Beslutning: høring vedr. plan for fremtidens svømmetilbud
Indstilling
Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget drøfter svar på høring vedr. fremtidens svømmetilbud på baggrund af indstilling fra lokaludvalgets idrætsarbejdsgruppe og sydhavnsgruppen.
Problemstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen har sendt plan for fremtidens svømmetilbud i høring med frist 30. august.
Handleplanen for Fremtidens Svømmetilbud udfolder Kultur- og Fritidspolitikkens målsætninger om at ”arbejde videre med at øge svømmehalskapaciteten” og at ”Udarbejde en blå plan, der binder svømmetræning for alle københavnere sammen med øget brug af Københavns Havn”.
Kultur- og fritidsudvalget har gennemført inddragelsesproces, hvori repræsentanter fra lokaludvalget bl.a. deltog.
Vedlagt er høringsudkastet til plan for fremtidens svømmetilbud. Kultur- og Fritidsforvaltningen uddyber gerne indhold og stiller sig til rådighed om nødvendigt.
Indstilling fra arbejdsgrupperne
Lokaludvalgsmedlem Robert Nielsen har givet bemærkninger til høringen:
Det er problematisk, at Københavns Kommune for kommunale midler skal opføre luksus/privat saunaer, som ikke har noget med svømmetilbud at gøre. Derudover er det godt med øget fokus på svømning, især for børn og andre der i dag mangler adgang til vandet.
Derudover har høringen været forbi kulturarbejdsgruppen, som ikke havde nogen bemærkninger.
Sydhavnsarbejdsgruppen har taget udvalgspunkt i bemærkningerne fra lokaludvalgets Sydhavns Konferencen afholdt d.12. marts, hvor følgende blev pointer blev fremhævet:
A. Vær åben for, at faciliteter ved udviklingen af havnen kan driftes og organiseres på mange forskellige måder. Undgå at begrænse og vær nysgerrig.
B. Prioriter, at havnen skal være tilgængelige for børn og unge.
C. En sikker havn er vigtigt
D. Vigtigt med handicapadgang til vandet
E. En bekymring for havnens fremtidige vandkvalitet.
Løsning
At lokaludvalget drøfter svar på høring vedr. fremtidens svømmetilbud på baggrund af indstilling fra lokaludvalgets idrætsarbejdsgruppe og sydhavnsgruppen.
Videre proces
Handleplanen for fremtidens svømmetilbud behandles endeligt på Kultur- og Fritidsudvalgets møde torsdag den 24. oktober 2024.
Beslutning
Der kom følgende bemærkninger til høringen:
Der skal være bedre vilkår for at lære skolebørn at svømme.
Børn skal lære at svømme i svømmehallen ikke i havnen.
Optaget af bedre tilgængelighed til svømmetilbud for handicappede.
Analysen mangler målgruppen: turister, som i høj grad bruger havnebadene
Behov for flere svømmehaller i Amager Vest.
Det blev besluttet, at der på den baggrund skrives et udkast til høringssvar som godkendes i forretningsudvalget.