppe borgere, som lever på kanten af samfundet.
C: ”Lær dans – og lær andre at danse”
Ansøgt beløb: 16.000 kr. Sagsnummer: 2022-0279126
Formålet er at lære unge piger dans fra deres egen kultur, samt at give dem mulighed for at lære fra sig. Det styrker deres fællesskab i deres netværk, at de har lært at danse og kan være med til det i sociale sammenhænge. Aktiviteten er også for piger, der vil lære dans fra andre kulturer.
Afholdelsesdato: 1. oktober til 31. december (2 gange om måneden)
Ansøger: Mødre og unge forening Amager
Samlet budget: 16.000 kr
Indstilling fra arbejdsgruppen for Bydelspuljen:
Vi er positive overfor projektet, men savner argumenter, hvor vi beder Lokaludvalget tage stilling til ansøgningen.
D: Lucia
Ansøgt beløb: 25.800 kr. Sagsnummer: 2022-0279130
Med vores Luciaoptog på hesteryg, lyser vi Amagers vintermørke gader op på en 2.5 km. lang rute fra Remiseparken til Sundbyøster Plads. I samarbejde med flere lokale institutioner, aktiverer vi lokale foreninger og lægger op til borgerdeltagelse.
Afholdelsesdato: Tirsdag d. 13 dec. Fra kl. 16:00 – 18:00
Ansøger: Amager Butikkerne & Sundby Fastelavnsforening
Samlet budget: 83.800 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Bydelspuljen:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn. Et stor og spændende projekt, som bringer mange forskellige mennesker sammen.
E: 24 hemmeligheder
Ansøgt beløb: 60.000 Sagsnummer: 2022-0279134
Vores mission og formål med 24 Hemmeligheder, er at give børn og unge en mulighed for et møde og tage aktivt del i en teater- og kunstoplevelse. Både i skabelsesprocessen og som publikum. At gøre teater og kunst tilgængelig og ikke afhængig af baggrund eller andet. Vores vision er derfor at vi udvikler nye metoder til at skabe mødet for børn og unge med kunst og teater af høj kvalitet og opfylde FN - konventionen.
Afholdelsesdato: 26. november - tirsdag den 20. december.
Ansøger: ZeBU og Børnekulturhus Amager
Samlet budget: 632.990
Indstilling fra arbejdsgruppen for Bydelspuljen:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da det er netværksskabende for børn og voksne.
F: Fortællefestivalen FORTÆL
Ansøgt beløb: 30.000 kr. Sagsnummer: 2022-0279136
Formålet er at skabe en uge med fantastiske fortællinger i så mange forskellige former og udtryk, som det overhovedet kan lade sig gøre. Vi vil give Bryggens beboere en helt unik mulighed for at opleve ” den gode historie” i mange forskellige versioner.
Afholdelsesdato: Uge 47 22-27 november
Ansøger: Islands Brygge Bibliotek
Samlet budget: 44.500 kr
Indstilling fra arbejdsgruppen for Bydelspuljen:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da det er netværksskabende for børn og voksne.
G: Kulturnat for familier i Ørestad Syd efterår 2022
Ansøgt beløb: 4950 kr. Sagsnummer: 2022-02799139
Bydelens børn i alderen 4-12 år samt deres familier inviteres til en spændende kulturnat med temaet ´De dødes dag`. På kulturnatten vil vi lave flotte masker inspireret af den mexicanske kultur. Formålet er at skabe et kreativt fællesskab mellem bydelens familier og derigennem øge samværet mellem disse. Kulturnatten er gratis for deltagerne.
Afholdelsesdato: 14. oktober 2022 kl. 16.00 - 20.00
Ansøger: BørneAtelieret
Samlet budget: 6950 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Bydelspuljen:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da projektet er netværksskabende.
H: Ømme Knapper
Ansøgt beløb: 25.000 kr. Sagsnummer: 2022-0279141
Fem offentlige workshops, der indgår i udstillingen Sick of this Economy af billedkunstner Alice Topsøe-Jensen. Udstillingen handler om psykoedukation, der er en del af mange psykiatriske behandlingstilbud. Topsøe-Jensen inviterer forskellige fagligheder (hhv. en socialrådgiver, en sundhedsøkonom, Rådet for socialt udsatte, en socialpsykolog, sygeplejerske) til sammen med kunstneren og deltagerne at åbne og undersøge spørgsmål om, hvordan man kan skabe et rum for den samfundskritiske, kollektive skoling, der mangler i andre behandlingstilbud.
Afholdelsesdato: 15. oktober 2022 - 15. december 2022
Ansøger: Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed.
Samlet budget: 1.210.500
Indstilling fra arbejdsgruppen for Bydelspuljen:
Arbejdsgruppen indstiller tilsagn, da det er et stort og spændende projekt, som også er netværksskabende.
I: ’OCEAN GRID, to udstillinger med formidlingsaktiviteter på Sundholmen.’
Ansøgt beløb: 15.600 kr. Sagsnummer: 2022-02791486
Jeg ansøger puljen til at dække udgifter i forbindelse med to udstillinger på Sundholm og tilknyttede formidlingsaktiviteter (workshop, socialt arrangement og foredrag). Formål:
1) At give deltagerne/publikum en ny erfaring med kunst og videnskab
2) At styrke de lokale netværk og bidrage til at give området et kulturelt løft.
3) At skabe en bevidsthed om tematikken: havet og havbunden.
Afholdelsesdato: d. 12. – 16. december 2022 og d. 10. --‐ 17. januar 2023.
Ansøger: Billedkunstner KAREN LAND HANSEN
Samlet budget: 79.500
Indstilling fra arbejdsgruppen for Bydelspuljen:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da projektet er netværksskabende.
Ansøger oplyser, at alle pengene bruges i 2022.
J: Efterårsfest Store Høj Sø
Ansøgt beløb: 4.300 kr. Sagsnummer: 2022-0279148
Vi inviterer nabolaget samt foreningsmedlemmer og alle, der sætter pris på Store Høj Sø på Kalvebod Fælled, til at samles til en social efterårsfest. Dermed forsætter vi ved at opbygge et fællesskab omkring søens gangbroer og fugleskjul, som lokalsamfundet mobiliserede sig for at redde fra nedrivning og som nu står genetablerede.
Afholdelsesdato: Lørdag den 1. oktober 2022, kl.14.
Ansøger: Foreningen Gangbroer og Fugleskjul ved Store Høj Sø
Samlet budget: 4.300 kr
Indstilling fra arbejdsgruppen for Bydelspuljen:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da vi vil gerne medvirke ved dannelsen af en forening omkring naturen i Ørestad.
Løsning
At lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af arbejdsgruppernes indstillinger.
Økonomi
Lokaludvalgets bevillinger til de enkelte ansøgere uddeles som underskudsgaranti fra Bydelspuljen.
Lokaludvalget har % eksterne ansøgninger til behandling til et maksimalt beløb på 269.850 kr. af 2022 midlerne.
Beslutning
A: Ansøgningen Juleudsmykning 2022 fik bevilget 60.000 kr.
B: Ansøgningen Brug dit sprog og lad det vokse fik bevilget 28.200 kr.
C: Ansøgningen Lær dans – og lær andre at danse fik bevilget 16.000 kr., fordi projektet tilskynder unge piger og kvinder til at få en god oplevelse. Lokaludvalget lægger dog vægt vigtigheden af, at arrangementet inkluderer alle interesserede.
D: Ansøgningen Lucia fik bevilget 25.800 kr.
E: Ansøgningen 24 hemmeligheder fik bevilget 60.000
F: Ansøgningen Fortællefestivalen FORTÆL fik bevilget 30.000 kr.
G: Ansøgningen Kulturnat for familier i Ørestad Syd efterår 2022 fik bevilget 4950 kr.
H: Ansøgningen Ømme Knapper fik bevilget 25.000 kr.
I: Ansøgningen OCEAN GRID, to udstillinger med formidlingsaktiviteter på Sundholmen fik bevilget 15.600 kr.
J: Ansøgningen Efterårsfest Store Høj Sø fik bevilget 4.300 kr.